[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Udenlandsk interesse i billig dansk landbrugsjord stiger

Stadig flere udenlandske investorer fatter interesse for dansk landbrugsjord, der er en god og sikker investering. Især private tyske investorer og hollandske landmænd vender blikket mod Danmark for at gøre en god handel. Det er til gavn for både investorer og landmænd, fortæller Morten Dahl Thomsen, der er cheføkonom i Sagro.
I udlandet er man i stigende grad ved at få øje på mulighederne for en god handel med landbrugsjord i Danmark. Her er nemlig mulighed for at foretage en investering med lav risiko og et godt afkast, og det betyder efter alt at dømme, at flere europæiske investorer vil søge mod dansk landbrug i de kommende år.
Det mener Morten Dahl Thomsen, cheføkonom i rådgivningsvirksomheden Sagro. Han tilslutter sig flere landbrugseksperter, der har udtalt sig om tendensen til blandt andre AgriWatch og Maskinbladet.
Når udenlandske investorer i stigende grad køber dansk – og i hovedreglen jysk – landbrugsjord, har det at gøre med, at priserne er mærkbart lavere end i for eksempel Tyskland. Årsagen til denne prisforskel skal man dog nogle år tilbage for at finde, forklarer Morten Dahl Thomsen:
”Finanskrisen ramte Danmark hårdere. Den finansielle sektor har været hård ved landmændene, og en del landbrug er røget på tvangsauktion og har været nødsaget til at lukke. Så udbuddet af landbrugsjord har været relativt større, end det har været i andre lande.”
Hollandske miljøkrav sender landmænd til Danmark
Når landbrugsjorden er købt, udlejes den typisk til en dansk landmand. På den måde slipper eksempelvis yngre landmænd for at skulle rejse en uoverkommeligt stor startkapital til investering i jord, mens investors afkast sikres ved en forrentning på 2-2,5 procent.
Særligt de tyske investorer viser sig glade for Danmark, men også i Holland har man fået øjnene op for mulighederne. Incitamentet er stadig den gode forretning, men for hollænderne gælder det, at det typisk er landmændene selv, der investerer:
”Det hænger sammen med, at man i Holland har indført en række skrappe miljøkrav omkring fosfor, som har gjort landbrugsjord ekstremt dyrt. Man mangler de meget jord. Så retter de naturligvis interessen mod Danmark, for eksempel, hvor de kan handle billigere landbrugsjord ind,” fortæller Morten Dahl Thomsen.
Som tingene ser ud nu, vil udviklingen kun bevæge sig i retning af flere udenlandske investeringer, mener han.
”Vi kommer til at se mere af det, hvis de nuværende prisrelationer med at jorden i Holland og Tyskland er væsentlig dyrere end i Danmark. Så vil vi se mere af det fra både hollandske og tyske landmænd, men også ved udenlandsk kapital, der går ind og placerer penge, fordi det er billigt, og afkastet er stort.”
Lige meget hvor kapitalen kommer fra
Flere udenlandske investeringer betyder mindre jord på danske hænder. Ikke alle er begejstrede for den udvikling, men det er spørgsmål om politiske holdninger, som for mange landmænd ikke udgør det største hovedbrud. Det er nemlig de færreste yngre landmænd, der på egen hånd har mulighed for at rejse kapital til at starte et landbrug op.
Tager man udgangspunkt i Finanstilsynets hektarpriser for landbrugsjord, vil et vestjysk landbrug på 200 ha jord og en lokal hektarpris på 125.000 kroner beløbe sig til en samlet investering på 25 millioner kroner. Her udgør leje af jorden for mange et mere realistisk alternativ, og i det perspektiv kommer det til at betyde mindre, hvem der står som ejer.
”Det handler jo om, at de danske landmænd, som skal drive jorden, har relativt sikre aftaler omkring jorden. Det er det, det drejer sig om. Om kapitalen kommer fra udlandet eller fra en kreditforening eller pensionskasse kan i bund og grund være lige meget, så længe aftalerne er sikre for dem, der skal dyrke jorden,” siger Morten Dahl Thomsen og drager en retorisk parallel til det øvrige erhvervsliv:
”Der er mange virksomheder, der ligger i Danmark, men som er ejet af investorer eller kapitalfonde. Det lever vi vel fint med?”
Danske landmænd skal have bedre finansieringsmuligheder
”Det, der er med til at drive udviklingen, er, at vi har svært ved at skaffe finansiering ad danske kanaler. Hvis man gerne vil have en anden udvikling, end at der kommer udenlandske kapitalfonde og putter penge i landbrugsjorden, skal vi finde nogle mere attraktive finansieringsmodeller inden for landets grænser. Altså at pengeinstitutter, realkreditinstitutter kan gøre det nemmere for landmændene.”
Morten Dahl Thomsen har derfor en klar opfordring, hvis man fra politisk andet hold ønsker at begrænse udenlandsk indflydelse på dansk landbrug:
”Den udenlandske interesse kommer jo som en konsekvens af, at det i Danmark er for svært at skaffe finansiering. Når det har været tilfældet, er prisen på vores landbrugsjord faldet, og dermed er afkastet jo blevet interessant for udenlandske investorer. Hvis man vil imødegå det, skal man finde ud af at få gjort det nemmere at skaffe kapitalen indenlands.”
Dansk landbrugsjord kan imidlertid også være en god investering for danske investorer. Derfor mener Morten Dahl Thomsen også, at danske pensionsfonde og andre med interesse i langsigtede investeringer vil kunne drage fordel af at se nærmere på landbruget.
”Der har kun været en enkelt pensionskasse, der har forsøgt sig med det, men det faldt ikke heldigt ud. Det var fordi, deres model var forkert. Men jeg tror, at får man grebet det rigtigt an med den rigtige finansieringsmodel kombineret med penge fra pensionskasserne, så vil det blive attraktivt.”[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2947″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3297″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4863″][/vc_column][/vc_row]