Kultur

At Donald Trump er født af venstreintellektuelle tanker, lyder utroligt. Men sandt hvis vi skal tro Bent Meier Sørensen, professor på CBS.
Det begyndte før Trump med Bill Clinton, der løj under ed så stærkt, som en hest kunne rende. Og de amerikanske universiteter har i de sidste 50 år sat deres troværdighed over styr ved at omfavne alt tankegods fra venstrefløjen – et svigt, der medvirkede stærkt til Trumps to valgsejre.

Kontorchefen, Vilhelm Jacobsen, blev fundet i stuen, dækket af et tæppe og med en buket tulipaner under hovedet, ovenpå ham var en spadserestok. Fru Jacobsen blev fundet i soveværelset, også med en spadserestok ovenpå sig.

En af dem, der blev vakt og rystet af bogen og Rothbards forfatterskab, var en argentinske økonomi-professor Javier Milei, og det ændrede både hans akademiske syn på økonomi, men tændte også en politisk karriere, som katapulterede ham til præsident i Argentina. Uden Rothbard, ingen Milei.

Moderaterne er født med idéen om hemmelige donationer. Her er ikke tale om diskretion, her er tale om en mørklagt struktur, hvor sponsorerne ikke engang må tilskrives i mails, simpelthen fordi hemmelighed er en forudsætning. Hele denne struktur er etableret, før Heimburger overtager ansvaret for indsamlingsarbejdet. Mødet mellem penge og politik har altid været betændt, og den manglende transparens bidrager til en masse kritik.

Udvalget af svarpersoner er måske lidt problematisk. De er, ligesom de to forfattere, alle akademikere og primært fra den humanistiske eller samfundsvidenskabelige side. Journalister, cand.mag.-er, en jurist, et par biologer og en enkelt arkitekt. Man leder forgæves efter folk med teknisk baggrund.
Man opfandt fx noget særligt solcellefolie til at sætte på vinduerne, så alle huse nu er selvforsynende med strøm. Der er ikke længere noget, der hedder energiknaphed.

Næppe noget land på nær måske Tyskland har oplevet så voldsomme selvskabte forandringer, som Rusland fra ekstremt autokratisk zarrige, tendentielt liberaliseret samfund, revolution og kommunistisk styre, åbenhed på vej mod liberalitet, og så nu den omvendte vej tilbage til noget fra fortiden.

“At turde er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde, er at miste sig selv.”
(Citet. Søren Kierkegaard)

Anders Fogh tænker ikke i folk, nation og eksistens. Foghs verden er frihed, menneskerettigheder og retsorden. Fogh er kultur- og religionsblind, der er nærmest ingen referencer til kultur- eller religions-specifikke sager, for de er private og uden offentlig betydning for Fogh. Derfor virker erindringerne som et budskab fra verden af i går

”Ved at erstatte national ansvarlighed med fjernt bureaukrati, har EU efterladt os afvæbnede og forvirrede over for den nuværende krise.
Ved konstant at gå imod den dybt rodfæstede mangfoldighed i de europæiske nationer har projektet for en ’stadig tættere union’ ikke blot fremmedgjort Europas befolkninger, men har vist sin manglende evne til at nyttiggøre vore folks sande ressourcer og kreative potentiale og at rivalisere ideen om den europæiske civilisation”.

Den grønne omstilling er i fuld gang, og vi har bl.a. her i Danmark travlt med at opfylde ambitiøse klimamål, der skal redde klimaet og dermed Verden. Men omvendt har vi på det sidste hørt om grønne projekter, der bliver aflyst eller udskudt på ubestemt tid. Hvad er det, der foregår? DET belyses i en aktuel bog.

Den Internationale bestseller ”Killers of the Flower Moon” væver med sublim historisk elegance tre amerikanske grundfortællinger sammen til en spændingsroman: FBIs fødsel og gennembrud i hele forbundsstaten, overgrebene på de oprindelige folkeslag i form af de nyrige indianere og hele det olieboom – som vækkede grådighed, forureninger og ekstrem vækst frem imod det store børskrak.

