Vækstplan til 500 millioner møder kritik: “Det her er noget puljepjat”

Erhvervsminister Simon Kollerup har stået i spidsen for tiltaget med de nye "vækstteams". (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Regeringen og støttepartierne sender nu 500 millioner kroner ud til regionale væksteams, som skal hjælpe det coronaramte erhvervsliv med CO2-fangst og ny vandteknologi. Absurd ”picking the winner-strategi”, siger kritikerne.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net 
I hovedstaden skal de udvikle bioteknologi, på Bornholm grøn energi, I Nordjylland skal de lave systemer til at fange CO2, i Midtjylland skal de udvikle vandteknologi, på Fyn skal de udvikle maritim teknologi og på Sjælland skal de udvikle løsninger omkring biogas og bioenergi. 
I alt spreder et politisk flertal bestående af regeringen og dens støttepartier nu 500 millioner kroner ud over landet til at løse disse store opgaver, som når det f.eks. gælder CO2 fangst endnu ikke er løst på verdensplan. 
Det kaldes også erhvervspolitik og pengene går til syv såkaldte regionale vækstteams, som skal fordele dem. De såkaldte vækstteams har en erhvervsmand i spidsen, men består ellers fortrinsvis af regionale politikere, fagforeningsfolk og eksperter. 
Er den form for erhvervspolitik effektiv, eller kunne de 500 millioner kroner være anvendt på anden vis til f.eks. reduktion af dækningsafgifter eller andre udgifter, som alle virksomheder har?
Det mener professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, som er kritisk overfor erhvervspolitik, der forsøger at udpege vinderteknologier.
– Det detaljerede program for de regionale vækstteams er et næsten absurd eksempel på en “picking the winners”-strategi.
– Erfaringerne med den slags strategier er skræmmende negative, blandt andet fordi man politisk ikke har nogen anelse om, hvad der er de kommende succeser. Men også fordi den slags fora bliver domineret af interesser, der allerede eksisterer, siger Christian Bjørnskov til Indblik.
Om de regionale vækstteams og de virksomheder og fagforeninger, der er repræsenteret siger han:
– De har interesse i støtte til sig selv, men så absolut ikke fremtidige konkurrenter. Denne type forslag falder både på, at der ingen politisk kompetence er, og at den politiske dynamik i dem er stærkt bekymrende.
Mona Juul, erhvervsordfører hos De Konservative, er enig. De borgerlige partier er ikke med i aftalen om  pengene til de særlige vækstteams. 
– For mig at se er det bedre at bruge pengene på at lette de generelle rammevilkår for at drive virksomhed. Det her er noget puljepjat, siger Mona Juul.
Kan hjælpe erhvervsområder, siger Dansk Industri
Den opfattelse deler man dog ikke helt i Dansk Industri.
– De kommissorier de enkelte regionale vækstteams har er forankret i flere af de styrkepositioner, der er regionalt og som kan udvikles yderligere. Og størstedelen de enkelte teams har en erhvervsleder som formand, der kan fokusere på de styrker, der er i området, siger fagleder for regional erhvervsfremme i Dansk Industri, Jes Lerche Ratzer. 
Men var det ikke bedre at bruge pengene til at nedsætte dækningsafgiften, eller selskabsskatten?
– Vi vil til enhver tid kæmpe for, at det bliver enklere og billigere af drive virksomhed Danmark  Her er en nedsættelse af dækningsafgiften eller selskabsskatten gode bud. Pengene er imidlertid delvis generet fra EU, hvor fokus blandt andet er målrettet initiativer, der kan understøtte SMV’ers digitale og grønne omstilling. 
– Men der kan også komme andre ideer og forslag i spil end de særlige teknologier, som udpeget som fokusområder. De regionale teams er åben for alle idéer.
Jes Lerche Ratzer nævner som eksempel, at pengene også kan bruges til at genere ny viden, som kan fremme erhvervslivet.
Han nævner i den forbindelse, at vækstteamet for hovedstaden ikke blot behøver beskæftige sig med bioteknologi og life science.  
– Eksempelvis kniber det efterhånden med gode erhvervsområder til virksomhederne, som f.eks. i Albertslund, hvor et erhvervsområde, der ellers er vigtigt for hovedstaden, er under afvikling. Et vækstteam i hovedstaden kunne f.eks. skaffe viden og beslutningsgrundlag for, hvordan hovedstadens erhvervsområder bliver udbygget, siger Jes Lerche Ratzer. [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]

KAN DU LIDE, HVAD DU LÆSER?

Det koster penge at lave kritisk journalistik. Som medlem er du med til at sikre, at vi på Indblik kan gøre det, vi er bedst til: At lave journalistik og skabe debat, der udfordrer konsensus i det øvrige mediebillede og i dansk politik.

Fik du læst?