Ingen kan vel være i tvivl om, hvad klimaforandringer er. Det må være noget med, at vejret i gennemsnit bliver varmere, koldere, vådere, mere tørt og/eller med flere storme og naturbrande. Det må i den forbindelse være ligegyldigt hvad, der har fremkaldt ændringerne, klimaet har forandret sig og dermed basta!
De nuværende data viser ingen reel udvikling for de fleste typer ekstremvejr, og det fik IPCC i den Sjette Vurderingsrapport (i den berømte tabel 12.12 på s. 1856) at konkludere, at der ikke er sket nogen udvikling, og at den heller ikke kan forventes frem til 2050 og endda år 2100!
I nyhederne i juli måned kom meddelelsen om, at Den Internationale Domstol, ICJ, der hører under FN og anses for at være den højest rangerende retsinstans i Verden, har afsagt en kendelse vedrørende klimaet. Det ser temmelig faretruende ud, og resultatet er da heller ikke noget, der vil bidrage konstruktivt til menneskehedens energimæssige fremtid. Til gengæld vil der sikkert blive muligheder for masser af beskæftigelse til juristerne.
De fleste typer ekstremt vejr udviser ingen statistisk signifikante langsigtede tendenser i forhold til de tilgængelige historiske data. Selvom der har været en stigning i varme dage i USA siden 1950’erne, er tallene stadig lave i forhold til 1920’erne og 1930’erne.
Ekstreme konvektive storme, orkaner, tornadoer, oversvømmelser og tørke udviser betydelig naturlig variation, men langsigtede stigninger registreres ikke.
Fra regnearkenes verden: Byggeindustrien står for halvdelen af verdens materialeforbrug og er en af de største bidragydere til overskridelse af de planetære grænser.
Og forskning viser, at menneskeheden har under 10 % chance for at overleve, hvis vi fortsætter vores overforbrug.
Der må indføres et midlertidigt, nationalt byggestop i mindst fire år…
Hvis klimavidenskaben var en velfungerende gren af forskningen, snarere end et præsteskab, så ville en artikel som denne medføre en drastisk kursændring. Den ville så tvivl om den forsimplede sammenhæng mellem CO2 og opvarmningen, styre fokus over på skydannelsen, samspillet mellem hav, atmosfære og varmetransporterne.
Når man læser skrifter af folk, der er bekymrede over klimaet eller miljøet, går der sjældent lang tid, før man støder på begrebet Planetære Grænser. Grundtanken er, at vores klode har begrænsede ressourcer og begrænsede muligheder for at opretholde naturen under presset fra menneskeheden. Når en Planetær Grænse er overskredet, betyder det, at menneskeheden er gået for vidt, og at vi snarest må gøre noget ved det.
Udvalget af svarpersoner er måske lidt problematisk. De er, ligesom de to forfattere, alle akademikere og primært fra den humanistiske eller samfundsvidenskabelige side. Journalister, cand.mag.-er, en jurist, et par biologer og en enkelt arkitekt. Man leder forgæves efter folk med teknisk baggrund.
Man opfandt fx noget særligt solcellefolie til at sætte på vinduerne, så alle huse nu er selvforsynende med strøm. Der er ikke længere noget, der hedder energiknaphed.
Menneskehedens erfaring har indtil nu været, at den teknologiske udvikling sikrede, at vi aldrig for alvor løb tør for råvarer, der ellers blev betragtet som kritiske.
Inden en ressource slap op, havde vi opfundet alternative løsninger, der kunne bringe os videre. Det var en markedsdrevet udvikling. Nu er der tale om politisk motiverede tiltag og teoretiske konstruktioner for en energiforsyning, hvor det slet ikke er sikkert, at det vil fungere.
Fiaskoen er fuldbragt. Myten om, at strøm fra havvindmøller er billigst, aflives grundigt med ny aftale. Regeringen tilbyder støtte i form af faste afregningspriser til vindmølleejere over 20 år – op til 55 milliarder kroner.
