Til kamp mod økonomisk spild i sundhed

Det enorme spild i Europas sundhedsbudgetter kan ikke ignoreres. Vejen frem er at prioritere forebyggelse som vacciner, skriver Hans Martens.

[vc_row][vc_column][vc_single_image image=”9470″ img_size=”1200×436″][vc_column_text]

Til kamp mod økonomisk spild i sundhed

 Af Hans Martens, redaktion@indblik.net
Det enorme spild i Europas sundhedsbudgetter kan ikke ignoreres. Vejen frem er at prioritere forebyggelse som vacciner, skriver Hans Martens.
Vi taler meget om pressede sundhedssystemer, og der er et konstant pres for at øge bevillingerne, og derfor er det oprørende at læse, at omkring en femtedel af de betydelige beløb, der afsættes til sundhedsvæsenerne i Europa er rent spild. Og hvis det var en hr. hvem som helst, der sagde det, kunne man måske bare feje det af bordet, men det er det ikke. Det er nemlig en af topfolkene i OECD, Mark Pearson, som er vicedirektør for det område i OECD, der bl.a. omfatter analyser af sundhedssystemerne.
Den første analyse kom frem i 2017, men sagen er blevet diskussionsemne igen efter coronapandemien som et eksempel på en af de ting, vi har lært af presset, nemlig hvordan vi kan gøre vores sundhedssystemer mere robuste. Og det skal straks tilføjes, at selv om tallene måske er slemme at se på, så er ideen fra OECD’s side slet ikke at udskamme nogen, men tværtimod at sætte gang i forsøg på at gøre ting i sundhedsvæsenerne, der kan skabe værdi for både patienter og for samfundet (og dem, der betaler). Problemet er ikke individer i sundhedssystemet, men det er systemerne i sig selv, der svigter både patienterne og dem, der skal betale for sundhedssystemerne, siger Mark Pearson til det europæiske medie Euractive.
Sundhedssystemerne i Europa koster mange penge, og der er et stort pres på dem, bl.a. på grund af befolkningsudviklingen, som giver os flere ældre (ofte med komplekse kroniske sygdomme) og færre unge til at betale regningerne, og derfor er det i virkeligheden en kæmpeskandale, at så meget i virkeligheden er spild.
Det er ikke kun et spørgsmål om, at nogen stopper penge i lommen (det er det i øvrigt også, da der ifølge OECD er udbredt korruption i Europas sundhedsvæsener i alle lande), men det skyldes også ting som manglende forebyggelse, unødvendige hospitalsindlæggelser, deciderede fejlbehandlinger, infektioner, der er genereret på hospitaler, og meget andet.
Et af de store problemer er, at man bruger så lidt, som man gør, på forebyggelse af sygdomme og på den primære sundhedssektor. I gennemsnit drejer det sig om ca. 3 % i Europa. I Danmark kun omkring 2.5 %. Når man sammenholder det med et meget stort antal af patienter med kroniske sygdomme, som nemt kunne være behandlet uden for hospitalerne, må det være ganske åbenlyst, at der er brug for at forhindre, at f.eks. diabetes udvikler sig – som man kan gøre gennem livsstilsændringer eller lettere medicinsk behandling) – snarere end at få en masse mennesker med alvorlige sygdomme ind på hospitalerne, fordi man ikke gjorde noget for at forhindre sygdommen eller i det mindste standse den på et tidligt tidspunkt.
Men det er et særdeles vanskeligt emne at gøre noget ved, men her har politikerne og sundhedspersonalerne også et stort ansvar. Selv om der er mere prestige i at arbejde på et uhyrligt dyrt supersygehus, så ville (i det mindste nogle af) pengene måske være brugt bedre i det forebyggende arbejde.
Et andet element er de mange, der ikke lader sig vaccinere. Det er med til at påføre sundhedsvæsenerne og skatteyderne enorme udgifter. Et tredje element er overforbrug af antibiotika, et fjerde er hospitalsgenererede infektioner, osv. Men der er også direkte fejl i behandlingerne:
I nogle tilfælde har personalet ikke den rette information eller uddannelse til at kunne tage de rigtige beslutninger. Ingen læge laver bevidste fejl i behandlinger, så det er ikke individerne, der har skylden, men systemerne der fejler, siger Mark Pearson, som tilføjer, at en systemorienteret tilgang til at tackle lav kvalitet i behandlingerne og fjerne spild er det første skridt til at finde løsninger.
Pladsen er ikke her til at gå i detaljer, men interesserede kan læse mere i de kilder, der er angivet. Men uanset at alle lande i Europa bryster sig af at have ”verdens bedste sundhedssystem” – og det har ingen af dem – så er der noget at gå efter her, især i lyset af at vi alle gerne vil have mere robuste sundhedssystemer til at imødegå nye bølger af corona eller andre lignende megatrusler, og et første skridt er naturligvis at få ryddet op og få spildprocenten alvorligt ned.
I de kilder, der er angivet her, er der – som i mange andre nemt tilgængelige rapporter – en masse man kan lære fra andre systemer. Ingen har det perfekte system, men de fleste gør noget godt – noget der virker, og derfor er det ubegribeligt, at man ikke i højere grad arbejder sammen i Europa – også med at identificere ”best practices” og se hvad man kan lære af dem.
Jeg synes personligt, at Danmark skulle gøre meget mere ud af det – simpelthen af den grund, at levealderen her i landet er den laveste i Europa, når man ser bort fra de øst- og centraleuropæiske lande, som stadig har problemer med fortidens systemer. Det burde faktisk stå øverst i alle forsøg på at forbedre sundhedssystemet: Hvorfor lever vi danskere så kort i forhold til andre europæiske lande?
Som en konklusion på interviewet nævner Mark Pearson følgende ting, der bør gøres noget ved omgående:

  • 10 % af alle hospitalsudgifter bruges til at rette fejl, som sundhedssystemet har påført patienter.
  • Sundhedsudgifter går primært til klinisk behandling, og ikke ret meget går til forebyggelse.
  • Flowet af data og informationer fra sundhedsvæsenet til politikerne bør forbedres.
  • Beslutningstagerne bør undgå at sende forskellige og dermed forvirrende beskeder til befolkningen.
  • Integrerede budgetter kan hjælpe med at fremme bedre behandling – man udgår derved kampen om pengene mellem de forskellige siloer i systemerne.

En sidste bemærkning skal knytte sig til rådet om ikke at sende forvirrende budskaber til befolkningen: Det er desværre det, der i høj grad er sket under coronaen i Danmark, og det har ikke hjulpet nogen, men kun skabt forvirring. Så derfor, beslutningstagere i de forskellige styrelser: Blev lige enige om budskaberne i så seriøse sager, før I fyrer dem af. Tak.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7619″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8162″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”9026″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?