Truer med millionbøder: Polen blæser til kamp mod sociale mediers censur

Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Mens censur på sociale medier diskuteres som aldrig før i kølvandet på Trumps udelukkelse, har man i Polen fundet på en måde at tage kampen op med den tiltagende censur.
Af Simon Riedel, simon@indblik.net
Her vanker der millionstore bøder til sociale medier, der censurerer indhold og ytringer, som ellers overholder landets love for ytringsfrihed. Det er en udvikling mange brugere har hilst velkommen. Hele 14 mio. kroner kan bøden lyde på. 
Ethvert socialt medie som f.eks. Facebook, der fjerner indhold eller blokerer konti, der ikke er i modstrid med polsk lov, kan blive dømt under den nye lovgivning, som blev annonceret af Polens justitsminister Zbigiew Ziobro i december. Lovforslaget betyder,  at der oprettes en særlig domstol til beskyttelse af ytringsfriheden.  
Hvis retten afgør, at der er tale om lovlige ytringer, skal de de gendannes, og hvis en konto er blevet blokeret skal den åbnes igen. Hvis ikke det sker, idømmes bøde. 
Ytringsfrihed i Polen indenfor lovens grænser betyder dog ikke, at der er fuld ytringsfrihed. F.eks. er det ikke lovligt at håne og nedgøre mindretal, ligesom det ikke er lovligt at promovere fascistiske, totalitære eller andre “skadelige” ideologier. I Polen betragtes bl.a. LGBT-bevægelsen dog også som en “skadelig” ideologi, og det betyder, at det f.eks. kan føre til to års fængsel at tegne Jomfru Maria med en regnbue, et klassisk LGBT-symbol.
Også i Danmark har flere sager om censur på sociale medier tiltrukket sig opmærksomhed, herunder da Trykkefrihedsselskabet blev udelukket for at have skrevet den højreorienterede britiske aktivist Tommy Robinsons navn i en række opslag.
Samtidig har der også været flere sager, hvor brugere er blevet censureret eller udelukket pga. opslag om coronavirus, herunder sangerinden Saszeline.
Herhjemme efterspørger folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige politisk handling, så vi kan komme censuren til livs og stille de sociale medier til ansvar.
Han drager i et Facebook-opslag paralleller til forskelsbehandling på baggrund af hudfarve og religion.
–  Jeg håber alle kan se fordele i at restauranter ikke længere kan afvise folk pga deres hudfarve. Som man gjorde tidligere. Og jeg håber også vi alle ikke ønsker os tilbage hvor man måtte udskille folk baseret på deres religion, som man gjorde i Tyskland, skriver han.
– Vi har som samfund oprettet nogle grundlæggende borgerrettigheder, som man nyder godt af, uafhængig af sine holdninger. Derfor har vi som samfund valgt at lave love og regulere disse private virksomheders mulighed for selv at bestemme alt.
Lars Boje Mathiesen skriver endvidere i sit opslag, at vi ikke skal være bange for at regulere techgiganter som Facebook og Twitter.
– Med den position som disse har fået i samfundet, hvor de agerer moderne forsamlingshuse og har monopol på den elektronisk offentlige debat er det nødvendigt vi handler, skriver han.
– Det er ikke simpelt at løse. Det er ubetrådt jord, men vi bliver nødt til at træffe de nødvendige beslutninger for at sikre borgenes og virksomhedernes rettigheder.
Når det netop er i Polen, dette skridt er blevet taget, er det nok ikke helt tilfældigt.
Det er nemlig bare små 30 år siden, at det polske censurkontor blev lukket og dermed blev presse- og ytringsfriheden sat fri.
Under det kommunistiske styre med navnet Folkerepublikken Polen, der var ledet fra Moskva, var der streng censur og overtrædelser kunne være livsfalige. Kontoret var en af de mest magtfulde instanser og alt trykt materiale skulle godkendes med stempler og underskrifter, før det kunne distribueres. Det gjaldt også pressemeddelelser, plakater og nekrologer.
Censurkontoret lå i Warszawa i den centrale del af hovedstaden, og pladsen er i dag navngivet som Ytringsfrihedspladsen til erindring om den kommunistiske censur frem til 1990.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.