Sveriges energiminister, Ebba Busch, annoncerede torsdag den 12. december, at den svenske regering er klar til at indføre nye foranstaltninger for at tackle de stigende energipriser, som har ramt landet hårdt.

Stigende frustration over regionale prisforskelle

De voksende regionale forskelle i elpriser og en markant stigning i prisen i den sydlige del af landet har ført til frustration blandt svenskere.

„Regeringen er åben for at støtte husholdninger og virksomheder, hvis det bliver nødvendigt,“ sagde statsminister Ulf Kristersson, som samtidig advarede om, at der venter hårde tider. Udmeldingen kom, mens svenskerne forbereder sig på vinterens høje energiregninger.

Kristersson påpegede, at problemerne kunne have været undgået, hvis man ikke havde lukket halvdelen af Sveriges atomkraftværker mellem 2019 og 2020 – en beslutning truffet af den daværende socialdemokratisk-grønne regering.

Den offentlige frustration er eskaleret i takt med de store prisforskelle mellem Sveriges regioner. Ifølge en artikel i Aftonbladet, var elprisen i det sydlige Sverige den 11. december hele 18.000% højere end i det centrale Sverige. En 10-minutters brusebad i Malmø kostede over 31 SEK, mens prisen i Sundsvall var blot 0,17 SEK.

Tysk atomudfasning skaber problemer

Busch kritiserede Tysklands beslutning om at afvikle deres atomkraft og påpegede, at dette har haft vidtrækkende konsekvenser for hele Europa.

Når vind-produktionen i Tyskland er lav, eksporteres svensk elektricitet for at dække det tyske underskud. Dette reducerer den tilgængelige forsyning i Sverige og driver priserne i vejret, især i den sydlige del af landet, hvor efterspørgslen er størst, men produktionen er begrænset.

Problemet forstærkes af den dårlige forbindelse til Nordsverige, hvor der er et overskud af vandkraft, og Sydsverige, der lider under mangel på elektricitet og høj efterspørgsel.

Kritik af EU’s elmarked

Den strukturelle udfordring forværres yderligere af EU’s Flow-Based Market Coupling-system, som blev indført i Sverige i oktober 2024. Systemet har til formål at optimere grænseoverskridende eltransport ved at prioritere efterspørgsel på tværs af EU frem for nationale behov. Men ifølge oppositionen bidrager dette system til de stigende priser i det sydlige Sverige.

Fredrik Olovsson, Socialdemokraternes talsperson for industripolitik, kritiserede regeringen for ikke at have grebet ind. „Det er virkelig frustrerende. For lidt over en måned siden havde regeringen muligheden for at sætte modellen på pause, den model, der nu har skabt de høje priser. Vi advarede om, at dette ville ske,“ udtalte Olovsson.

Ingen energi-Swexit

Mens presset på Busch for at genforhandle Sveriges rolle i EU’s energimarked stiger, afviser regeringen muligheden for at forlade markedet. Ifølge Busch er Flow-Based Market Coupling-systemet en del af løsningen, selvom det på kort sigt skaber udfordringer.

„Dette system er nødvendigt, særligt fordi Sydsverige har en alvorlig mangel på elproduktion i forhold til forbruget,“ skrev Busch på det sociale medie X (tidligere Twitter).

For at sikre langsigtet stabilitet har den svenske regering annonceret en række tiltag frem mod 2030, som skal øge produktionen af både atomkraft og vandkraft. Busch fastslog, at disse energikilder er essentielle for at stabilisere elpriserne og sikre et mere robust energisystem i fremtiden.

Norge og energikabler til Danmark

En yderligere bekymring er Norges forslag om at skrotte to strømkabler til Danmark i 2026. Busch advarer om, at en sådan beslutning vil få alvorlige konsekvenser ikke kun for Sverige og Norge, men også for Danmark og Polen. “Det ville være en fuldstændig katastrofe,” udtalte Busch og fremhævede behovet for tættere samarbejde mellem de nordiske lande.

Busch foreslår derfor en ny svensk-norsk energiunion, hvor begge lande kan arbejde sammen om at løse deres fælles udfordringer. Ifølge Busch er Sverige og Norge forbundne i så høj grad, at handling i ét land uundgåeligt påvirker det andet. Hun ser desuden samarbejdet som en mulighed for at skabe et forbillede for resten af Europa.

På trods af problemerne afviser den svenske regering at forlade EU’s energimarked. Busch understreger, at løsningen ligger i at øge produktionen af både vandkraft og atomkraft samt modernisere infrastrukturen frem mod 2030.

Pres på Tyskland og vejen frem

Busch retter også fokus mod Tysklands energimodel og opfordrer til en ændring, hvor landet opdeles i to prisområder. Dette ville reducere de høje elpriser i Nordtyskland, som igen ville mindske presset på nabolandene som Sverige og Norge.

Afslutningsvis fastslår Busch, at Sveriges udfordring ikke kun handler om interne strukturer, men også om nødvendigheden af et stabilt og samarbejdende europæisk elmarked. Hendes vision om en ny energiunion med Norge kan blive et vigtigt skridt mod at sikre en mere robust og bæredygtig energiforsyning i Norden.