Som vi ved, har nationalbankerne de seneste tre år – både i USA og i Europa – printet flere penge ind i økonomien, end nogensinde har været vidne til. I USA er der især under Biden administrationen blevet printet hidtil uhørt mængder af amerikanske dollars. Så mange, at den amerikanske centralbank (FED) printede flere penge i år 2020 og 2021, end der er blevet printet i hele verdenshistorien. Ifølge nogle kilder blev 80% af alle de eksisterende amerikanske dollars i verden printet på blot disse to år.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er de samme to år, hvor coronanedlukningerne fandt sted, at der er blevet printet denne historisk uhørt mængde af penge ind i økonomien.

Da hele den vestlige verden tvangslukkede størstedelen af samfundet og erhvervslivet gennem to år, var det altså ikke nogen billig affære. Faktisk kunne det betragtes som de dyreste regeringstiltag, vi har set i nyere historie.

Regeringers massive penge-printeri har dermed været en midlertidig lappeløsning på akut finansiering af de omkostningsfulde nedlukninger, vi har vidnet de seneste tre år.

Men selv det at printe en historisk mængde af penge ind i økonomien er – overraskende nok – ikke omkostningsfrit på langt sigt.

Mainstream-medierne har været effektive i at sælge forklaringen om, at Ukraine-konflikten har været den primære årsag til den historisk høje inflation, vi har oplevet det seneste år. Samtidig har de været meget effektive i ikke at berette om det historisk høje pengeprinteri. Men når man er bevidst om, hvor mange penge der er blevet pumpet ind i økonomien fra den blå luft de seneste tre år, er det pludselig ikke så underligt, at det har den langsigtede konsekvens i form af en tårnhøj inflation.

Det er velkendt, at en stor del af del af de penge, som er blevet pumpet ind i økonomien de seneste tre år, især er endt hos Big Tech virksomheder, der derfor pludselig opnåede massive formuer, som de ikke har vidst, hvad de skulle stille op med. Derfor har det været oplagt for dem at sætte disse i banken. Da Silicon Valley Bank, med over halvdelen af alle tech-startups som kunder, kan betragtes som “tech-virksomhedernes bank” forklarer det, hvorfor den samlede mængde af indskud i banken steg med hele 220 procent fra Q1 2020 til Q1 2022.

SVB sad nu også pludselig på hidtil uhørte massive summer, som de var nødt til at investere i et eller andet. Modsat de banker som kollapsede i år 2008, investerede Silicon Valley Bank ikke deres kunders indskud i risikable beholdninger. Tværtimod, blev disse penge investeret i, hvad vi ellers normalt kender som en af det mindst risikable investeringer overhovedet – nemlig amerikanske statsobligationer.

Den amerikanske regering havde faktisk kort tid inden opfordret bankerne til at købe statsobligationer, i stedet for at beholde deres kontantreserver, ved at gøre statsobligationer særligt attraktive og give bankerne, der gjorde som de bad om, særstatus. Dette var angiveligt et forsøg på at dulme den høje inflation, så bankerne ikke brugte de overflødige penge til at uddele en masse lån og skabe mere økonomisk aktivitet i samfundet og dermed øget inflation. Rigtig mange banker gjorde som regeringen ville have dem til og købte statsobligationer i massevis.

Der skulle dog ikke gå meget længe, før regeringen satte alt dette over styr. For efter bankerne havde købt obligationer i massevis, valgte regeringen at bruge et nyt middel i bekæmpelsen af inflationen, som gjorde, at bankerne led massive tab på alle de statsobligationer, som regeringen kort tid inden havde solgt dem. Som yderligere våben mod inflationen, valgte den amerikanske regering nemlig at hæve renterne markant i år 2022 og fortsatte med dette i år 2023. Her er det vigtigt at huske på et vigtigt princip i økonomifaget – nemlig, at når renterne stiger, vil værdien på statsobligationer automatisk falde.

