Der har før været store forandringer. Murens Fald i 1989 var en af dem. Men den var ikke forårsaget af tidsånden og efterfølgende faldt polerne hurtigt på plads igen: venstreorienterede var atter de gode, der altid havde kæmpet for frihed, selv da de ville forhindre vestlig oprustning. Og vi til højre, som altid havde sagt at kommunismen var ond og uduelig, forblev marginaliserede og dæmoniseret.

NU er det anderledes. Jordens åndelige tektoniske plader flytter sig. Vinden skifter.

Den udløsende faktor var præsidentvalget i USA, der ikke kun bragte en ny præsident ind i Det Hvide Hus, men mest af alt er kommet til at ændre Zeitgeisten langt mere dybtgående og radikalt end nogen havde kunnet forudse. Og ikke bare i USA, men over hele verden. Der har været en kædereaktion rundt i hele verden.

De europæiske politikere blev først rådvilde, den tyske forbundskansler Olaf Scholz tabte mistillidsafstemning og der skal nyvalg til, den franske regering trådte tilbage og Assad måtte endeligt forlade i Syrien.

I 2013 markerede den daværende amerikanske præsident Obama en rød linje overfor præsident Assad i Syrien, men da den blev overtrådt, gjorde han ikke noget, jo, han erklærede totalt malplaceret, at USA ikke mere er verdens politimand. Siden da har Mellemøsten været morads. Og præsident Putin benyttede lejligheden til at tage Krim. Nu var der sagt værsgo.

Den polsk-amerikanske kommentator Anne Applebaum taler i sin nyeste bog om, at diktatorerne har kunnet rotte sig sammen de sidste mange år, samarbejde og understøtte hinanden. Men det har de også kun på grund af en svag vestlig verden og primært et viljesløst USA begravet i woke, antiracisme, cancelculture og me-too. Intet lammer som skyldfølelse og den er USA og den vestlige verden blevet selvpåført af sine egne akademiske eliter, systematisk og målrettet. Barach Obama, Hillary Clinton og Joe Biden er triumviratet bag denne udvikling, mere ved passivitet og ikke-ageren og så dølget af taler og ord og en underdanighed for en vrang tidsånd. Vesten tabte helt afgørende magt og indflydelse i hele verden under Obama og Biden, og Putin, Xi Jinping, Kim Jong-Un, Assad og præstestyret i Iran udnyttede det til aggressioner og udvikling af ny våbenteknologi og masseødelæggelsesvåben.

Også dette ændrer sig med præsidentvalget i USA. Nu har musene ikke mere frit spil på bordet, fordi katten sover. Den er vågnet.

Den 2. december erklærede Donald Trump om Israels krig mod Hamas: ”Alle taler om gidslerne, som voldeligt, umenneskeligt og mod hele verdens vilje i Mellemøsten er taget til fange, men det er kun snak og ingen handling! Lad venligst denne SANDHED gøre det klart, at hvis gidslerne ikke bliver løsladt inden den 20. januar 2025, den dato, hvor jeg stolt tiltræder som præsident for USA, vil der være et HELVEDE AT BETALE i Mellemøsten, og for de ansvarlige, der begik disse grusomheder mod menneskeheden. De ansvarlige vil blive ramt hårdere, end nogen er blevet ramt i USA’s lange historie. LØSLAD GIDSLERNE NU!”

Det er den vilje, der skal til, desværre. Og lad os se, om det ikke ændrer Mellemøsten. Hamas´ angreb i 2023 sigtede ud over almindelig freelance grusomhed til at sabotere Israels tilløb til fred med flere arabiske lande, de såkaldte Abraham-aftaler, som blev til i Trumps første præsidenttid.

Der har allerede være tætte kontakter mellem den kommende præsident og Ukraine, og mon ikke der kommer en fredsaftale, som indkapsler Rusland?

Det var det også som en tidlig jul at se Elon Musk og Javier Milei samlet i Mar-a-Lago efter valget, som begge hver på deres måder har sprængt grænser og plantet og gødet jorden for paradigmeskiftet. Mens Milei skærer i statsbudgettet med sin motorsav, kan EU kun finde penge ved at gå sammen om at etablere fælles ny bundløs gæld.

Fremtiden ligger ikke i at sige ja og amen og lægge hænderne i skødet og gøre afbigt for woke. Det mest ekstremistiske i de sidste årtier har været den kulturelle venstrefløjs udartninger i galskab og tåbelighed. Kamala Harris tabte valget, fordi hun ville give gratis kønsskifte til alle fanger i amerikanske fængsler, mens Caitlyn Jenner, som er kønsskiftet fra mandlig tikæmper Bruce Jenner, tordnede mod Harris og ’mænd’ i kvindesport, og støttede Donald Trump.

Nogle gange er tingene simple.

Nogle gange vinder den sunde fornuft.

Virkelighedssansen var ikke helt gået fløjten hos de amerikanske vælgere.

Paradigmeskiftets realitet viser sig i den hurtighed, hvor med europæiske ledere har læst signalerne og rettet sig ind. Vores egen statsminister Mette Frederiksen kunne stolt kundgøre, at hun kun to dage efter valget ”havde en god samtale” i 12 minutter med Donald Trump. Man positionerer sig. Omvendt står Italiens Giorgia Meloni stærkere nu med tæt forbindelse til Elon Musk og Det Hvide Hus – det er også et aktiv at få ret. Tysklands offentlige debat splintres og omkalfatres af få ytringer af Elon Musk, som vover at røre ved det moralske kompas i tysk politik, som i årtier havde sat sig fast som et rustent søm. Når den nye konservative leder Kemi Badenoch kommer til som premierminister i Storbritannien, kommer der igen solidt transatlantisk fodslag.

Mange europæiske ledere er nu parate til at investere mere i egen sikkerhed og forøge forsvarsudgifterne. Der rettes ind. Måske fordi mange statsledere inderst inde godt vidste, at der skulle ske ændringer og at Biden og Harris ikke var de statsledere, verden havde brug for til at imødegå diktatorerne. Man lod bajadsen tage initiativet, fordi især de europæiske ledere havde bundet deres hænder ind i politisk korrekthed. Nogle var mere uheldige end andre, som f.eks. den britiske udenrigsminister der kaldte Trump for en “neo-Nazi sympatiserende sociopat”.

De kloge politikere skal nok ny-orientere sig. Det er den politiske metier. ”Vendekåber vender sig endnu gang, og synger med på sidste skrig”, som Sebastian synger.

Værre er måske alle understøtterne af den offentlige mening, medierne, kommentatorerne, eksperterne, tidligere politikere som Per Stig Møller og Anders Fogh Rasmussen, der gør sig som orakler, der alle malede et skræmmebillede af Donald Trump. 88% af alle danskere ville stemme på Kamala Harris – så effektiv var mediemassagen.

Aldrig før i vores levetid har tidsånden ændret sig så meget på så kort tid. Uspået kom omvæltningen.

For nysgerrige intellektuelle hoveder er det en gave at få lov at opleve et sådan skift i tidsånden.

For verden kan det kun blive bedre.

Nu kan der siges et ikke-banalt: GODT NYTÅR!