Det er et levende barometer for Danmarks samfundsmæssige og politiske tilstand. Her mødes beslutningstagere, borgere, virksomheder og organisationer for at diskutere landets fremtid i en verden præget af geopolitisk usikkerhed, teknologisk disruption og demokratiske udfordringer.

Danmark er kendt for sin høje levestandard, stærke velfærdssystemer og politiske stabilitet. Landet omtales ofte som et fyrtårn for demokrati, lighed og bæredygtighed. Men bag succeshistorien gemmer sig betydelige udfordringer, som Folkemødet 2025 sætter fokus på – ikke mindst et nedslidt forsvar, voksende demokratisk sårbarhed og sociale spændinger.

Demokrati og samfundstillid – et sårbart fundament.

Danmark hører til blandt verdens førende demokratier med høj valgdeltagelse, stærke retsstatsprincipper og et aktivt civilsamfund. Den nye Magtudredning 2.0 fra Aarhus Universitet er i fødsel. Den består at 45 bøger, hvoraf de 3 er udkommet. Og de tegner et mere komplekst billede.

Ifølge forskningsleder Michael Bang Petersen som lavede den seneste magtudredning i 2002, oplever mange danskere, især i aldersgruppen 30-49 år, utilfredshed med demokratiets funktion – hele 31%. Yderligere 37% peger på politikernes adfærd som et hovedproblem. Mistilliden handler ikke blot om systemet, men i høj grad om de personer, der udøver magten. Det er et gammelkendt problem, at medlemmer af de politiske partier som tilmed stemmer personligt, føler sig langt bedre integreret, end borgere som ikke kender politikerne og som ikke føler sig medinddraget. Problemet vokser i takt med at medlemstallene i de politiske partier falder.

Mens der i 1980 var omkring to procent af de bosiddende i Danmark, der ikke havde dansk statsborgerskab og dermed stemmeret til Folketinget, så er det i dag omkring ti procent. Til sammenligning er det 7% i Frankrig og 13% i Tyskland.

Skjulte magtstrukturer.

Magtudredningen peger også på, at demokratiet udfordres af skjulte magtstrukturer, lobbyisme og en informationssituation domineret af tech-giganter, som styrer, hvad borgerne ser og hører. Mediernes rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitik er begrænset af topstyring og politisk magt, hvilket svækker demokratisk gennemsigtighed.

Folkemødet er et vigtigt forum, for at opbygge tillid og styrke demokratiet gennem åben dialog og inddragelse. Tillid til institutioner og til hinanden er Danmarks største sociale kapital, men den er under pres. Uden tillid risikerer samfundet at miste den handlekraft, der skal til for at løse komplekse problemer.

Grøn omstilling, globalt ansvar og sociale udfordringer

Danmark er globalt kendt som pioner inden for vedvarende energi og bæredygtige løsninger. Landets ambitiøse klimamål styrker både økonomien og den internationale position.

Folkemødet 2025 fremhæver, at omstillingen kræver bred mobilisering på tværs af kommuner, virksomheder og borgere. Den grønne dagsorden er ikke kun en teknologisk udfordring, men også en social opgave, hvor retfærdighed og inklusion skal sikres for at undgå nye skel i samfundet.

Det er let for folk med råd til bæredygtig opvarmning og elbil, at kræve akut stop for import af gas til opvarmning samt diesel og benzin til transport. Vi så det eksplodere med de gule veste i Frankrig. I realiteten kunne stigende dieselpriser tænde ild i gaderne.

Uanset om omstillingen sker af hensyn til isolering af Rusland, eller for at skåne miljø og klima, så kan hurtig indfasning udløse ekstrem nationalisme og folkeligt oprør.

Overfor står et verdenssamfund, som har svært ved at fatte, hvordan vi kan vedblive med at forgylde Kremls krigsmaskine med køb af fossile brændsler.

Senest har De Konservative taget initiativ til at fjerne forbuddene imod forskning og inddragelse af kernekraft i den samlede energipolitik. Historisk kan man sige at de 40 år gamle folketingsbeslutninger om bandlysning af kerneenergi blev vedtaget under Schlüter i en situation, hvor vi gav APM og DUC eneret på udnyttelsen af olie og gas fra Nordsøen. Situationen er en helt anden i dag, hvor Tyskland har lukket deres kerneenergi, og nu efterspørger (grøn) energi i rå mængder. Og når samtidig sikkerhedsprofilen og affaldsproblematikken er markant forbedret med de små modulære kernekraft-anlæg, bør kerneenergi selvsagt behandles som andre CO2 neutrale energiformer.