Det vil altså sige, at de mange statsobligationer, som banker som SVB opkøbte i massevis for virksomhedernes indskud, pludselig er meget mindre værd, end bankerne oprindeligt købte dem til. Da milliardæren Peter Thiel pludselig indså dette, opfordrede han virksomhederne i hans portefølje til straks at bakke ud af SVB. Denne mistillid skabte en kædereaktion, hvor rigtig mange virksomheder pludselig ville hæve deres bankindskud tilbage. Men eftersom banken har spenderet kundernes indskud på statsobligationer, som er faldet markant i værdi, kan banken pludselig ikke give det samme beløb tilbage til alle de mange kunder, der nu på samme tid vil hæve deres indskud, og således skete det det andet største bankkollaps i amerikansk historie.

Kollapsets langsigtede effekt

Kollapset har skabt en dominoeffekt, som har sat en lang række andre banker på et usikkert grundlag. Den mest omtalte er Signature Bank, der har rigtig mange af USA’s største kryptovaluta-virksomheder som kunder, og som kort tid efter også gik bankerot.

Men det er ikke ”end of story”. Et nyt studie viser, at hele 186 andre amerikanske banker i høj grad er påvirket af kollapset, og potentielt står overfor samme skæbne som Silicon Valley Bank.

Hvad der dog er vigtigt at bemærke er, at især mindre og mellemstore regionale banker er særligt udsatte. Når der er så høj generel mistillid til banksektoren, som der er i øjeblikket, har virksomheder og rigmænd en tendens til at flygte fra de mindre banker til de større institutioner, i håbet om en højere grad af stabilitet og sikkerhed, fordi de allerstørste banker ofte betragtes som værende for store til at kollapse.

“Små banker er færdige” har en kilde fra banksektoren direkte citeret fortalt New York Post, som også kan berette, at USA’s største bank J.P. Morgan, arbejde i flere fulde døgn under kollapset på at overtage hektiske SVB-kunder, der ville flytte deres penge til en større og mere sikker bank.

Så alt i alt må det siges, at effekten af kollapset med stor sandsynlighed bliver, at de mellemstore banker går under, imens de få største banker på toppen bliver endnu større og får flere kunder, magt og penge at gøre godt med.

Hvad er der særligt ved FED’s reaktion på netop dette bankcrash?

Det er vigtigt at huske, at en af den amerikanske nationalbanks fornemste opgaver er at sikre stabilitet i banksektoren som helhed. Samtidig er det vigtigt at huske, at det er en profitabel bank som til enhver tid, uden at printe nye penge, har al mulighed for at købe og sælge aktiver fra banker og dermed indskyde de nødvendige likvider for en banks overlevelse i tilfælde af usikre perioder. De har altså haft muligheden og ansvaret for at tilbagekøbe statsobligationerne fra SVB, før de selv valgte at devaluere dem ved at hæve renterne, og således kunne bank-kollapset i princippet have været undgået.

Men det har centralbanken altså ikke valgt at gøre. I stedet for at holde hånden under bankerne, har den amerikanske regering valgt at bryde deres egne regler og holde hånden under alle bankkunderne, ved at udsende redningspakker til alle virksomhederne, som skal refundere 100% af alle deres tabte indskud. Normalt forholder det sig sådan, at den amerikanske regerings bank-indskudsforsikring FDIC faktisk kun forsikrer 250.000 dollars per bankkunde i tabt indskud. Men dette princip blev brudt, da det amerikanske finansministerium meddelte, at alle virksomhedernes tabte bankindskud vil blive fuldt forsikret. Ifølge en række rapporter, overskrider over 90% af alle bank-indskuddene i Silicon Valley Bank de 250.000 dollars, så det bliver altså en dyr affære for de amerikanske skatteydere.

Det interessante spørgsmål at stille er så, hvorfor den amerikanske regering ikke valgte at holde hånden under banken for at undgå kollapset i første omgang, men i stedet ventede til efter kollapset fandt sted og spenderede massive summer på at holde hånden under de udsatte virksomheder, som nu er under de få allerstørste banker.

