Tendens på uni: Konsulenter ind, HK’ere ud

Akademikere har overtaget stadig mere administration på universitetet. Det konstaterer en aktuel ph.d.-afhandling med fokus på udviklingen de sidste 20 år.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Tendens på uni: Konsulenter ind, HK’ere ud

Akademikere har overtaget stadig mere administration på universitetet. Det konstaterer en aktuel ph.d.-afhandling med fokus på udviklingen de sidste 20 år.
Af Morten Okkels, mok@indblik.net
Universiteterne har ændret sig meget, og det kommer til udtryk i personalets sammensætning. Sådan konkluderer Andreas Kjær Stage i sin ph.d.-forskning, der er gengivet i tidsskriftet Higher Education og omtalt i Forskerforum:
”Data viser, at der er sket en overraskende voldsom forandring i både den administrative og videnskabelige arbejdsstyrke,” siger Andreas Kjær Stage til mediet.
En af de opsigtsvækkende udviklinger handler om tallene for det teknisk-administrative personale, de såkaldte TAP’er, som varetager andre funktioner end forskning og uddannelse. Her udgjorde de klassiske HK’ere – kontoruddannede sekretærer og lignende – en tredjedel af de ansatte i 1999, men blot en femtedel af de ansatte i dag.
Omvendt er gruppen af de akademisk uddannede administratorer vokset fra hver tyvende til hver syvende ansatte. Det er folk, som blandt andet kalder sig specialkonsulent, koordinator og lignende.
Andreas Kjær Stage siger, at det er uklart, præcis hvad de mange nye højtlønnede administratorer laver, og hvad der er nytten af deres arbejde. Her oplyser Forskerforum, at direktøren på Aarhus Universitet har lagt en video ud og kommenteret sagen.
”Special- og chefkonsulenter varetager meget fagligt specifikke opgaver på et meget højt niveau,” siger universitetsdirektøren ifølge omtalen. Se hele interviewet med Andreas Kjær Stage her.
Liberal Alliances uddannelsesordfører, Henrik Dahl, har på Facebook givet et bud på, hvad en del af tidens teknisk-administrative akademikere går og laver – her med den uofficielle betegnelse ”guld-TAP’erne”:
”Et godt gæt er, at de finder på opgaver til sig selv, og i den forbindelse bebyrder kernemedarbejderne – nemlig forskerne – med tidkrævende bureaukrati og mødeaktivitet. Samtidig er ekspansionen af guld-TAP sket på bekostning af det, der hedder “manual & technical staff”. Det vil blandt andet sige HK-sekretærer, der kunne booke rejser, lave rejseafregninger osv,” siger Henrik Dahl.
”Det er guld-TAP’erne alt for fine til. Og så ender sorteper hos lektorer og professorer, der må bruge deres kostbare tid – hvor de kunne have afdækket universets inderste hemmeligheder eller lignende – på at lave rejseafregninger,” fortsætter uddannelsesordføreren. Se hele Henrik Dahls indlæg her.
Ud over ændringerne på TAP-personalet er der vigtige udviklinger på de videnskabelige medarbejdere, påpeger Andreas Kjær Stage. Her er der en anden tendens, nemlig at antallet af lavtlønnede og midlertidigt ansatte er steget, mens der er færre lektorer. Antallet af professorer er omtrent uændret.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2545″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”732″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?