Syg Debat:

Giftige kommentarspor, personlighedsforstyrrelser og krisetider præger den offentlige samtale.

<button onclick=”responsiveVoice.speak

Skrevet af Daniel Pinderup

Den åbne, fri debat er en demokratisk hjørnesten i samfundet. Men ifølge kendt psykolog bærer debatten præg af både personlighedsforstyrrelser, generelt og kriserelateret stress, samt flokmentalitet. Danskernes mentale helbred sætter sine spor i debatten, men der er også noget godt at sige om folks adfærd online.

Hård debatform sker ikke bare på grund af sociale medier. Der er fællestræk mellem toksisk adfærd online og brugerens tilbøjeligheder i det virkelige liv, viser en undersøgelse i 2021. Undersøgelsen er gennemført i en periode, hvor danskernes mentale helbred ifølge en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er gået betragteligt ned at bakke, og dét sætter ifølge psykolog Thomas Markersen et aftryk i kommentarsporene:

– Uden at fjerndiagnosticere, så ser jeg nogle gange tegn på personlighedsforstyrrelser på sociale medier, men det er vigtigt at adskille ting. Både personlighedsforstyrrelser, stress og gruppestemninger kan påvirke debatten negativt, og de ting er meget forskellige, siger han og uddyber:

– Man skal i det hele taget vogte sig for debatter, hvor dem, man debatterer med synes at foretrække at skabe forvirring frem for klarhed. Man skal med andre ord vogte sig fra debattører der har “bad faith”, det vil sige de, der tilgår debatter uden et ønske om at dialog.

Personlighedsforstyrrelser kan køre debatten af sporet

Markersen forklarer i et interview med Indblik om særligt tre personlighedsforstyrrelser: narcissisme, borderline og antisocial personlighedsstruktur, også er kendt som sociopati:

– Hvis man har en personlighedsforstyrrelse, har man en tendens til at tillægge andre holdninger, de ikke nødvendigvis har. Der er også mere specifikke problemer. I narcissismen, og blandt såkaldte tvangsneurotikere, er for ofte en tro på, at man har fundet de endegyldige svar. Man bliver selvovervurderende, skrydende og kontrollerende. Hvis man har det man kan kalde borderline, er man tilbøjelig til at dele folk op i de gode og de onde, og man vil kunne blive meget følelsesladet, forklarer psykologen.

Tobias Lund Rasmussen er adfærdsanalytiker ved Center for Adfærdsanalyse og Personlighedsforstyrrelser, og han nikker genkendende til personlighedsforstyrrelsers negative indflydelse i debatten:

– Der er en stigende tendens til, at vigtige debatter reduceres til barnlig rivalisering, personangreb, smædekampagner og mudderkast. Uanset om ubehagelige debatmiljøer sker som konsekvens af personlighedsforstyrrelser eller et fælles skred i normer, så er det et mærkbart problem, at vigtige diskussioner kortsluttes af umodne måder at håndtere uenighed på.

Sidste år lukkede Ekstra Bladet for det anonyme kommentarspor på Nationen, og for nylig lukkede DR i en kort periode for sine kommentarspor på Facebook. Rasmussen peger på personlighedsforstyrrelser som en sandsynlig delforklaring på, at der kan opstå toksisk adfærd i debatmiljøer:

– Forstyrrelser i personligheden har det til fælles, at de præger tanker, følelser og handlinger. Der er en række personlighedstræk, som kan besværliggøre et sundt og konstruktivt debatmiljø. Det sker, fordi der under diskussioner er uenigheder, og uenigheder kan med et overfølsomt sind tolkes som konflikter og faresignaler. Samme forstyrrede sind kan være præget af tankeforvrængninger, hvor fejlfortolkninger af virkeligheden kan lede til konflikter med andre, udtaler han til Indblik.

