[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringen er “fuldkommen ligeglad med sandheden og folkestyret”, lyder det fra Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.net
– For et år siden var det føget med krav om næser og ministerafgange…
– Men anno 2021 er det blevet “new normal”, at man – i epidemi-kontrollens navn – kan slippe afsted med en regeringsførelse, hvor man er fuldkommen ligeglad med sandheden og folkestyret.
Sådan skriver Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen i et Facebook-opslag.
Han undrer sig over, at regeringen gang på gang kan slippe uskadt fra at blive afsløret i løgne og ulovligheder i forbindelse med håndteringen af coronavirusudbruddet.
– Regeringen er simpelthen blevet politisk fartblind. Og jeg forstår ikke, at dens parlamentariske grundlag finder sig i det, skriver Martin Geertsen og refererer til en række nylige afsløringer, hvor særligt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) efter alt at dømme har gjort sig skyldig i at lyve for Folketinget, bevæge sig på kanten af loven og agere egenrådigt i vigtige sager om bl.a. tvangstest og vacciner.
– Corona er alvorligt. Men nu har vi levet med det i et år.
– Så skulle vi nu ikke se at komme tilbage til almindelige politiske tilstande, hvor ministre og hele regeringer bliver stillet til regnskab for at se stort på sandhed og folkestyre, spørger Martin Geertsen.[/vc_column_text][vc_column_text]
For et år siden var det føget med krav om næser og ministerafgange … ?
… men anno 2021 er det blevet “new normal”,…
Slået op af Martin Geertsen i Onsdag den 17. marts 2021
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]