Et flertal af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd har afvist et forsøg på at nå en overenskomst for sygeplejerskerne. Dermed er der en strejke på vej for over 5000 sygeplejersker.
Det oplyser Forligsinstitutionen.
Et lille flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer afviste i første omgang den overenskomst, der blev indgået på tværs af faggrupper.
Derfor blev der lavet et mæglingsforsøg i Forligsinstitutionen, hvor der blev lavet et forslag til et kompromis. Det er det forslag, som det mandag står klart, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd har afvist.
Og denne gang er der ikke tale om et smalt flertal. Der har været en unormal stor deltagelse.
Både sygeplejersker og radiografer har skullet stemme om aftalen. Samlet stemte 65,5 procent nej.
66,7 procent af sygeplejerskerne stemte nej, mens billedet var stort set omvendt ved radiograferne, hvor 68,2 procent stemte ja. Radiograferne går derfor ikke i strejke.
Dermed kan over 5000 sygeplejersker se frem til en strejke fra natten til lørdag.
Samtidig siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, at der er overvejelser om at udtage endnu flere medlemmer til strejke.
På forhånd er det forberedt, hvilke sygeplejersker der skal strejke. Der er områder, hvor der ikke strejkes af hensyn til de patienter, som behandles der.
Der er eksempelvis tale om afsnit, hvor patienter behandles for covid-19 og kræft, samt børne- og psykiatriområdet.
I første omgang er det omkring ti procent af sygeplejerskerne i kommunerne og regionerne, der skal i strejke.
Grete Christensen, der har været med til at forhandle mæglingsforsøget, har anbefalet sine medlemmer at stemme ja.
Hun tolker medlemmernes nej som et tegn på, at hendes medlemmer ønsker mere omfattende ændringer i et højere tempo, end mæglingsforslaget ville levere.
– Det store nej viser endnu tydeligere, at der er brug for nogle grundlæggende ændringer i lønstrukturerne, siger hun.
– Vi mener, at der ligger et håb i lønstrukturkomiteen (et element i mæglingsforslaget, red.), men løfterne var for vage og uklare til, at medlemmerne så det samme håb.
Hun retter samtidig en appel mod politikerne:
– Derfor er det endnu vigtigere, at politikerne bliver tydelige i deres løfter om at ændre på lønstrukturen for specielt de kvindedominerede fag i det offentlige, som har et dokumenteret lønefterslæb, siger hun.
/ritzau/