I 1970 blev Gellerup af avisen BT valgt som Danmarks kønneste by og beskrevet som en ”betonby med trivsel”. Gellerup henviste Ebeltoft, Mariager og Skagen til sekundære placeringer. Der var glæde og stolthed i Århus over bydelen. Kun få år efter begyndte de sociale problemer at dukke med skrald og knallertbøller og indkøbsvogne, der blev smidt ud fra altaner.

“O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod, det har du tit betalt med dit reneste blod.”
Valdemar Sejr bygger videre på faderens imperium og kendtest er korstoget til Estland i 1219, men også mange krige og alliancer i Nordtyskland er permanent på dagsordenen.

Dansk forsvarsvilje var udpræget i 1950èrne og det meste af efterfølgende årti. Derefter gik det ned ad bakke på skammeligste vis, og socialdemokratiet blev eksponent for tæt på landsskadelig virksomhed. Så kom den store ignorance og nu skal vi igang med en kostbar genopbygning. Det vigtige er forståelsen af, hvad vi kæmper for.

Forklaringen på, at Angela Merkel kunne klare sig så lang tid i tysk politik, er, at hun formelt og officielt var formand for det konservative parti CDU, men på mange værdipolitiske standpunkter lå hun på linje med De Grønne. I den forstand repræsenterer Merkel også noget tidstypisk: ud ad til og synlig som borgerlig-konservativ, men i det indre hjerteligt eftergivende for venstreorienterede tåbeligheder.

Ernest Hemingways “Farvel til våbnene” er en skat for litteraturelskere, fordi den både repræsenterer en af de mest kendte anvendelser af modernistisk prosa og indeholder en dybt gribende historie, der er mesterligt fortalt. Romanens litterære værdi hviler på flere elementer, som gør den til et must-read for dem, der sætter pris på sproglig kunst og fortællingens håndværk.

Fra 1800-tallet opstod i en række danske byer katolske hospitaler, som spillede en stor rolle i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. De blev drevet af katolske nonner, som uselvisk og drevet af kristen næstekærlighed passede og plejede syge mennesker. Ny bog fortæller en fortrængt historie om en forbilledlig filantropi.

Ifølge den polsk-amerikanske historiker Anne Applebaum har denne verdens onde fyrster allieret sig i had mod den vestlige verden med dens liberalitet og demokrati. Det er ikke en optimistisk fremtid, som vi skuer ind i med hendes bog.

Historikeren Bent Blüdnikow, som fylder 70 år idag, fortæller om jødiske familier med eventyrligt gå-på-mod og engagement, fra Marokko til Danmark og med utallige afstikkere og sidespring, så læseren overvældes af historien.

Udtrykket kold krig har fået ny aktualitet med konflikten mellem Rusland og Ukraine, som igen tolkes ind i diktatur kontra demokrati. Lighederne med den klassiske kolde krig er begrænsede, selvom alle krige og stormagtskonflikter ligner hinanden.

Storbyerne har en dragende magt på unge mennesker, og det er svært at vende den udvikling. Der går ingen metro til Maribo. Det urbane har totalt besejret landlivet, som i praksis også er krævende, så længe hække skal klippes, græs skal slås, buske og træer beskæres. At udleve det grønne kræver meget knofedt og hårdt arbejde – kun på TV ser det romantisk ud.

Denne anmelder sidder tilbage med nogen usikkerhed mht. bogens budskab. Dens gennemgang af de fossile brændstoffers rolle virker ufuldstændig, og den sandsynliggør på ingen måde, at vi ville kunne leve uden dem, f.eks. ved at købe mindre tøj, færre møbler, gå over til ugentlige bade og droppe ”21 graders kulturen”.

Bogen forsøger at sætte kongehuset i dårligt lys ved at vise, hvordan Christian X med dronning Alexandrine og kronprins Frederik med prinsesse Ingrid var hyppige gæster i Tyskland i 1930erne. Men – den radikal-socialdemokratiske regering siden 1929 – ledet af udenrigsminister P. Munch og statsminister Thorvald Stauning – havde som øverste prioritet, over alt andet, ikke at genere Tyskland. Kongehuset handlede ikke på egen hånd, men agerede i vid udstrækning som regeringens forlængede arm.