Der var ikke megen vind i en længere periode, men især de 5 døgn fra 4.-9. november var præget af næsten vindstille og et jævnt overskyet vejr. Situationen i Danmark er vist på fig. 1, hvor man ser forbruget og den samlede produktion fra hhv. sol og vind. Det blæste en smule om morgenen d. 4. og vinden tog til igen ud på eftermiddagen d. 8., dog uden at nå imponerende højder d. 9. Og ind imellem, især tidligt om morgenen d. 6., var produktionen fra møllerne helt nede under 10 MW, dvs. i nærheden af 0,1% af den installerede kapacitet.

Fig. 1: Situationen i Danmark 4-8 november. Data fra Energinet.

Fænomenet var ikke kun begrænset til Danmark, Tyskland var f.eks. ramt af en tilsvarende vindtørke og mangel på sol, som vist i fig. 2. Her er gengivet kurven for hele ugen og på det fremhævede tidspunkt ser man, hvordan Tysklands 71 GW møller leverede 2,5 GW og solcellerne (ca. 93 GW’s kapacitet) ingenting. Om aftenen d. 6. var situationen endnu værre, her nåede vindmøllernes samlede produktion (havvind + landvind) ned under 100 MW, dvs. 0,1 GW!

Fig. 2: Situationen i Tyskland i samme periode. Sorte kurve: Forbruget, gule toppe: Sol, lys grå: Landvind, mørk grå: Havvind. Skala i MW.

Storbritannien, hvortil vi har forbindelseskabler, var heller ikke til megen hjælp i de dage, selvom det ellers påstås, at når det ikke blæser på den ene side af Nordsøen, så er der vind på den anden. Fig. 3 viser situationen i Storbritannien i nogle af de samme dage. Man havde lidt mere vind, men slet ikke nok til at dække egne behov, og dermed ikke noget overskud til eksport.

Fig. 3: Oversigt over situationen i England fra 2.-8. november. Forbruget (sort kuve) ligger omkring 30 GW, mens solcellerne (gul) ikke leverede noget, og vinden (lysegrøn) svingede mellem 1 og 7 GW.

Et kort over hele Europa viser situationen i al sin gru, se fig. 4. Kortet angiver vindhastighederne d. 5. november kl. 19, hvor Solen var gået ned for længst og kun vinden kunne forsyne os. Det kunne den så ikke, vindhastighederne lå de fleste steder mellem 0 og 10 kilometer/time (km/h), hvor man skal huske på, at én meter pr. sekund (m/s) svarer til 3,6 km/h. Så vi lå næsten overalt under 3 m/s, hvilket ofte er den laveste grænse, før møllerne overhovedet kan producere noget strøm.

Fig. 4: Vindhastighederne i Europa d. 5/11 kl. 19. Farveskalaen angiver hastigheden i km/h.

Hvad kunne man så gøre? Der kom godt gang i alle de almindelige kraftværker, biomasse-, gas- eller kulfyrede. Danmark havde en større produktion fra sine (således på et tidspunkt over 500 MW fra kul og 1300 MW fra biomasse), men måtte alligevel importere meget store mængder af strøm fra udlandet, som det fremgår af fig. 5, lånt fra Paul-Frederik Bachs hjemmeside. Her ser man, hvordan vi kom op på at importere omkring 3000 MW, svarende til 60% af forbruget.