De afgørende vælgere i svingstaterne, stolede på Trump, da han lovede dem at sænke inflationen og få priserne ned på æg.

Kredsen af tech milliardærer stolede også på ham, da han lovede massive skattelettelser til verdens rigeste.

Men Trump har ret i, at han aldrig har lagt skjul på, at han har en isolationistisk grundindstilling og at han elsker toldmure. Her er der åbenbart en del, som ikke har taget præsidenten bogstaveligt, for Trump er gået meget videre, end mange MAGA-vælgere havde forestillet sig.

Præsidenten vil simpelthen bygge amerikansk økonomi om til en kopi af William McKinleys toldmursoptimerede model. McKinley blev valgt til sin første præsidentperiode i 1896, og genvalgt i 1900. Dobbeltperioden endte ulykkeligt med, at han blev myrdet i 1901.

Jeg anbefaler at man tager præsidenten bogstaveligt, når han f.eks. siger, At han nok skal få fat på Grønland, og at han vil straffe lande med handelsoverskud i forhold til USA.

Derfor må det også være tilladt at se på, hvorfor isolationisme kan være en farlig strategi, der ikke kan opretholde vækst og velstand.

Forsyningskæderne og stabilitet

USA er afhængig af globale forsyningskæder for råvarer, komponenter og færdigvarer. Isolation ville forstyrre disse kæder, hvilket ville føre til højere omkostninger og lavere produktivitet.

USA er en af verdens største eksportører af varer, tjenesteydelser og særlig landbrugsprodukter. Isolation ville betyde tab af adgang til internationale markeder, hvilket vil skade virksomheder og arbejdspladser.

Globalt samarbejde er afgørende for teknologiske fremskridt. Isolation ville begrænse adgangen til global viden, forskning og talent. Mange teknologivirksomheder i USA er afhængige af internationalt talent og samarbejde med udenlandske partnere.

USA er en central del af det globale finansielle system. Isolation ville underminere dollarens rolle som verdensreservevaluta og skabe usikkerhed på de finansielle markeder.

Isolation vil svække USA’s geopolitiske position og give andre lande mulighed for at udfylde det magtvakuum, der ville opstå.

Global integration fremmer kulturel forståelse og videnskabeligt samarbejde. Isolation vil begrænse disse udvekslinger, hvilket vil have negative konsekvenser for uddannelse, forskning og kultur.

Selv om USA i teorien kunne overleve i en isoleret tilstand på kort sigt, vil det på lang sigt føre til økonomisk stagnation, reduceret innovation og mindre global indflydelse. Globalt samarbejde og handel er afgørende for at opretholde velstand og konkurrenceevne i en stadig mere forbundet verden.

Modsvaret fra resten af verden.

Trump lader til at være blevet nærmest chokeret over, at lande fra selv de fjerneste egne på kloden har besluttet sig for at tage til genmæle med handelsreaktioner imod USA. Vreden og chokket over, at vi ikke bare lægger os ned, og ruller rundt, som Beatrice Bertelsen så smukt formulerede det, har ikke til opgave at udstille præsidentens naivitet, men at skabe en vrede i befolkningen, som kan retfærdiggøre næste toldbølge.

Trump har en stålsat tiltro til vælgernes korte hukommelse, og ligesom da han påstod at Ukraine havde indledt krigen mod Rusland, så er han overbevist om, at vælgerne vil glemme, hvem der rejste den første toldmur. Det er slet ikke usandsynligt, at præsidenten får ret. Eskalation af en handelskrig vil hurtigt starte en ond spiral, og da strategien har ramt stort set alle væsentlige samarbejdspartnere, vil USA blive lukket inde bag toldmure som en krigsøkonomi.

Øvelsen består i at bruge provenuet fra tolden til at finansiere skattelettelser til de mest velhavende, inden de stigende forbrugerpriser skaber en “gule veste situation i svingstaterne”. Når hjemmemarkedsproduktionen er klar til at erstatte importen, forsvinder selvsagt indtægterne fra toldmurene, hvorefter gælden eksploderer.

DOGE-besparelserne kan ikke måles endnu, men dollarens funktion som reservevaluta vil være truet.

Hvis Trump kan holde forbrugerprotesterne hen, så han overlever frem til midtvejsvalget, risikerer han en voldsom svækkelse. For nu er han “ejer af problemerne” i vælgernes opfattelse.

Ligesom de gule veste havde dieselprisen som markør for vreden i Frankrig, har den amerikanske middelklasse prisen på æg som ledestjerne.

