“Super Straight”: Med denne nye kønsidentitet bliver venstrefløjens dobbeltmoral udstillet

Foto: Kyleroyce/TikTok
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Moral er godt. Dobbeltmoral er helt til grin. Den nye kønsidentitet “Super Straight” udstiller dette på bedste vis gennem politisk trolling på internettet.
Af Frank Ulrich, frank@indblik.net

Den seneste uges tid i USA har igen udstillet den yderste venstrefløjs sindssyge dobbeltstandarder når det kommer til selvopfundne kønsidentiteter. Således beskylder de f.eks. mænd og kvinder som ikke vil date transseksuelle for at være transfobiske. 
De samme holdninger kan man også finde i den danske debat, hvor Ehm Hjorth Miltersen i et debatindlæg i information i 2018 beskyldte den lesbiske kristne blogger Karen M. Larsen for at være transfobisk, fordi hun er lesbisk og ikke ønsker at være sammen med kvinder som tidligere har været mænd.     
Vi er nemlig nået dertil, hvor folk på venstrefløjen vil bestemme, hvem du har sex med. Hvis du siger det modsatte eller påstår, at kvinder som tidligere var mænd ikke biologisk er kvinder (hvilket er faktuelt korrekt), så er du transfobisk og generelt en meget hadefuld person. 
Dette er selvfølgelig et åbenlyst latterligt argument, da folk har forskellige seksuelle præferencer. Det er også et direkte angreb på den personlige frihed til selv at vælge hvem du vil være sammen med. 
Det svarer ret meget til at kalde en teenager aldersdiskriminerende fordi denne ikke vil date en 70-årig. Argumenter, der på den vis tager ejerskab over andre menneskers krop, er åbenlyst tåbelige og har ingen plads i et frit og åbent samfund.

Samtidigt er vi blevet introduceret for en række nye seksuelle identiteter som ikke har det store naturvidenskabelige fundament, da de primært er baseret på hvad folk føler og selvopfundne sociale konstruktioner. 
Således kan du nu have alle tænkelige seksuelle identiteter mellem himmel og jord og plusset i LGBTQIA+ dækker for alle nye identiteter der måtte komme i fremtiden. 
Det er selvfølgelig fair nok du måske identificerer dig som aseksuel, transseksuel eller queer, men det er ikke nogen undskyldning for at tvinge andre til at have sex med dig. 
Men hvis vi påtager os samme retorik, er det derfor også naturligt, at der må være mennesker som er tiltrukket af enten naturligt fødte kvinder og mænd og ikke transseksuelle. 
Jeg vil faktisk gå så langt at påstå denne seksuelle identitet gælder for hovedparten af befolkningen. 
Hertil kommer Super Straight. 
Super Straight startede som en video på den sociale platform TikTok, hvor en ung mand ved navn Kyle Royse reagerede på, at heteroseksuelle mænd som han selv bliver kaldt transfobiske, fordi de ikke vil date transseksuelle. 
Hertil identificerede han sig som “Super Straight”: altså en heteroseksuel mand som kun ville date det modsatte køn, hvis de er født som kvinder. 
Derfor kunne han umuligt være transfobisk, da det er hans seksuelle identitet.  [/vc_column_text][vc_column_text]

[/vc_column_text][vc_column_text]Dette lidt fjollede meme eksploderede derefter på internettet. Bøsser og lesbiske begyndte også at tage “Super Straight” til sig som “Super Gay” og “Super Lesbian”, da de ligeledes var blevet godt trætte af at blive beskyldt for at være transfobiske, fordi de kun var tiltrukket af biologiske mænd og kvinder. 
Ud over en masse opfølgende memes og sin egen subreddit med over 30.000 subscribers, fik Super Straight også sit eget sort/orange flag og september blev gjort til Super Straight-måned. 
Men alt var ikke rosenorange. Kyle Royse begyndte selvfølgelig at modtage dødstrusler og Super Straight blev selvfølgelig beskyldt af andre brugere på TikTok for at være transfobisk. 
Samtidigt er de to SS i Super Straight blevet beskyldt for at stå for Schutzstaffel (Nazistisk kampenhed) og senest har Reddit lukket Super Straight-subredditen for hadtale, angiveligt fordi flag med nazi-symboler blev uploadet på 4chan af folk på den ekstreme højrefløj
At uploads på 4chan er totalt anonyme (derfra udtrykket anons), har åbenbart ikke været så vigtigt i Reddits beslutning.
Mest interessant var den del af kritikken, at Super Straight var en opfunden seksuel identitet og derfor var det transfobisk. Men Super Straight er ikke mere eller mindre opfunden end alle andre seksuelle identiteter, da de alle med venstrefløjens egen retorik er sociale konstruktioner. 
Til dette svarede Super Straight-bevægelsen tilbage (ja, det er blevet til en politisk bevægelse), at Super Straight ikke kommer fra 4chan, at kritikerne var superfobiske og skulle være mere accepterende, at de burde gå mere ind for diversitet og de burde stoppe med at fortælle folk, de har ret til sex med dem.  
Det hele er selvfølgelig en kæmpe internet-troll. Men på genial vis har Super Straight udstillet den ekstreme venstrefløjs egen sindssyge retorik om identitetspolitik, ved at belyse dens åbenlyse svagheder og dobbeltmoral. 
I den diskurs er der nemlig kun plads til venstrefløjens egne synspunkter, hvorimod alle andre skal indordne sig. Går du imod det narrativ er du en hadefuld, transfob eller det som der er værre. 
Derfor er det også helt validt for dem at angribe alle divergerende synspunkter og blive indbegrebet af den hadefulde adfærd de beskylder andre for.

På sin egen fjollede vis er Super Straight derved blevet et symbol for frihed, kærlighed og diversitet, hvorimod venstrefløjens narrativ om identitetspolitik er blevet symbolet på diktatur, had og tvang.
Dette indlæg til Indblik.net repræsenterer alene skribentens egne holdninger. Har du selv noget på hjerte? Send os et debatindlæg her.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?