En engelsk klima-kommentator udtaler: “Med sådan en regering er det ikke mærkeligt, at Danmark betaler nogle af de højeste elpriser i Europa!”
Direktør Kristian Jensen – Green Power Denmark – reagerer hårdt på gennemarbejdede fakta: “Mytedræberen Ågerup skyder vildt op i luften, larmer og ser farlig ud, men han rammer helt ved siden af.”
Under stor fanfare er den nye fabrik i Kassø ved Aabenraa officielt indviet. Det drejer sig om en produktion af metanol – også kendt som træsprit – på basis af brint, der dannes ved elektrolyse af vand ved hjælp af strøm fra solceller. Der er således tale om ”grøn” metanol og en forløber for fremtidens storproduktion af det såkaldte ”Power to X”
Europa led under meget lave temperaturer i årene fra 1939 og frem, der blandt andet hjalp russerne i kampen mod den tyske invasion. Grunden var en El Niño, der bevirker et kraftigt spring i temperaturen…
Grønne firmaer, f.eks. Northvolt, Green Hydrogen Systems og Better Energy er gået fallit. Det store udbud af havvind i december endte uden bydere. Energiøerne er udskudt på ubestemt tid, og brintrørledningen i Jylland er blevet reduceret i længde og tidsplanen vakler. Men investorerne tager fejl – Staten må derfor betale!
Et konsulentfirma har sat kikkerten for det blinde øje…
Frie teoretiske øvelser: Klimaforskningens computermodeller har vist sig at være stærkt uenige om temperaturstigninger. De er nået frem til, at en fordobling af CO2-indholdet i forhold til 1850 (den såkaldte klimafølsomhed), dvs. op til ca. 560 ppm, vil give en temperaturstigning fra 1,8 til 5,7 grader. Paris-aftalen er et politisk instrument.
Vi hører altid, at en grads varmere temperatur tillader, at der kan være 7% mere vanddamp i atmosfæren. Det er vigtigt for klimasagen, at denne stigning i indholdet rent faktisk finder sted, fordi CO2-en som bekendt ikke på egen hånd giver så meget opvarmning, at der er grund til at blive bekymret. Der ses en stigende i fordampning fra 1988 til 2007, men herefter knækker kurven og viser en nedadgående tendens frem til 2017. der er ingen linearitet.
Mange solceller i Danmark og vi får også meget strøm for tyske solmarker. I Tyskland er systemet bygget op på en måde, så det er Den tyske Regering der hænger på regningen for den voldsomme udbygning af solenergi. Det blev til en udgift på 1,3 mia.€ i marts. Det er dårlig energiplanlægning.
Elbilerne med ”smart opladning” der kun bliver ladet op, når der er overskud af strøm, og den dermed er billig . Det er en teknologi, der ikke rigtigt er på plads endnu. Tilsyneladende er der ikke nogen, der har forsøgt at regne på bilbatteriernes kapacitet sammenholdt f.eks. med behovet når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det er en skam, fordi politikerne derved fortsat kan forblive i deres rosenrøde forestillinger om den grønne omstilling…
På DR’s hjemmeside var der en omtale af en ny rapport, der forudser, at vi snart vil stå over for havstigninger på op til flere meter. Her kan man læse om nogle danske forskere, der netop har udgivet en ny rapport fra et foretagende, der kalder sig Navigating 360.
Det grundlæggende problem for klimasagen er, at afsmeltningen både fra Grønland og Antarktis i disse år er meget beskeden, og ikke rigtigt kan forklare den ”accelererende” havstigning, som computerne er nået frem til ud fra nogle temmelig tvivlsomme målinger fra satellitter. De kystbaserede målestationer viser generelt ingen acceleration og en meget mindre årlig stigning.
Klimarådets aktiviteter har mere og mere karakter af skrivebordsøvelser, fremfor noget, der også kan finde anvendelse i virkelighedens Verden. Med udviklingen det seneste år er grundlaget under hele klimasagen ved at skride, både politisk og økonomisk. Jo før vore hjemlige politikere bliver opmærksomme herpå, desto tidligere kan de begynde at få et mere realistisk syn på Klimarådets virksomhed.
