22.500 timers flow-tv forsvinder – men 86% er genudsendelser

86 procent af det flow-tv, der forsvinder fra DR efter nytår, er genudsendelser. En ikke offentliggjort andel af de resterende 14 procent er indkøbte programmer fra udlandet.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]

22.500 timers flow-tv forsvinder – men 86% er genudsendelser

86 procent af det flow-tv, der forsvinder fra DR efter nytår, er genudsendelser. En ikke offentliggjort andel af de resterende 14 procent er indkøbte programmer fra udlandet.
Af Thomas Funch, tbf@indblik.net
Fra nytår skal hr. og fru. Flow-tv lære deres smart-tv bedre at kende. En række kanaler og programmer hos Danmarks Radio bliver flyttet på streamingtjeneste. Med flytningen forsvinder 22.500 timers flow-tv, skriver DR i en pressemeddelelse.
Dog fremgår det ikke, at 86 % af de 22.500 omtalte timer er genudsendelser.
Indblik.net har forsøgt at få svar på, hvor meget af det resterende materiale – 3.150 timer – der er produceret eller betalt af DR. Presseafdelingen har svaret, men kan ikke give præcise tal på eksklusivt DR-indhold.
Det har heller ikke været muligt at få svar på, hvor mange af DR’s egenproduktioner der flytter med over på streamingtjenesten DRTV. Den beslutning er ikke endegyldigt truffet, oplyser DR Kommunikation og Presse.
Derfor kan den endelige løsning på kanalsammenlægningerne godt endnu ud i, at ingen programmer helt forsvinder, men blot flytter ind i et onlineunivers. Tilbage står den ukendte andel af indkøbte programmer.
Noget vil stadig gå med over på streamingtjenesten, andet vil ikke blive indkøbt. DR kan ikke oplyse nærmere. Noget er indkøbt uden eksklusivitet og kan potentielt ses på andre platforme. Men præcis hvor meget der forsvinder, sådan at danskerne ikke kan se det, kan DR altså ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.
DR afholder et pressemøde onsdag 4. december om de nye ændringer.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”478″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”1471″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”3763″][/vc_column][/vc_row]

[adning id="17957"]

Fik du læst?