Verdenshavene har det bedre end medierne beretter

Der er store fremskridt med verdenshavenes tilstand, viser nyt studie i Nature. Men det glemmer medierne at fortælle.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Verdenshavene har det bedre end medierne beretter

Der er store fremskridt med verdenshavenes tilstand, viser nyt studie i Nature. Men det glemmer medierne at fortælle.
Af Kaj Mieritz, kaj@indblik.net
Et nyt studie i Nature har titlen Rebuilding marine life og hovedforfatteren, Carlos Duarte Quesada, arbejder på Arctic Research Center på Aarhus Universitet. Han har sammen med en række kolleger fra 16 universiteter i 10 lande lavet et såkaldt metastudie, hvor man har gennemgået 144 videnskabelige studier af havmiljøet i hele verden. Målet har været at finde af, om de foranstaltninger, der er blevet sat i værk i sidste halvdel af 1900-tallet, faktisk har virket.
Og det har de. Carlos Duarte Quesada er så optimistisk, at han siger til videnskab.dk: ”Hvis vi fortsætter med at lave flere tiltag, kan tingene om 30 år se meget bedre ud, end de gør i dag.”
Dermed mener han, at livet i verdenshavene har gode muligheder for at blive genopbygget i løbet af denne korte periode.
Carlos Duarte Quesada klager i artiklen i Videnskab.dk over, at videnskabsfolkene og medierne altid fokuserer på, at det står skidt til, så befolkningerne tror, at det ikke nytter at gøre noget. Der florerer katastrofehistorier, som simpelthen ikke er rigtige. Det gælder bl.a. historien om, at der i 2050 vil være mere plastic end fisk i havene. Det er også en forkert påstand, at der flyder plasticøer rundt i verdenshavene, eller at de er fyldt med gopler.
”Ingen af disse historier er underbygget af nogen former for videnskabelige analyser. Når det gælder forskningen i verdenshavene, er der allerede meget fake news. Vi forskere behøver ikke at skabe den selv,” siger Århus-forskeren.
Det nye studie peger også på, at effekten af de tiltag til at forbedre verdenshavenes tilstand, politikerne beslutter, er meget længe om at vise resultater.
Der er således taget en række initiativer, som ad åre vil forbedre dyrelivet i havene. For eksempel:

  • En forøgelse af fredede områder. I 2000 var 0,4% fredet. Nu er 8%.
  • Stor stigning i antallet af foranstaltninger, der skal restaurere havmiljøer mange steder.
  • Stærk forbedring af bæredygtigt fiskeri.
  • Levesteder for mange havdyr som mangrover og havgræsenge, restaureres og beskyttes. Ødelæggelsen af disse habitater er næsten ophørt.

”Baseret på vores erfaringer kommer det til at tage 10, 20 eller 30 år, før resultaterne af disse foranstaltninger viser sig,” siger Carlos Duarte Quesada.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”2164″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3556″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”5591″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?