Nu er 40 EU-politikere er gået sammen i et forsøg på at komme masseovervågningen til livs.

Af Sebastian Borgå, sebastian@indblik.dk

Teknologien har en ”skræmmende effekt på et frit og mangfoldigt samfund”.

Sådan lyder budskabet fra den tyske EU-parlamentariker Patrick Beyer i en artikel fra Berlingske.

Han er blandt de 40 medlemmer af Europaparlamentet, som kæmper for en totalafskaffelse af omstridte undtagelser fra et forbud om masseovervågning i et EU-udspil om kunstig intelligens.

Udspillet er fra EU-kommissær Magrethe Vestager og indeholder som udgangspunkt et forbud imod ansigtsgenkendelse. Men der er adskillige undtagelser.

Det er disse undtagelser, som møder dyb bekymring i EU-parlamentet. De 40 parlamentarikere, heriblandt Karen Melchior (RV), valgte at gå sammen i et brev til kommisionsformand Ursula von der Leyen.

Her opfordrede de til et forbud mod brugen af kunstig intelligens i biometrisk masseovervågning i det offentlige rum.

Svaret fra kommisionsformanden er ikke betryggende, mener den tyske parlamentariker Rasmus Andreasen fra det tyske parti De Grønne.

– EU-Kommissionen vildleder befolkningen ved at bagatellisere smuthullerne i strategien for kunstig intelligens. Ansigtskendelse har en høj fejlkvotient. Det er uegnet til bekæmpelse af kriminalitet og overvågning, skriver Andresen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ved biometrisk overvågning kan personlige kendetegn benyttes til at identificere en person.

Det har ”skræmmende” perspektiver, mener Patrick Breyer, som står bag brevet. Han er ligeledes ikke tilfreds med kommisionsformandens svar.

– Formand von der Leyen besvarer ikke vores kritik om, at teknologien til biometrisk masseovervågning i det offentlige rum fejlagtigt indrapporterer et stort antal uskyldige borgere

Han mener samtidig at teknologien på systematisk vis ”diskriminerer underrepræsenterede befolkningsgrupper”. Han tilføjer at den har en ”skræmmende effekt på et frit og mangfoldigt samfund”.

Han peger på at ansigtsgenkendelsen ikke kan bruges som målrettet eftersøgning, da der er op til ”99 procent falske positive”. Han mener, at teknologien er ”aldeles ineffektiv” til de opgaver man vil benytte den til.

Kommissionsformand von der Leyen påstod i et skriftligt svar til de 40 parlamentarikere, at hun er enig i, at masseovervågningen risikerer at få en ”skræmmende effekt på vores demokratiske værdier”.

– På den anden side mener jeg, at sådanne systemer kan have fordele, som ikke bør overses. Når de benyttes til at hjælpe svagtseende til at finde savnede børn eller som værktøj imod en konkret og forestående terrortrussel, skriver Ursula von der Leyen.