På nær i kapitlet om målet for 2035 bliver der ikke sat prissedler på noget som helst…
Hvor meget eventyr er der? Spørgsmålet, der normalt forbigås i tavshed er, hvad brinten og PtX-brændstoffet kommer til at koste. Ilt og brint hænger rigtigt godt sammen i vand, og der skal megen energi til at skille dem ad. Det teoretiske minimum er hele 39 kilowatt-timer (kWh) pr. kg brint. Så langt når man ikke ned i praksis, i øjeblikket vil elektrolysecellerne bruge 50-60 kWh pr. kg brint. Bliv klog på processerne her.
Store isbjerge er fotogene og gør sig på klima-alarmistiske opslag, men der er ikke noget tegn på, at de på nogen måde hænger sammen med ”klimaforandringerne”.
Golfstrømmens skæbne har naturligvis kun politisk interesse, hvis den kan kædes sammen med de menneskeskabte klimaforandringer, forårsaget af vores CO2-udledninger. Det skal være vores skyld, hvis det sker, og løsningen skal være ophør af brugen af kul, olie og gas i energiforsyningen. Reelt set er DR`s historie intet and end politik og sensationshunger.
På DR’s kunne man læse en sørgelig historie om en landmand på Samsø, der ikke kunne få lov til at opstille en større solcellepark på sin jord. Hans motiv var ikke mindst den gode lejeindtægt. Det blev beklaget, at afslaget ville gå ud over Samsøs ambitioner om at blive en ”CO2-neutral” ”energiø”. Men faktum er jo, at de solceller reelt ikke ville gøre meget gavn.
En ny gennemarbejdet rapport konkluderer, at det vi får præsenteret som målte globale temperaturdata er grundigt manipuleret og justeret, og der er ingen garanti for, at de afspejler virkeligheden særligt godt. I mange tilfælde er der en berettiget mistanke om, at man med overlæg har fået temperaturdata til at stemme bedre overens med billedet af global opvarmning, som man ønsker at fremme.
Klimasagen er her for nyligt blevet beriget med endnu et begreb: Hydroklimatisk piskesmæld – eller på mediedansk: “klimapiskesmæld”. Grundlæggende drejer det sig om en situation, hvor en periode med masser af regn afløses pludseligt af stærk tørke. Effekten er, at regnen vil give en masse vækst af planter, og efterfølgende vil tørken få dem til at visne hurtigt, hvorefter de kan nære en naturbrand.
Enorme værdier er gået op i røg i de seneste dage i Los Angeles, Californien. Omfattende naturbrande har bredt sig ind i bebyggede områder, og nogle af de dyre boligkvarterer, bl.a. i Hollywood, er hårdt ramt. Adskillige kendisser har mistet deres hjem, heriblandt Paris Hilton, og desværre er også omkring 10 personer omkommet.
Hedebølger er tilsyneladende uforklarlige: “Vores resultater viser klart behovet for bedre at forstå og simulere drivkræfterne bag ekstrem varme – det er et alvorligt problem” (citat). Klimamodellerne kan ikke forudse eller forklare disse varme pletter. Hvis vi dermed taler om tilfældige synergistiske fænomener, kan de jo selvsagt ikke have sammenhæng med hændelser skabt af mennesker…
Politikere og meningsdannere mener, at sol og vind er de ideelle løsninger til at løse ”klimakrisen”. Økonomien i havvind er dog blevet meget dårligere siden 2021. Møllerne er steget voldsomt i pris og samtidigt er renten gået op fra nul til 3-4%. Det er en alvorlig bet for en vindmølleinvestering. En fremtidig brintproduktionen vil naturligvis også ligge stille uden vind, og et andet åbent spørgsmål er, hvordan brintfabrikkerne skal kunne bringes til at køre på den meget variable strøm, som den vedvarende energi leverer til hverdag.
