Vi er stolte af vore landmænd

”Vi er stolte af vores landmænd, vi elsker vores landmænd.” Donald Trump meddelte den 2. august, at der er indgået en handelsaftale med EU, som vil gøre det nemmere for amerikanerne at eksportere hormonfri oksekød til EU.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Vi er stolte af vore landmænd

Holdningen i USA adskiller fra den danske. ”Vi er stolte af vores landmænd, vi elsker vores landmænd” – hvornår har man sidst hørt en dansk politiker sige noget lignende?
Af Signe Dahl, signe@indblik.net
Cowboyhattene blev i den grad luftet den 2. august, hvor Donald Trump meddelte, at der er indgået en handelsaftale med EU, som vil gøre det nemmere for amerikanerne at eksportere hormonfri oksekød til EU. Forhandlingerne har været langvarige; USA mener ikke at de dygtige amerikanske farmere og ranchere har fået en fair behandling tidligere, men EU er nu trådt i karakter, sagde præsidenten indledningsvist. “Dette er en enorm sejr for amerikanske landmænd og europæiske forbrugere, fordi amerikansk oksekød er det bedste i verden”, tilføjede han.
Ret glade
Aftalen vil det første år øge den toldfri eksport med 46 % og med yderligere 90% over de næste syv år. Samlet set vil eksporten stige fra 150 mio. dollars til 420 mio. dollars, lovede Trump, der understregede, at netop hans administration gavner USAs landmænd mere end nogensinde, ikke mindst i forhold til Kina. “En anden stor sejr var, at vi har åbnet det japanske marked for amerikansk oksekød. Vi åbnede også markeder i Tunesien, Marokko og Australien. Jeg tror, I er ret glade for alt dette, ikke sandt? I har aldrig set noget lignende før, vel? Ikke med de andre præsidenter?” sagde Trump grinende, henvendt direkte til bl.a. Jennifer Houston fra National Cattlemens Beef Association.
En livsform
Trump beskrev farmerne og rancherne som patrioter, for det er altid dem, andre lande først prøver at ramme, men hans administration ønsker at fjerne målskiven fra deres ryg. “Åbningen af andre markeder for vores landmænd handler om mere end bare en industri, det handler om en livsform. Generationer af hårdt arbejde, passion og dedikation har gjort USA til verdens største producent af højkvalitets oksekød”, sagde præsidenten om aftalen, der forventes næsten at tredoble eksporten af amerikansk oksekød til Europa (270% om året, når aftalen er fuldt implementeret).
Det handler om værdier
EU’s repræsentanter gav efterfølgende udtryk for, at forhandlingerne er foregået i en god ånd, og at denne aftale er løsningen på en langvarig og ubehagelig konflikt, mellem lande der burde være venner. Aftalen blev beskrevet som et godt eksempel på, hvordan det multilaterale handelssystem kan afhjælpe handelskonflikter, og den indleder således en ny fase i forholdet mellem USA og EU.
En stor dag for amerikanske landmænd og en stor dag for europæiske forbrugere, og der er mere af samme skuffe på vej, lovede EU’s ambassadør Stavros Lambrinidis. ”Handel handler ikke kun om penge, men også om værdier. Det handler om at sikre, at høje standarder anvendes til at håndtere uretfærdig konkurrence”, sagde Lambrinidis. ”Andre lande eksporterer ikke kun billige subsidierede produkter, de prøver også at eksportere tarvelige vilkår for lønmodtagere, svag regeringsførelse og dårlige miljøforhold”, tilføjede han, der udstrålede glæde og stolthed på EU’s vegne, hvorefter han bad Donald Trump om en cowboyhat: ”Jeg har ikke fortjent den endnu, sagde de til mig”.
”Du skal nok få den”, sagde ranchernes repræsentanter, som herefter fik mulighed for at takke for den gode aftale.
A great day for American cattlemen and cattlewomen, thank y’all”, sagde Jennifer Houston. Og så skrev de under.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_video link=”https://www.youtube.com/watch?v=KAr5tl6vky4″][/vc_column][/vc_row]

Fik du læst?