Internationalt øger Danmark sin “soft power” ved at dele grøn teknologi og erfaringer – men udfordringen er at omsætte ambitioner til konkret handling og sikre globalt ansvar.

Danmarks universelle sundhedssystem er en styrke, men Folkemødet sætter fokus på aktuelle udfordringer, som også findes globalt.

• Opioidmisbrug blandt unge er stigende og kræver både nationale og internationale løsninger.
• Faldende fødselsrater skaber demografiske udfordringer med konsekvenser for arbejdsmarked og velfærd.
• Digitalisering i sundhedssektoren rejser spørgsmål om inklusion og ulighed, hvor teknologien skal bruges til at mindske, ikke forstærke, sociale forskelle.

Begge oppositionens politiske fløje er vrede over de sorte pletter. Lolland for eksempel.

Geopolitik og sikkerhedspolitik – et akut forsvarsproblem

Verdensordenen er under voldsom forandring med krige, stormagtsrivalisering og nye trusler. Danmark er en aktiv del af NATO og EU, men står med et nedslidt forsvar, der udfordrer landets evne til at håndtere usikkerheden.

Magtudredningen fremhæver, at Danmarks sikkerhedspolitiske handlefrihed i stigende grad afhænger af digital teknologi, som både er en styrke og en sårbarhed. Danmark har begrænset kontrol over denne teknologiske udvikling, som er afgørende for fremtidens militære kapaciteter.

Derudover er Folketingets rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken begrænset, hvilket kan skabe spændinger i demokratisk kontrol og legitimitet.

Folkemødet diskuterer nødvendigheden af at styrke forsvaret og udvikle en sikkerhedspolitik, der kombinerer traditionelle militære kapaciteter med digital robusthed. Den grønne omstilling indgår også som en sikkerhedspolitisk strategi, da den mindsker afhængigheden af ustabile energikilder og styrker Danmarks position som en stabil og pålidelig partner.

Visionen om Norden som verdens mest integrerede og bæredygtige region inden 2030, er et stærkt regionalt projekt med global appel. Det nordiske samarbejde bygger på fælles værdier, tillid og gensidig respekt.

For Danmark betyder det en styrket international position, hvor små nationer kan opnå stor indflydelse gennem samarbejde. Folkemødet understreger vigtigheden af at bevare og udvikle dette samarbejde for at tackle grænseoverskridende udfordringer, og udnytte fælles muligheder globalt.

Uddannelserne skal tage højde for fremtidens arbejdsmarked

Danmarks uddannelsessystem er veludviklet, men står over for krav om fornyelse for at ruste unge til fremtidens arbejdsmarked og samfund. Diskussioner på Folkemødet om uddannelsens formål og relevans afspejler bredere samfundsdebatter.

Kunstig intelligens og digitalisering ændrer arbejdsmarkedet fundamentalt. Danmark skal både udnytte Ai’s potentiale, og håndtere de sociale og etiske konsekvenser for at sikre en retfærdig omstilling.

Debatten om gældsrådgivning og økonomisk sårbarhed viser, at selv i et robust velfærdssamfund, er sociale udfordringer til stede, og at økonomisk modstandsdygtighed for borgerne er vigtig for samfundets stabilitet.

Et demokrati og et samfund i bevægelse…

Folkemødet 2025 i Allinge tegner et billede af et Danmark i konstant bevægelse – engageret i selvransagelse og dialog om sin plads i verden.

Danmark holder fast i sine kerneværdier som demokrati, tillid og velfærd, men navigerer samtidig i en verden med klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, teknologisk disruption og demografiske skift.

Danmarks internationale position er stærk på mange parametre: stabil økonomi, anerkendt grøn omstilling og robust demokrati. Dog udviser Magtudredningen 2.0 og Folkemødets debatter også sårbarheder: faldende tillid til politikere, demokratisk sårbarhed, sociale udfordringer og ikke mindst et akut behov for at styrke forsvaret og sikkerhedspolitikken i en ny verdensorden.

Folkemødet er ikke blot en demokratisk fest, men et vigtigt forum, hvor landets udfordringer adresseres, og hvor nye løsninger kan spire.

Det er gennem denne konstante dialog og viljen til kritisk selvransagelse, at Danmark kan fastholde og styrke sin position som et progressivt og velfungerende samfund på den globale scene.