20.000 danskere er flokket til Arne-pensionen: Nu opfordrer tænketank regeringen til at fremskynde omdiskuteret tiltag

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen kommer med en klar opfordring til regeringen.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Siden sidste valgkamp har den såkaldte “Arne-pension” været en udskældt, men vigtig mærkesag for Socialdemokratiet.

I oktober 2020 blev pensionsordningen, der giver visse grupper ret til en tidligere pension, vedtaget takket være en aftale mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Tæt ved 20.000 danskere vil tilsyneladende gerne gøre brug af muligheden for at forlade arbejdsmarkedet tidligere og har således søgt om Arne-pension, viser en opgørelse fra Børsen.

Reformudspil skal fremskyndes

At Arne-pensionen er blevet et tilløbsstykke får tænketanken CEPOS til at komme med en opfordring til den socialdemokratiske regering om at fremskynde den reformpakke, som for nyligt blev præsenteret.

– Næste år indebærer Arne-pensionen, at arbejdsudbuddet reduceres med 5.000. Det er derfor vigtigt, at Mette Frederiksens nye reformpakke træder i kraft hurtigt, siger CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen til Indblik.

Han opfordrer især til at fremskynde den nedjustering af dimmitendsatsen, som mødte kritik fra venstrefløjen og studenterorganisationer, da den blev præsenteret af den socialdemokratiske regering.

– Det vil sige, at dimittendsatsen allerede sættes ned fra senest den 1. januar 2022. Den lavere dimittendsats øger arbejdsudbuddet med 8.800 og står for over 80 procent af beskæftigelsesvirkningen i Mette Frederiksens udspil. 

Ifølge regeringens egen plan skal reformen af dimittenddagpengene først træde i kraft i 2023, men det er ifølge Mads Lundby Hansen alt for sent.

– Det vil betyde, at Mette Frederiksens politik trækker arbejdsudbuddet ned næste år, selvom der er markant mangel på arbejdskraft.  Der er masser af ufaglærte jobs, som de nyuddannede kan tage. Antallet af ledige stillinger er stort, og det koster velstand, når de ikke bliver besat, siger han til Indblik.

Bebudede reformer kompenserer kun lige for det tabte

Inden regeringen præsenterede sin reformpakke, lød vurderingen fra Finansministeriets økonomer, at den førte politik reducerer den strukturelle beskæftigelse med 10.300 i 2030.

Denne reduktion, der især skyldes Arne-pensionen, bliver kun lige opvejet af det nye reformudspil, som øger beskæftigelsen med 10.500 personer.

– Der er brug for højere ambitioner, og så skal det igangsættes fra årsskiftet, lyder dommen fra Mads Lundby Hansen.

[adning id="17957"]

Fik du læst?