Centralbankerne, WEF og de store bankers agenda

Her er det interessant at kigge på, hvad den amerikanske centralbank det seneste stykke tid har haft på agendaen. I november fremgik det af en meddelelse fra den amerikanske centralbank, at den er i tæt samarbejde med en række af de største amerikanske banker om at udvikle en såkaldt digital centralbanksvaluta – eller på engelsk CBDC (Central Bank Digital Currency). Udrulningen af en sådan valuta vil potentielt gøre, at hele pengesystemet bliver 100% digitaliseret og kontantløst samt under centralbankens fulde kontrol.

Samme dagsorden er på tegnebrættet her i Europa, hvor direktøren for den europæiske centralbank, Christine Lagarde, kunne afsløre, at de også er i gang med at planlægge en CBDC-euro til udrulning i EU-landene, som hun selv tilstår, vil give anledning til mere kontrol og overvågning.

CBDC-agendaen er dog ikke blot begrænset til USA og Europa, men også globalistorganisationen World Economic Forum (WEF) er i deres samarbejde med magtfulde profiler indenfor centralbankerne verden over dybt involveret i planlægningen af CBDC og ser det gerne som “fremtiden for centralbankspenge”. Ydermere så man, at WEF på deres egen hjemmeside postede et indlæg om CBDC blot fem dage efter kollapset, hvori de tilstår, at spørgsmålet ikke længere er, om et kontantløst samfund vil finde sted, men snarere hvornår og hvordan.

Samtidig har South Dakotas guvernør Kristi Noem afsløret amerikanske lovgivere i at komme med et særligt lovforslag, der blev solgt til guvernørerne som en opdatering til retningslinjerne for pengetransaktioner, og som de vil have samtlige guvernører til at skrive under på. I virkeligheden handler lovforslaget om at bane vejen for indførelsen af CBDC som det eneste lovlige betalingsmiddel, fortæller Kristi Noem. Det særligt bekymrende er, at den også indeholder en sektion, hvor det står beskrevet, at definitionen af penge vil blive ændret til komplet at ekskludere og forbyde alt anden form for digital valuta – herunder også kryptovaluta. Dette lovforslag er i øvrigt blevet fremført med stor opbakning fra de amerikanske banker og finansielle institutioner, beretter Noem.

Det ser altså ud til, at WEF og centralbankerne ikke blot har et kontantløst samfund på agendaen, men flere ting tyder på, at centralbankerne også vil have et decideret monopol på digitale betalingsformer og -valutaer. Hvis dette er rigtigt tolket, vil det altså sige at magthaverne vil kunne tracke og overvåge alle transaktioner som borgerne foretager sig, og de vil potentielt med et enkelt tastetryk kunne forhindre visse transaktioner og endda fryse en borgers bankkonto. Med denne kontrol over hele valuta-, transaktions- og pengesystemet, vil de kunne opnå komplet kontrol over befolkningen.

Dette er en kontrol, som de globale magthavere rigtig gerne vil have over befolkningen, og det lægger de ikke engang skjul på. Agustín Carstens, som er Direktør for Den internationale Clearing-bank (den “globale” centralbank over alle nationale centralbanker) og WEF-medlem, har på åbent TV udtalt følgende:

“Vi ved ikke, hvem der bruger en 100-dollarseddel i dag, og vi ved ikke, hvem der bruger en 1.000 peso-seddel i dag.

Den vigtigste forskel med CBDC er, at centralbanken vil have absolut kontrol over de regler og bestemmelser, der bestemmer brugen … og vi vil også have teknologien til at håndhæve dette”

Samtidig har Bo Li, som er vicedirektør for den internationale valutafond samt WEF-medlem, udtalt følgende:

“CBDC kan tillade offentlige myndigheder og aktører i den private sektor at programmere … målrettede politiske funktioner.

