Afsløring: Sundhedsstyrelsen har brugt over 8 millioner kroner på vaccinereklamer

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

“Kom tilbage til det, du savner”, lyder det i en stor kampagne fra Sundhedsstyrelsen, der skal anspore danskerne til at lade sig vaccinere.

Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk 

Du er sikkert stødt på dem: Sundhedsstyrelsens reklamer, der under sloganet “Kom tilbage til det, du savner – vaccinationerne er i gang”, informerer om, at vaccinerne er ved at blive rullet ud, og at livet derfor snart vender tilbage som det var før – uden coronarestriktioner.

Det er blevet politisk bestemt, at genåbningen af Danmark afhænger af vaccineudrulningen, og i denne proces spiller Sundhedsstyrelsen en stor rolle.

Derfor har den store vaccinekampagne, der skal anspore danskerne til at lade sig vaccinere, været allestedsnærværende i den seneste tid, og en del af kampagnen har bl.a. bestået af reklamefilm, hvor Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøms stemme lyder i baggrunden.

– Håbet, det er vaccinen, som med tiden når til os alle, lyder det fra Brostrøm.

Den flot opsatte kampagne har da heller ikke været billig, viser en aktindsigt, som Indblik har fået.

Ifølge denne aktindsigt har den samlede vaccinekampagne, som er købt gennem et velrennomeret reklamebureau, kostet 8.676.944 skattekroner på tværs af de mange forskellige medieplatforme, hvor reklamerne har været til stede.

Indblik har tidligere kunne afsløre, at Sundhedsstyrelsen i løbet af det første år af coronakrisen brugte over 45 millioner skattekroner på coronareklamer.

Hertil kommer altså de 8 millioner kroner i udgifter til vaccinekampagnen.

Kunne du lide artiklen her?

Så bliv medlem af Indblik, støt vores arbejde og få adgang til vores medlemsfordele. Vores medlemmer får bl.a. direkte adgang til at komme med idéer til historier.

Bliv medlem her.

[adning id="17957"]

Fik du læst?