[vc_row][vc_column][vc_column_text]Manden bag omdiskuteret kampagne om at genåbne butikker trods fortsat nedlukning har mandag haft besøg af politiet.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Torkil Poulsen er direktør i firmaet Dantracker. Og så er han manden bag kampagnen om at genåbne butikker landet over trods fortsat nedlukning. Mange butikker genåbnede mandag, og i den anledning fik Torkil også besøg af politiet, der håndhæver nedlukningen ved bl.a. at dele bøder ud.
– For søren da, det var hyggeligt. De kom jo her og skulle lige tjekke, om alt var i orden, og om forretningen gik som den skulle. Ogs å inviterede jeg dem ind på en kop kaffe, og fik lige forklaret dem helt nøjagtigt om den her sygdom. Det var de fuldstændigt med på, da jeg var færdig med at snakke. Og så nævnte jeg, at i morgen kommer den næste kampagne med alle de butikker, der åbner i morgen, fortæller Torkil Poulsen til Indblik.
Torkil fortæller, at politiet mødte op, fordi de troede, at han havde en butik, hvorfra han solgte varer – hvilket ifølge myndighederne er ulovligt – men han har nu et kontor i et industrikvarter for sit firma.
Torkil Poulsen var dog ikke det mindste nervøs ved deres ankomst. Han er nemlig enig i en rapport, som også Indblik for nyligt omtalte, der argumenterer for at nedlukning af forretninger af grundlovsstridige. Denne rapport har han flere gange henvist til i medier som TV2, B.T. og Ekstra Bladet.
– De havde ikke mundbind på, og de gav fint hånd, der var ikke noget der. Den der albuehilsen, den skal bare væk. Og der står i øvrigt også på min dør at mundbind, sprøjter og covid-19 er forbudt her. Jeg var ikke overhovedet ikke chokeret… og jeg fik lov til at tage billedet, siger Torkil Poulsen med reference til billedet i denne artikel, hvor han sidder og taler med de to betjente. Betjentene er blevet anonymiseret af Indblik.
– De lyttede jo mest til mig og jeg forklarede, hvad det her reelt går ud på. At det er en influenza. At det er vaccinerne og pengene, der er hele drivkraften for det her, og det kunne de så se efterfølgende. Den ene betjent blev rigtigt glad, da jeg sagde, vi ville lancere en kampagne om at få skolebørnene tilbage i skolen næste mandag, for han har en knægt, der går i gymnasiet. Og han var mildest talt helt nede over alt det her lockdown. Han ville så gerne i skolen igen, fortæller Torkil Poulsen til Indblik.
Indblik har ikke været i kontakt med de to politifolk med henblik på at få bekræftet oplysningerne fra Torkil Poulsen.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]