Ved at programmere en CBDC kan penge målrettes præcist til, hvad folk kan eje, og hvad [folk kan gøre.]”

Hvordan falder SVB-kollapset ind i magthavernes agenda?

Så nu hvor det lader til, at WEF og centralbankernes agenda er at opnå absolut overvågning, monopol samt digital kontrol over befolkningens valuta, transaktioner og forbrug, er det interessant at sætte spørgsmål til, hvorvidt SVB-kollapset falder belejligt ind i denne agenda.

For som jeg argumenterede for tidligere, kunne SVB-kollapset have været undgået, hvis den amerikanske centralbank havde tilbage-opkøbt de mange statsobligationer fra SVB, før de devaluerede dem ved at hæve renterne. Så her har den amerikanske centralbank altså svigtet big time og ikke levet op til deres ansvar. Spørgsmålet er så, om det er naivt at tro, at det andet største bankkollaps i amerikansk historie blot kan tilskrives inkompetent ledelse fra regeringen. Som om jeg ser det, falder kollapset ganske enkelt for belejligt sammen med deres agenda, til at dette kan være tilfældet.

Her er det vigtigt at huske på, hvilke virksomheder de to største banker der kollapsede havde som kunder, hvor Silicon Valley Bank havde halvdelen af alle tech-startups, mens Signature Bank var kendt for at have en kæmpe kundebase indenfor kryptoverdenen. Som nævnt har disse virksomheder fået fuld erstatning fra den amerikanske regering og er flyttet til de større og mere centraliserede banker, såsom J.P. Morgan. Altså – store banker der er i tæt samarbejde med nationalbanken samt World Economic Forum om blandt andet at udvikle CBDC.

Det vil altså sige, at centralbankerne, den amerikanske regering og WEF nu får langt højere grad af kontrol over tech- og kryptovirksomhederne, hvilket falder fordelagtigt sammen med deres CBDC-planer. Jo mere kontrol de får over Big Tech, desto nemmere vil det være at indføre en komplet digitalisering pengesystemet samt overvågning af alle transaktioner. Ydermere vil det gøre det nemmere for dem at opnå teknologierne til at kontrollere hvem der må eje hvad, ved eksempelvis at sætte en stopper for visse transaktioner, styre hvem der skal have adgang til at købe hvad og endda potentielt fryse visse borgeres bankkonti. En magt som globalisterne gang på gang helt åbent tilkendegiver, at de gerne vil opnå. Samtidig vil en kontrol over krypto-branchen medføre, at de får nemmere ved at ekskludere og forbyde kryptovaluta – og alle andre i forvejen eksisterende digitale valutaer – som valide betalingsmidler, og dermed kan de opnå det monopol, som de allerede nu gennem amerikanske lovforslag forsøger at opnå.

Som nævnt medfører kollapset også, at små og mellemstore regionale banker går under, og kunderne hos disse vil igen uundgåeligt søge hen mod de store banker. Dermed vil en radikal centralisering og konsolidering af hele banksektoren som helhed også finde sted, således at finanssektoren vil være endnu mere centreret om meget få – men meget store og magtfulde – banker, som igen er under en langt højere grad af statslig centralbanks kontrol. Det giver sig selv, at hvis hele finanssektoren er under centraliseret statskontrol, vil det være langt nemmere at revolutionere hele det monetære system og udskifte alt form for valuta med deres digitale centralbanks-valuta.

Havde SVB-bankmændene set kollapset komme?

Hvis man skal spekulere yderligere, er der endnu flere spøjse faktorer, som kan pege i retning af, at kollapset måske snarere har haft en vis grad af planlægning, end det har været et fuldstændigt tilfældigt “uheld”.

