Indblik er et liberalt medie, og vi havde selvfølgelig håbet på en blå regering med Jacob Ellemann som statsminister. Derfor har vi da også forståelse for de frustrationer partiledere i Blå blok udtrykker. Stærkest udtrykt måske af Pernille Vermund der skriver således i sit seneste nyhedsbrev:

”Det, vi er vidner til, er totalt bizart, helt usædvanligt utroværdigt og noget meget, meget voldsomt. Det er simpelthen et demokratisk problem.”

Og videre

”Jakob Ellemann-Jensen havde i hele sidste valgperiode og ikke mindst i valgkampen et ultimativt krav – at han kun ville have en borgerlig regering. Men det var måske bare et forsøg på at føre danskerne og de andre blå partier bag lyset.”

Som medlem af ”blå familie” vil vi tillade os kritik. Den samlede Blå blok må gribe i egen barm, erkende sine strategiske mangelfuldhed og finde ud af, hvordan de til næste valg forbereder sig bedre…

Blå blok førte jo en fuldstændig forfærdelig valgkamp. To statsministerkandidater, stor uprofessionalisme i Konservatives krisehåndtering, Inger Støjbergs parti, som ingen rigtig vidste hvad ville, et Dansk Folkeparti med en leder – måske på vej til en fængselsdom. Også Nye Borgerlige med uheldige udmeldinger og klare interne personmodsætninger.

Man kan måske gå så vidt at se det som en demokratisk styrke, at enkeltpartier i Blå blok landede som de gjorde.

Venstre for sin del havde oplevet en afskalning og lagde ryg til to nye partier. En tidligere formand som gik eller blev gået – afhængig af hvordan man ser det – og blev lilla. Dertil en næstformand, der handlede illoyalt mod sin egen formand og efter en tabt rigsretssag startede sit egen parti med afhoppere fra Dansk Folkeparti.

Fine billeder af de blå partiformænd smilede som et samlet hele gjorde det ikke…

På baggrund af valgets tale var en blå regering et fatamorgana af de uklareste. Ingen chancer overhovedet – drømmerier…

Med Mette Frederiksen som Kongelig Undersøger var et rødt kabinet en reel mulighed. Med Alternativet, Enhedslisten og to grønlandske mandater, der ville sælge deres stemmer dyrt. Det ville for det første have været et skrækscenarie og for det andet en så ustabil opbakning til en rød regering, at den næppe ville have holdt et års tid. Tænk blot på, hvor amatøragtigt Alternativet allerede har ført sig frem med ændrede holdninger til minksagen på valgnatten og dagene efter valget. Derudover Theresa Scavenius, der som klimaordfører siger, at vi ikke skal se hende som et forbillede men gøre hvad hun siger med hensyn til god klimaopførsel. (Alle hendes 24 indenrigs- og udenrigsflyvninger på kort tid.)

Set i realismens klare lys er det Jacob Ellemann nu påtager sig det bedste, man som liberal kan få, og det kræver også markante ofre fra Venstres side. Jacob Ellemann kan selvfølgelig ikke både genopbygge Blå blok og samtidig sidde i regering med Socialdemokraterne…

Alt i alt vil en SV-regering betyde, at der er ”en voksen i lokalet”. Alt det skriveri med at Socialdemokratiet vil ”opsluge Venstre” er nok ikke noget, der kommer til at ske. Mette Frederiksen har angiveligt måtte give sig på afgørende punkter.

Vælgerne må forlange mere kreativitet fra Blå bloks partier fremover, og håbe på en stærk moderator – er det Alex Vanopslagh?