Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Man kan slentre rundt nede i West Palm Beach ved Mar-a-Lago, eller oppe ved Capitol i Washington DC. Man kan også gå en tur rundt mellem institutionsdomicilerne i Bruxelles, hvis man har lyst til at tilbringe et par dage sammen med politiske og kommercielle topledere.
Men måske er det en bedre idé at lægge vejen omkring vintersportsbyen Davos i Schweiz her i starten af året. De lokale handlende har tømt deres butikker, sådan at Sydafrika, House of Brazil, Ukraine, Kurdistan, Emiraterne og en række af verdens største virksomheder har en base, hvorfra de kan holde foredrag og modtage gæster.
Fysisk er området noget mindre end i Allinge, og sikkerhedsniveauet betyder, at særlig toppolitikere transporteres i blanksorte tyske luksusbiler. Her er Mayback, Geländewagen og bevæbnede sikkerhedsfolk mere almindelige end røget sild på havnen i Gudhjem.
Men stemningen i Davos er lige så tryg og rolig som i Allinge. Tv-stationerne har netværk af ”fiksere”, som konstant støvsuger området for interview-ofre der kan blende in mellem de aftalte gæster i studierne. Helt almindelige fodgængere er generelt flersprogede og forholdsvis opdaterede på sendefladen hos de globale nyhedsnetværk.
Temaerne er ikke så langt fra dagligdagen i Assens og Allerød. Årets tema i Schweiz i år: “Collaboration for the Intelligent Age”.
Der er ikke den danske lokalavis, advokat eller bank, som ikke overvejer, hvordan AI, blockchain, SoMe og automatisering kan bidrage til en bedre og mere effektiv daglig drift.
Vi kan jo konstatere at tech-milliardærer i USA har haft succes med at skrabe en del magt til sig, helt uden at være valgt til nogetsomhelst.
Vi kan også konstatere, at IT branchen belaster landenes energiinfrastruktur med et megaaftryk uden at blive udskammet på niveau med f.eks. landbruget. Så temaet er både aktuelt og relevant kommercielt og politisk.
Det schweiziske ultratopmøde er langt mere temaorienteret end Trump, og det kommercielle udgangspunkt betyder, at de 194 FN-lande bliver vurderet i evige sammenligninger på standpunkter. Udgangspunktet er altid konstruktivt: “Hvem kan man lære af, hvem kan man handle med.”
Vi var en lille gruppe som blev inviteret til Emiraternes præsentation af en IMD-rapport, der sammenligner landene på bløde og hårde værdier. Det skal tilsammen giver et billede af landenes position og udvikling gennem de seneste år.
Præsentationen indledtes med at Emiraternes økonomiminister Abdulla Bin Al Marri forklarer, at han har forestået finansieringen af IMD`s arbejde. IMD indleder med eksempler på lande, som er vurderet lavt men har betydeligt potentiale. Tyskland er et godt eksempel, på et land som har været vant til attraktive priser på energi og arbejdskraft, men som i øjeblikket minder om en billig aktie med vækstpotentiale. Efter en række modeleksempler, præsenteres den længe ventede rating.
Vi ser os om blandt journalister og erhvervsfolk, men kan ikke umiddelbart genkende nogle danske.
Så kommer Danmark på en tredjeplads med seriøse pile opad. Vi begynder at forstå, hvorfor vi skulle høre præsentationen.
Med en af verdens højeste livsglædeniveauer kombineret med effektive produktionsmidler og udbredt digitalisering, anser Emiraterne Danmark for at repræsentere en verdens mest succesrige samfundsmodeller.
Vores lille gruppe bevæger sig videre til Kurdistan House, hvor vi bliver inviteret til at høre en investorpræsentation og derefter kommentere den på kurdisk TV.
Kurderne har en lang historie, og de ca. 30 mio. kurdere – som lever i Tyrkiet, Syrien og Irak – kan suppleres med op til 20 mio. som lever andre steder på kloden.
Kurderne har haft mange udsatte roller. Eksempelvis mener mange, at sandheden om mordet på Oluf Palme 1986, blev forsøgt druknet de første afgørende år af de svenske socialdemokrater, indtil Kurdersporet til sidst endte blindt.