Klimarådets seneste rapport er udkommet, og ambitionerne er høje. Men vi har for længst forladt realiteternes verden. Ingen af de store planer vil blive til noget. Vi har set, hvordan mange af de store planer for udbygning af vedvarende energi og produktion af brint i år er blevet enten udskudt eller opgivet. Den grønne omstilling er ved at ramme muren.
Så er det niogtyvende klima-topmøde, COP29, overstået. Denne gang blev det afholdt i Baku, hovedstaden i oliestaten Aserbajdsjan. Mødet var bemærkelsesværdigt på mange måder. For det første var der færre deltagere end i de seneste foregående år, og dermed er den støt stigende tendens blevet brudt. Men med 50-60.000 deltagere er der stadigvæk tale om et astronomisk antal fremmødte og et kolossalt tilskud til de globale CO2-udledninger.
Hele Nordeuropa blev her i starten af november ramt af det, som tyskerne kalder en Dunkelflaute, en periode uden solskin og vind af betydning for forsyningen med ”vedvarende energi”. Ordet har efterhånden fundet vej ind i engelsk og amerikansk klimalitteratur og er et nøglebegreb, hvis man vil forstå udfordringerne med en energiforsyning baseret på solceller og vindmøller.
Medierne fortæller, at 2024 forventes at blive det varmeste år nogensinde her på Jorden. Den slags historier kommer der mange af lige p.t., i takt med at de store institutioner udsender skræmmende rapporter om klimaet på samlebånd. Det gør de hvert år, som optakt til det næste COP-møde om klimaet, der jo netop er igang.
Klimaprofessor Sebastian Mernild udtaler: »Det er virkelig vanskeligt at sætte et tidspunkt på et muligt kollaps. Der er usikkerhed på projektionerne fra 2050 til for eksempel 2300. Men når jeg skriver under, er det ud fra et ønske om at skabe mere tydelighed om en potentielt meget alvorlig situation.«
I dag fremstiller man brint ud fra naturgas eller kul, og den vil typisk være 4-8 gange billigere end den ”grønne” brint fremstillet ved elektrolyse. Til opvarmning vil det være endnu billigere f.eks. at bruge naturgas direkte. Derfor er der problemer med drømmene om en brint-fremtid her i Europa…
Det centrale Europa blev i september ramt af voldsomt regnvejr, der medførte store oversvømmelser i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Østrig, m.fl. Mindst 27 mennesker omkom og de materielle skader var meget store. Bygninger og broer blev ødelagt og elforsyningen blev afbrudt mange steder.
I september og oktober blev Florida ramt af to kraftige orkaner, ”Helene” og ”Milton”, der begge anrettede store skader og kostede mange menneskeliv tilsammen. I medierne kunne man straks se hændelserne kædet sammen med den menneskeskabte globale opvarmning. Således DR.dk. (om Helene:) ”Forskere slår fast: Klimaforandringer gjorde dødbringende orkan i USA langt værre”, eller: ”Orkanen Milton blev kraftigere og gav mere regn på grund af klimaforandringer”.
På Energinets hjemmeside kan man finde en guldgrube af data om produktionen af elektricitet i Danmark. Bidragene fra de enkelte kilder, sol, landvind, havvind, kraftværker, import og eksport kan findes time for time mange år tilbage i tiden. Man kan også finde masser af data for den efterhånden uhyggeligt komplicerede udveksling af strøm med resten af Norden, gennem Nord Pool og landene sydpå gennem EPEX-samarbejdet. Det interessante ved udviklingen er, at prisstigningen indtræffer før Ruslands invasion i Ukraine, som ellers altid får skylden for balladen på energimarkedet.
Denne anmelder sidder tilbage med nogen usikkerhed mht. bogens budskab. Dens gennemgang af de fossile brændstoffers rolle virker ufuldstændig, og den sandsynliggør på ingen måde, at vi ville kunne leve uden dem, f.eks. ved at købe mindre tøj, færre møbler, gå over til ugentlige bade og droppe ”21 graders kulturen”.
