Verden kæmper mod svinepesten

Den afrikanske svinepest truer svineeksport for 11 milliarder alene i Danmark. I USA går hundeteams rundt og sikrer lufthavnene mod ulovligt svinekød.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Verden kæmper mod svinepesten

Den afrikanske svinepest truer svineeksport for 11 milliarder alene i Danmark. I USA går hundeteams rundt og sikrer lufthavnene mod ulovligt svinekød.

Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net

Afrikansk Svinepest, ASF, har bredt sig ud over Sydøstasien, over Østeuropa og på vej mod Vesteuropa. ASF er uskadelig for mennesker, men ekstremt dødelig for svin, og i modsætning til klassisk svinepest, kendes der ingen effektiv behandling af virus-sygdommen.

Sygdommen opstod i Afrika, før den spredtes i Asien og Europa, hvor den har dræbt hundrede millioner af svin og påvirket de globale kød- og fodermarkeder.

Verdensorganisationen for dyresundhed, OIE, har for længst indføjet ASF på listen over kritiske dyresygdomme, og i Kina har svinepesten allerede udryddet mere end en tredjedel af den kinesiske svinebestand.

Svineproducentlande prøver febrilsk at holde den Afrikanske Svinepest fra døren. I Frankrig er de ved at bygge et vildsvinehegn ved den belgiske grænse i Ardennerne, hvor man i september 2018 fandt fem vildsvin døde af sygdommen, og Danmark har allerede spærret grænsen til Tyskland.

Pest over Europa
Hvis sygdommen først kommer til Danmark, vil eksportværdier for 11 mia. kr. være på spil.

At risikoen er reel, og at sygdommen spreder sig, blev bekræftet for få dage siden, hvor der blev rapporteret om det første tilfælde af ASF i en mindre svinebesætning i Grækenland tæt ved grænsen til Bulgarien og Nordmakedonien.

ASF blev først registreret i Kaukasus i 2007, men har siden spredt sig til vildsvin eller svinebesætninger i 19 europæiske lande, heraf 11 EU-lande fra 2014: Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Belgien, Tjekkiet og Grækenland. I januar blev der rapporteret et tilfælde af ASF blandt vildsvin i Serbien.

Hegn imod smitte
Det danske vildsvinehegn på 70 km, der stod færdigt i december 2019, har givet anledning til diskussion og kritik. Selvom Frankrig, Polen og flere tyske delstater har opført lignende hegn for at holde vildsvin ude og dermed mindske risikoen for smitte med ASF, har forståelsen for det danske hegn været begrænset.

Efter megen diskussion blev loven om opførsel af vildsvinehegnet vedtaget 4. juni 2018 i Folketinget med støtte fra regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

I efteråret 2018 klager 15 organisationer fra Danmark og Tyskland over opførelsen af vildsvinehegnet til EU-Kommissionen. EU-kommissionen er skeptisk over for hegnet, fordi det er ineffektivt og vil skade andre dyr. Søndag den 30. september er der offentlige demonstrationer mod vildsvinehegnet ved grænsen. Trods andre protester, herunder en opfordring fra det tyske parti CDU til byrådet i Flensborg om at protestere over vildsvinehegnet til det tyske udenrigsministerium, står hegnet endelig færdigt 2. december 2019.

Ud over konstruktionen af vildsvinehegn prøver man i de berørte områder at begrænse vildsvinebestandene gennem intensiv jagt.

Også amerikansk bekymring
USA er indtil videre fri for afrikansk svinepest, men som storproducent og storeksportør af svinekød gør man en stor indsats for at forhindre svinepesten og andre sygdomme at komme ind i landet.

Det amerikanske landbrugsministerium har skærpet indførselskontrollen med 60 nye teams af beagle-hunde til de i forvejen 119 teams, der i lufthavne, havne og grænseovergang snuser efter illegale svinekødsprodukter.

Selvom USA ikke har afrikansk svinepest, er landet plaget af en vildtvoksende vildsvinebestand, der ville kunne sprede smitten, hvis den først var kommet ind i USA.

Nu har man så en vildsvinebestand på 6 millioner – og voksende – spredt over 39 stater, med den største koncentration i det sydlige USA, specielt i Texas. De har få naturlige fjender, yngler flittigt og påfører landbrug og økosystemer skader for mere end 2.5 milliarder dollars hvert år.

Svinsk udbredelse
Som alle svin er vildsvin altædende, og de fortærer alt, hvad de kan komme i nærheden af, med deres lange snuder og 6 tommer lange hugtænder: afgrøder, frøer, orme, æg og endda rådyr og lam. En vildsvineflok på 50 individer kan rasere en hel majsmark på en nat.

Ud over de umiddelbare skader, de forårsager, hvor de kommer frem, er vildsvin også smittespredere. De kan bære rundt på 32 forskellige sygdomme og en række udbrud af E. coli er henført til vildsvin, der har efterladt urin og afføring i spinat- og salatmarker.

Der drives jagt på vildsvin, men det alene har ikke kunnet holde populationen nede. At holde antallet af vildsvin konstant ville kræve, at 70 pct. af populationen blev skudt hver år. I mange amerikanske stater har man ellers lempet jagtreglerne, og vildsvin må skydes året rundt – også uden jagttegn.

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4932″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”4863″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2701″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?