“I snart 16 år har vi sagt, at censuren ikke må vinde over ytringsfriheden. Men sandheden er, at det har den jo”, lyder det fra Liberal Alliances partileder.
Af Jeppe Caspersen, jeppe@indblik.dk
Med et Facebook-opslag stempler partileder for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, ind i den betændte debat om ytringsfriheden i Danmark og resten af Vesten.
Alex Vanopslagh indleder opslaget med at fortælle om, det er 16 år siden, at Muhammedkrisen for første gang hjemsøgte Danmark.
– Dengang var de fleste, eller i hvert fald de fleste forstandige mennesker, enige om, at det var udansk at censurere.
– I snart 16 år har vi sagt, at censuren ikke må vinde over ytringsfriheden. Men sandheden er, at det har den jo, fortsætter Alex Vanopslagh.
Han nævner herefter et nyligt eksempel med en underviser, som nu bliver ramt af had og trusler, efter hun på sin private Facebook-side skrev, at hun ville benytte sig af Muhammedtegningerne i sin undervisning på Københavns Professionshøjskole.
– Censuren ligger som en klam dyne hen over undervisningslokalerne – og hos medierne har flere åbent sagt, at de ikke længe tør bringe Muhammed-tegninger, skriver han.
Alex Vanopslagh tilføjer, at dem der “råber, truer og dræber i vrede over at se et billede af deres profet, gør det fordi de ved præcis hvem, de er”.
De er rettroende muslimer, som følger deres Profet Muhammeds “hellige forskrifter om at leve det rette og meningsfulde liv”, som det blev defineret og fortolket de sidste 1400 år.
– Når man ved, hvem man er, står man fast på det, man ser som det rette.
– Og når man ikke ved, hvem man er, fortaber vigtigt og uvigtigt og til sidst rigtigt og forkert sig. Og det er der, vi er endt i Vesten, tilføjer Alex Vanopslagh.
Herefter skriver Alex Vanopslagh, at han mener grunden til dette er, at “det er gået så godt med friheden og det liberale demokrati, at vi har taget tingene for givet”.
– Men sandheden er jo, at personlig frihed og ansvar er undtagelsen frem for reglen, tilføjer han.
Alex Vanopslagh fortæller herefter, at de frie samfund er et smukt og vanvittigt eksperiment, “for rettigheder, individualisme og retsstatsprincipper findes jo ikke i virkeligheden”.
– Og de kommer slet ikke af sig selv, skriver han.
Han fortæller, at det er noget vi i fællesskab har lært at værdsætte, respektere og forsvare i hundredvis af år, og at det altså er “en social konstruktion”.
Alex Vanopslagh skriver, at denne tradition “er på kraftigt tilbagetog i disse år”. Han mener dog ikke, at truslen udelukkende kommer fra islamisk krænkelse – men at den også kommer fra den identitetspolitiske venstrefløj.
– Vi er myndige borgere i et frit, åbent, diskussionslystent, selvkritisk samfund med kristne rødder, skriver Alex Vanopslagh.
– Og vi kæmper med ytringer i et liberalt demokrati som det danske folkestyre. Meninger brydes, idéer udfordres, erkendelsen udvikles, tilføjer han.
Alex Vanopslagh skriver, at det er sådan det har været i årtier, at vi ikke blot må tage det at være dansker og en del af Danmark for givet. Vi må aldrig begynde at tænke som de krænkede, tilføjer han.
Han skriver hertil, at det vil komme til at kræve “en massiv oprustning i den almene dannelse i både det store og små”, og at det altså er undervisningspolitik, kulturpolitik og rets- og forsvarspolitik, der er vejen frem.
Alex Vanopslagh tilføjer, at alternativet er “at lade stå til” og ”lade de krænkede vinde”, og på den måde stoppe det “smukke, vanvittige eksperiment”, han mener det er, at bygge et land på frihed og ansvar.
– Det må ikke ske, afslutter han sit opslag.