Forskerne ville gerne have noget menneskeskabt-global-opvarmning ind i deres historie – ellers kunne de næppe få deres artikel offentliggjort. Det gjorde de så ved at klistre nogle (satellit-)målte temperaturer sammen med noget andet materiale. Den slags er absolut fyfy! Men – den type manipulation er der masser af journalister, som ukritisk vil tage imod med kys-hånd. Det er misinformation af befolkningen og er svæt at gendrive.
En ny artikel konkluderer at CO2 ikke er ansvarlig for klimaændringer, men det er nok for vidtløftig en slutning. Skrivet er dog interessant alligevel, fordi det er et stykke seriøst arbejde og enhver videnskab udvikles igennem debat og ikke igennem dogmatik.
Der blev udbudt yderligere 6 GW til havvinds-projekter, men her var der ingen, der afgav et bud. Udbudsrunden for havvind var derfor ikke den succes, som regeringen gerne vil gøre den til. De to bydere på “helt nye” projekter bygger ved siden af deres eksisterende parker og sparer derved en masse etableringsomkostninger til forbindelser m.v. Reelt er der 3,4 GW ny kapacitet – resten er allerede aftalte projekter, der bare har fået en prisforhøjelse.
Kinas kulværker havde en større stigning i elproduktionen fra 2022 til 2023 end sol og vind. I 2022 blev der således givet tilladelse til 106 gigawatt (GW) nye kulkraftværker og for 50 GW’s vedkommende var man i gang med byggeriet 1. januar 2023. Yderligere 60 GW fik byggestart i løbet af 2023. Andelen af el produceret med kul ser ikke ud til at ændre sig lige med det samme.
Hvorfor er havet ikke steget i Vendsyssel, når eksperter fortæller, at isen afsmelter ved polerne?
For nyligt var der et bemærkelsesværdigt eksempel på, hvordan medierne nu til dags behandler spørgsmålet om klimaet. Det var en artikel i et førende dagblad, og i indledningen skal vi først have at vide, hvorfor sagen er vigtig:
“For hver eneste tiendedel af en grad, som de globale gennemsnitstemperaturer stiger, kommer yderligere nogle millioner mennesker til at opleve ulidelige hedebølger eller tørke, som gør det umuligt at dyrke jorden. Andre millioner bliver ramt af ekstrem nedbør, stormflod og oversvømmelse.”
Klimaforandringerne siges bl.a. at ville medføre et kraftigt stigende havniveau, og det vil bringe mange kystbyer i akut fare for at blive oversvømmet. København er en af de byer – f.eks. ligger hele Amager således ganske lavt, med lufthavn og det hele. Det centrale København er også truet, ligesom nabokommunen Hvidovre.
De høje energipriser har fået alvorlige konsekvenser for den tyske industri. Elektriciteten er 3-4 gange dyrere end hos konkurrerende virksomheder f.eks. i USA eller i Kina. Hertil kommer, at også naturgaspriserne i Tyskland er steget meget. I stedet for den billige import fra Rusland, får man nu leverancer med skib af flydende naturgas. Tyskland har selv gasforekomster i undergrunden, men de må af hensyn til klimaet og miljøet ikke udnyttes…
Tænketanken Kraka Economics er barslet med en rapport om projektet vedr. Energiø Bornholm. I rapportens undertitel kan man læse, at energiøen er ”En økonomisk katastrofe i slowmotion”. Kraka konkluderer således, at energiøen er en rigtig dårlig idé og det af flere forskellige grunde. Projektet er endnu ikke vedtaget, men f.eks. Energinet er allerede i gang med at bestille dele til de elektriske forbindelser.
Begrebet ”netto-nul”, hvor vi slet ikke udleder nogen drivhusgasser, er intuitivt let at forstå og har derfor kunne sælges rent politisk. Det er bemærkelsesværdigt, at så få mennesker i klimakredse har undladt at tænke lidt dybere over tingene her.