Årsagen til at prisen på æg er steget så voldsomt på kort tid er nedslagtningen af store bestande af høns. Fugleinfluenzaen raser og de myndigheder, som varetager den praktiske overvågning – og arbejdet med inddæmning af smitten – var en del af første bølge af fyringerne, da Elon Musk`s DOGE projekt startede. Hele kontoretager i landbrugsministeriet fik slukket lyset.

Da medierne fik historien gravet frem, blev den først tilbagevist og derefter fremlagt som en klar fejl. I praksis arbejder DOGE på en måde, som forudsætter en del forhandlinger og tillidsskabende tiltag for at undgå masseflugt af nøglemedarbejdere. Når der kommer overblik over hønsebestandenes sundhed og smitterisiko, vil en genopbygning af en ny sund produktion tage betydelig tid. Priserne er virkelig voldsomme nu, og da amerikanerne bruger æg til alle mulige retter, er sagen meget svær at tale til ro.

Det vil komme til at se ud som om almindelige amerikaneres forbrugerpriser eksploderer, mens milliardærernes skatter falder.

Præsidenten har gjort opmærksom på, at sådan vil det være i en periode, men så snart importen er afløst af en helt ny hjemmemarkedsproduktion, vil amerikansk økonomi komme styrket ud på den anden side. Trump har dog i et radioprogram i weekenden medgivet, at USA kan gå i recession. Her er lige en forudsætning, som præsidenten oversér: Trump overtog en meget lav ledighed fra Biden, og et arbejdsmarked, som er vænnet til at kunne importere arbejdskraft udefra. Nu er grænserne lukket, og de få ledige er eskorteret ud af landet. Arbejdsgiverne står med akut mangel på arbejdskraft, og arbejdsmarkedet er ikke gearet til at servicere en ny hjemmemarkedsproduktion.

Kan Trump så ikke bare erkende sin fejl, og åbne grænserne igen? Det korte svar er nej, for grænselukningerne er noget af det fra valgkampen, som virkelig har opbakning i MAGA-baglandet. Så en opgivelse af grænselukningerne kan få kernevælgerne til at miste tilliden. Dernæst må man forstå, at omstillingen fra indkomstskatter til toldmursprovenu rammer de laveste indkomstgrupper. Hvis de dårligst stillede amerikanere havde vidst, at Trump ville gennemføre noget i stil med det, der sker nu, ville de nok aldrig have stemt på ham. For i første omgang vil forbrugerpriserne stige betydeligt.

Set fra præsidentens synspunkt kan man måske sige, at der er styr på de mest velhavende, så snart de har fået deres skattelettelser, men så god er verden ikke. For aktieindekset risikerer at gå i frit fald, når USA kommer op at slås med resten af verdensmarkedet. Følsomheden i forhold til usikkerhed er entydig.

Vi har lige set, hvad faldende omsætning og faldende aktiekurs betyder for en af Trumps kernevælgere: Elon Musk har annonceret prisnedsættelser på sine elbiler, og gjort opmærksom på, at han betaler en meget høj pris for at varetage destabiliseringen af EU via AfD og den øvrige højrefløj – i kombination med massefyringerne i DOGE.

Trump reagerede med straks at gennemføre et salgsfremstød for Tesla. Her rækker juridiske termer som inhabilitet ikke og markedet optog initiativet helt modsat intentionen. Det skyldes, at selvom Trump utvivlsomt vil kunne få sine fans til at købe produkter, virker det kontraproduktivt, når han gang på gang har slået fast, at han hader vindmøller og elbiler.

Musk har i årevis gjort opmærksom på, at han ser helt anderledes på vedvarende energi og elbiler end sin chef, men Trump har ikke lyttet.

Set fra et dansk synspunkt, vil Trump`s handlinger gøre ondt. Et eksportdrevet land, møder et importdrevet land, og vi har USA som vores vigtigste kunde og allierede. Danmark har formentlig været en af USA’s mest trofaste samarbejdspartnere siden Anden Verdenskrig. Nu bliver vi så truet til at overlade Grønland til det land, vi troede var vores bedste ven…

Elon Musk har i årevis arbejdet aktivt for at få USA udmeldt af FN og NATO uden at blive dementeret af Trump. Med de trusler om told fra USA, som regner ned over kloden, ligger et pænt oprydningsarbejde, hvis USA vil tilbage til international frihandel.

Hvis ikke det drejede sig om rigtige arbejdspladser, så kunne man sige, det var et spændende eksperiment. Men svaret nu må ligge tæt op af det, Zelenskyj gav til Trump i deres skænderi: “Jeg spiller ikke kort, jeg er i krig”.