Anders Fog Rasmussen balancerede i hajfyldt farvand mellem ytringsfrihed og tyrkisk opbakning til generalsekretærposten i Nato i 2009. Nøglen til forståelsen ligger i forholdet til PKK og YPG, som anses for at være terrororganisationer. Men få steder er det tydeligere end her, at den enes frihedskæmper er den andens terrorist.
Kurderne hjalp os – og særlig amerikanerne i kampen mod ISIS, og nu er det vigtigt, at det nye styre i Syrien får smidt den russiske luftbase og flådebasen ud. Russerne har anvendt de to baser som “trædesten” for servicering af deres interesser særligt i Afrika.
Kurdistan er et godt eksempel på, hvordan Davos giver direkte adgang til de store medienetværk, de store pengestrømme og til verdens vigtigste ledere.
Et andet eksempel på en nation med en brændende sag, er indlysende Ukraine, der præsenterer sig nogle hundrede meter længere oppe ad gaden. Det alvorstunge budskab om at ukrainske soldater døgnet rundt kæmper NATO`s frihedskamp, bliver illustreret med et verdenskendt kunstværk: En luftstrøm holder konstant en ballon svævende over et terræn fyldt med opadstræbende knivsblade. Vi udgør sammen med Ukrainerne luftstrømmen…
Selvom vi som danskere nærmest er på fornavn med Ukraine og kender konfliktens detaljer, er det voldsomt at se kirurgerne arbejde med lemlæstede soldater.
Film fra de mobile operationsstuer i hospitalstogene gør ondt på gæsterne fra hele verden.
Russere er ikke i høj kurs i Davos i år…
Så er det anderledes med Brasilien, som på fornem vis præsenterer tankevækkende holdninger og kulinariske fristelser.
Vi finder hurtigt ud af at følges med journalisterne, for at komme tæt på de mest spændende begivenheder. Hos CNBC er en kirke omdannet til TV-studie, og her kan man tilkæmpe sig en plads i studiet mens en lind strøm af Kendisser fra Sharapova over Spice Girls til Amazon fylder rummet.
Er det værd at rejse til Alperne for at se noget, som enhver kan se på sin fladskærm?
Ja det er det for deltagerne, og vi kommer allesammen med hver vores agenda. I vores lille gruppe er det vigtigste, at at holde det internationale netværk varmt. For mig personligt var det vigtigt at få kontakt med enkeltpersoner ,som bliver tilknyttet Trumps rådgiverteam. Der er kamp om pladserne, men at møde en udlandsdansker som er blevet bedt af præsidenten om at flytte familien fra Toronto til Washington, for at koordinere energipolitikken, kan være hele turen værd.
Betyder det at man kan låne en stol i West Wing et par timer en onsdag hvor der ikke er rundvisninger? Det er ikke sikkert, men det er ikke udelukket. Den slags foregår fordi danskere kommer i kontakt med hinanden midt på gaden via vores lidt sjældne sprog. Tilfældigheder som kan blive afgørende. Og som ikke opstår foran hjemme foran fladskærmen.
Selvfølgelig viser alle lande og kapitalplatforme sig fra deres bedste side og det foregår i en åben og venlig dialog. Trump er selvsagt elefanten i rummet. Præsidenten har selv været flittig gæst i Davos gennem årene.
Men budskabet fra den gamle kollega om, at al produktion – som ikke foretages i USA – vil blive mødt med straftold, bliver mødt med lige dele skuffelse og indestængt vrede. Den selvforherligende tone får folk til at se væk fra skærmen. Det er nærmest pinligt langt fra den tone, verdens ledere anvender i Davos.
World Economic Forum er som WTO og EU skabt for at fremme den frie verdenshandel, og bekæmpe toldmure og handelshindringer. Nu forsøger en nyvalgt præsident at få det til at lyde som om en gammel ven lykkes med at øge frygten og mindske det fri marked. Det er svært at forholde sig til, og alle er opmærksomme på, at de eksportdrevne økonomier er de mest eksponerede.
Danmark er med Grønland og vores enorme sikkerhedspolitiske og handelsmæssige afhængighed af USA i en rigtig svær situation. Men vi har mange venner og sympatisører i Davos!