Tænketank kritiserer ny sommerpakke til 1,6 milliarder: “Spild af skatteydernes penge”

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

“Jeg kan slet ikke se noget behov for sommerpakken”.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk

Sådan lyder det fra tænketanken Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen i en skriftlig kommentar til Indblik.

Han er stærkt kritisk over den nye sommer- og erhvervspakke til 1,65 milliarder skattekroner, som et bredt flertal i Folketinget netop er blevet enige om at bruge på bl.a. skattefinansierede færgebilletter og togture.

– Det medfører en unødvendig offentlig gældsstiftelse for 1,6 mia. kr. Bl.a. kan jeg ikke se nogen grund til, at skatteyderne skal betale for gratis færgebilletter. 

– Danskerne har jo sparet 1.000 mia. kr. op på deres indlånskonti og derfor er der masser af potentiel købekraft, som kan omsættes i forretninger og restauranter nu hvor restriktionerne ophæves. Og derfor er der absolut ingen grund til tilskuddet til lavere priser på færgebilletter, lyder det fra Mads Lundby Hansen.

Han fortsætter:

– Der er desuden begyndende mangel på arbejdskraft. Og følge vismændene er der udsigt til ca. 3 pct. vækst i år og 4 pct. næste år. Selv om vi har supersunde offentlige finanser, er der ingen grund til at stifte ekstra gæld til unødvendig sommer-stimuli.

Læs mere om den nye sommerpakke her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?