Venstre i kovending: Fortryder store besparelser på DR

Foto: Shutterstock

Besparelserne var et resultat af en ”blodrus” og Dansk Folkepartis had til DR, lyder det.

Af Philip Friis, philip@indblik.dk

Under den tidligere VLAK-regering blev der indført en masse besparelser på kulturområdet, der blandt andet indfattede planlagte besparelser på 20 procent i det statsejede medie Danmarks Radio (DR) såvel som den meget omdiskuterede lukning af Radio24syv.

Den daværende regering var anført af Lars Løkke Rasmussen og Venstre, men i dag siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen, at han fortryder mange af disse beslutninger.

Jørgensen udtaler til Berlingske, at det både drejer sig om førnævnte besparelser i DR på 20 procent såvel som Radio24syv-lukningen, hvortil den tidligere regering krævede, at radiokanalen skulle flytte sit hovedkvarter mindst 110 kilometer væk fra København.

Begge de to nævnte beslutninger var omfattet omprioriteringsbidraget, forklarer Jørgensen, og fortsætter:

– Historisk har kultur betydet ekstremt meget for Venstre. Men hvis jeg går ud på gaden og spørger 100 tilfældigt forbipasserende, er det ikke der, vi er i folks bevidsthed. Til gengæld ses vi som nogen, der mere vægter regneark og besparelser.

Derudover distancerer kulturordføreren Venstres ansvar i beslutningerne, og proklamerer i stedet, at det var et resultat af en ”blodrus” fra Dansk Folkepartis side af, drevet af blandt andet antipati mod DR.

Den nye regering aflyste anden runde af de planlagte besparelser i DR, men mange medarbejdere er alligevel blevet fyret, og de kan ikke kan bruge denne nye udmelding om, at Venstre nu har skiftet holdning, til noget, siger Jørgensen og fortsætter:

– Måske ikke, hvis man har fået en fyreseddel eller set yndlingsprogrammet lukke. Men vi kan bruge det til at sige, at det har vi lært af, og det vil man ikke se os gøre igen, siger han.

Til udlægningen fra Venstres kulturordfører om, at store dele af kulturindgrebene var et resultat af blandt andet antipati fra Dansk Folkeparti af, siger DF’s næstformand, Morten Messerschmidt, at det er noget pjat.

Messerschmidt mener i stedet, at det blot nu er Venstre, der prøver at lægge afstand fra sine egne beslutninger.

[adning id="17957"]

Fik du læst?