Joseph Gentile, som var administrerende direktør i Silicon Valley Bank, har nemlig en spøjs historie med en involvering i hele tre af historiens største bankerot-situationer. Før hans lederskabsrolle hos SVB var han finansdirektør for banken Lehman Brothers som kollapsede under finanskrisen i 2008, hvilket var det største bankkollaps i amerikansk historie. Derudover arbejdede han for Arthur Andersen LLP, som var revisionsfirmaet, der blev fundet skyldig under kollapset af energivirksomheden Enron Corporation i 2001. Dette var kendt som værende et af de største eksempler på regnskabssvindel i amerikansk historie, og det medførte, at Arthur Andersen LLC selv gik under i år 2002.

Hvad der er særligt interessant er, at Joseph Gentile også gennem 10 år har været i tæt samarbejde med J.P. Morgan, hvor han gennem årene har haft adskillige finansielle bestyrelses-positioner. J.P. Morgan er som nævnt USA’s største bank, der i høj grad profiterede på SVB kollapset, da de efter kollapset modtog en enorm bølge af kunder og indskud der, ifølge en kilde til ABC news, beløber sig til hundredvis af nyetablerede konti og milliarder af dollars.

Læg dertil, at J.P. Morgan var banken, der i sin tid pressede på for, at regeringen skulle etablere den amerikanske centralbank og lige siden har været i tæt samarbejde med den.

For at få en idé om hvor meget FED og J.P. Morgan deler interesser, kan man kigge på en afsløring fra 2018 om den amerikanske centralbank i New York, som viser, at 29,5 procent af dens samlede aktier ejes af J.P. Morgan. Ydermere er J.P. Morgan i tæt samarbejde med WEF og fast deltager under deres årlige møder i Davos.

Så hvis man ser det udefra, vil der umiddelbart være en interessekonflikt mellem Joseph Gentile’s to tidligere arbejdspladser, hvor vi på den ene side har SVB og på den anden side har J.P Morgan, som profiterede direkte på SVB-kollapset, sammen med FED og WEF, som får nemmere ved at indføre deres CBDC-agenda efter kollapset. Det har sat spørgsmålstegn ved, om Joseph Gentile aktivt har varetaget nogle interesser fra J.P. Morgan fremfor SVB. Efter kollapset blev Joseph Gentile altså stillet rigtig mange spørgsmål, men han har nægtet at svare på nogen af dem og deaktiveret alle hans profiler på de sociale medier.

Man kan nu undre sig over, om der egentlig har været den interessekonflikt, som man umiddelbart skulle tro. For meget tyder på, at bankmændene bag SVB, om ikke har været en del af, så i hvert fald har været bevidste om agendaen, og at de selv var klar over, at banken ville kollapse, før det fandt sted. SVB’s direktør, Greg Becker, har nemlig angiveligt solgt over 3,57 millioner dollars i SVB-aktier blot 2 uger før kollapset. Så sent som i Februar 2023 har adskillige andre særdeles højtstillede medarbejdere for SVB også solgt massivt ud af deres SVB-aktier, herunder generalrådgiver Michael Zucker, Finansdirektør Daniel Beck og marketingschef Michelle Draper. Hvis man betragter de seneste to år op til kollapset, har de højtstående SVB-medarbejdere sammenlagt solgt SVB-aktier for et ualmindeligt højt beløb på hele 84 millioner dollars.

Alt i alt er det tvivlsomt, at kollapset blot skyldes dårlig ledelse fra den amerikanske regering, som der påstås i mange medier. Men uanset om kollapset har været planlagt eller ej, må vi erkende, at dets effekt, i form af konsolidering af bankerne og dermed centralisering af hele finanssystemet, tager os et skridt nærmere mod indførelsen af CBDC i både USA og Europa. Noget som indebærer et kontantløst samfund med totalitær digital kontrol af borgernes penge, hvor regeringen og WEF har mulighed for overvågning af alle borgernes transaktioner, styre hvem der må købe hvad og endda frysning af visse bankkonti. En fremtid som WEF gang på gang har tilstået, at de gerne ser, bliver implementeret.