Følelser over fakta, og kontrollerende adfærd

Adfærdsanalytiker Tobias Lund Rasmussen fremhæver i særdeleshed ophøjningen af følelser over fakta som et problem. I tillæg peger han på kontrollerende og manipulerende adfærd:

– Man kan ind imellem opleve mennesker pure afvise logik, objektive fakta og den ydre virkelighed, hvis den ikke passer med den indre verden af tanker og følelser. Man kan også opleve dem angribe de der skaber den indre konflikt, eller forsøge at manipulere sig udenom fakta og logik. Ved disse forstyrrelser kan det være svært at tilpasse den indre verden ‘af sandheder’ til den ydre virkelighed, og man kan søge at styre miljøet i forsøget på at opnå en form for kontrol, forklarer Rasmussen til Indblik. Han uddyber:

– Den mere dramatiske kategori af personlighedsforstyrrelser er kendetegnet ved en tilbøjelighed til drama, en overfølsomhed overfor at blive udfordret, samt egocentrering, arrogance og lav føling med empati. De forstyrrelser, der i debatter har størst indflydelse på debatmiljøet, finder man blandt de dramatiske typer, hvor især narcissistisk personlighedsstruktur og træk derfra kan gøre diskussioner ubehagelige, antagonistiske, manipulerende, unuancerede og kontraproduktive.

Tobias Lund Rasmussen er enig i, at den dårlige adfærd trækker tråde på tværs af den digitale og fysiske verden:

– Disse træk kommer til udtryk i en adfærd, der opleves som ikke alderssvarende, både kognitivt og følelsesmæssigt. Presser man mennesker med personlighedsforstyrrelser, som har en lavere tærskel for, hvad der konstituerer ‘pres’, så synliggøres en hæmmet kognitiv og følelsesmæssig udvikling i adfærden. Svært umodne reaktioner ses ofte i diskussioner, hvad enten det er online eller omkring et bord, siger han.

Det hjælpsomme flokdyr og selvkontrol

Thomas Markersen peger også på andre mekanismer i menneskets natur, som kan påvirke debatten trods gode intentioner. I særdeleshed vores mentalitet som flokdyr:

– Mennesket generelt kan ses som et ængsteligt, hjælpsomt væsen med begrænsede kognitive evner. Så ofte er folk motiverede til at hjælpe, men ser for nemt problemer eller farer overalt. Man kan sammenligne det med aber, der skråler fra trætoppene for at advare de andre aber, om alle de farer de synes, at de har opdaget, siger han.

En del af årsagen til shitstorms kan ifølge Markersen også forklares med vores flokmentalitet, og hjernens belønningscentre:

– Mennesket er også et flokdyr. Vi har brug for vores familie eller vores flok; det udløser simpelthen en belønningsfølelse at være del af, også selvom det er på nettet. Derfor kan det lade sig gøre, at man får et kick ud af at være del af for eksempel en shitstorm, for her deltager man i en gruppe. Det er en ekstra belønning, at man her kan komme ud med nogle frustrationer imens.

– Opførslen på sociale medier handler også meget om frontallappen og selvkontrol, og det bliver påvirket af stress. Vi træffer dårligere valg omkring hvad vi siger, når vi er påvirkede af dagsform, træthed, fuldskab, stress eller lignende. Så hvis man skriver en vred kommentar, vil man ofte godt kunne se at det skulle man nok ikke have skrevet, når man får lidt ro på igen senere på dagen, forklarer han.

Psykologen peger også på en anden faktor, som kan påvirke samtalen negativt:

– Man ser nogle gange, at samtalerne stikker af i forskellige retninger. Jo mere uklare ting bliver, jo mere kommer urmennesket op i os – det er en gammel psykoanalytisk observation. Derfor kan det svare sig at være disciplineret omkring samtalen og holde sig til pointen eller emnet. Når man bryder samtalen op i mange emner og den bliver uoverskuelig, såbliver folk oftere frustrerede, afslutter han.

 

Henvisninger og referencer


https://journalisten.dk/nyt-studie-derfor-er-debatten-saa-aggressiv-paa-de-sociale-medier/

https://videnskab.dk/krop-sundhed/alarmerende-undersoegelse-danskernes-mistrivsel-er-steget-markant

https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/personlighedsforstyrrelser

https://mediawatch.dk/Medienyt/article13721183.ece

Thomas Markersen, psykolog

Tobias Lund Rasmussen, adfærdsanalytiker

;”
type=”button” value=”Play”>Play</button>

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Se hvad vores læsere mener
Tema: Bøger til ferien
[adning id="17957"]

Fik du læst?