“Børnene kan ikke tåle det her”: Nedlukningen af skolerne har haft alvorlige konsekvenser for børn og unges helbred, vurderer tænketank

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

“Nedlukningen af skolerne er helt ude af proportioner, mener vi – og derfor bør vi ikke igen lukke skoler ned”, lyder det fra den lægefaglige tænketank Atlas.

Af Claes Kirkeby Theilgaard, claes@indblik.dk 

Onsdag kunne børn over hele landet endelig komme tilbage i skole efter endnu en coronanedlukning, der i denne omgang har varet fra midten af december.

Skolebørnene er fortsat pålagt en række begrænsninger, og ved et pressemøde i anledning af skoleåbningen kunne børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bl.a. oplyse, at forældre skal aflevere deres børn udenfor skolen, at børnene skal blive i deres stamklasser og således ikke må lege med børn fra f.eks. parallelklassen og at elever fra 1. klasse og opefter opfordres til at blive testet for coronavirus to gange om ugen.

Samtidig har de tidligere skolelukninger sat deres spor hos børn og unge, lyder det fra den lægedaglige tænketank Atlas.

Tænketanken udgav sidste år en analyse af konsekvenserne af nedlukningerne for børns helbred. I anledning af skoleåbningen har Indblik talt med Mia Gall Grandahl, medstifter af Tænketanken Atlas og bestyrelsesformand.

Mia, der til daglig arbejder som psykiater, har også givet et mere generelt interview om Atlas’ arbejde til Indblik. Det kan du læse her.

I interviewet herunder fortæller Mia Gall Grandahl, hvad tænketankens analyse har påvist af konsekvenser ved de forrige skolelukninger.

I har tidligere udgivet en analyse, hvor I vurderer, hvilke effekter, som nedlukningen af skolerne risikerer at få. Hvad når I frem til i den analyse?

– Der når vi frem til, at det har haft alvorlige konsekvenser, at man har haft skolerne lukket ned to gange på baggrund af en i øvrigt politisk – og ikke sundhedsfaglig – beslutning. Brostrøm har frarådet netop skolelukninger.

– Vores konklusion i analysen er, at lukker man skolerne yderligere ned, vil det få alvorlige langsigtede konsekvenser.

– Ca. en tredjedele af alle børn og unge mistrivedes i svær grad under nedlukningen. Vi kan se, at når vi lukker op igen, ser det ud til, at det går lidt bedre igen, men der har alligevel været en svær mistrivsel hos en rimeligt stor gruppe.

– Hvert år udgives der trivselsrapporter om børns trivsel, og her fremgår det tydeligt, at nedlukning og corona har haft store konsekvenser, især for børn, der i forvejen har det svært.

– Der er gode grunde til, at selskabet for børnelæger i USA helt fra starten har meldt ud, at man ikke skulle lukke skoler ned. Dette skyldes bl.a., at børn ikke spreder smitte i så stort omfang, og at de bliver mindre syge af corona.

– Vores konklusion i Atlas er kort sagt, at børnene ikke kan tåle det her. Det er en meget vigtig tid, og de kan ikke tåle blot at være hjemme. Det er en vigtig periode af deres liv, som vi desværre frarøver dem. Den er vigtig for deres udvikling og selvidentitet for resten af deres liv, og det kan man ikke blot putte ind igen på et andet tidspunkt. Bliver man først psykiatrisk syg, tager det lang tid at blive rask igen.

– Nedlukningen af skolerne er helt ude af proportioner, mener vi i Atlas – og derfor bør vi ikke igen lukke skoler ned, siger Mia Gall Grandahl til Indblik.

Bag om tænketanken Atlas

Tænketanken Atlas blev stiftet i marts 2021 på initiativ af Mia Gall Grandahl og overlæge og psykiater Inger Ros, og består i dag af en bestyrelse, hvor der udover de to stiftere også sidder Christian Kanstrup Holm, der er biomediciner, og Tim Kristensen, der er pædiater.

Dertil kommer en ekspertpulje med 47 repræsentanter med forskellig læge- og sundhedsfaglig baggrund.

Tænketanken arbejder ved, at bestyrelsen initierer analyser, og at relevante folk fra ekspertpuljen derefter hjælper med at udarbejde disse.

Når en analyse er udarbejdet, sendes den den til høring hos hele ekspertpuljen, hvorefter den udgives, og så forsøges udbredt ved bl.a. at sende den til medier og politikere.

Alt arbejdet i Atlas er for nuværende baseret på frivilligt, ulønnet arbejde. Alle involverede er fuldtidsansatte, der arbejder på tænketanken i fritiden. 

På sigt er det ifølge Mia Gall Grandahl målet, at man vil ansætte nogen til at arbejde hos tænketanken fuldtid. 

– Vi håber også at være her om 10 år, siger hun.

[adning id="17957"]

Fik du læst?