Trump ligner JFK og Oluf Palme på flere områder. De vil alle tre nedskalere konflikten med russerne. Trump og Kennedy opfatter CIA og FBI som stater i staten, der bør reduceres. Palme tænkte tilsvarende om Säpo.

JFK, Palme og Trump, har klare fællestræk, som ofte overses. De senest frigivne dokumenter i forbindelse med JFK-mordet giver et sjældent indblik i, hvad det er, den amerikanske stat har ønsket at holde skjult for offentligheden. Og ikke mindst hvad staten har nægtet at undersøge.

Nogle har banket forgæves på døren til FBI, for afgive forklaring om, hvordan JFK kom af dage, mens andre blev jagtet i døden for at undgå, at sandheden skulle snige ansigtet frem. Resten står i Warren-rapporten.

Indbliks læsere vil være bekendt med præsident Trumps forkærlighed for stærke diktatorer og særlig for Putin. De fleste voksne danskere kan måske også huske Palmes flirt med russerne. Men enkelte kan have glemt præsident Kennedys Strategy for Peace-tale på American University i DC; – 10. juni 1963.

Her fastslår præsident Kennedy sit ønske om fredelig sameksistens og normalisering af forholdet til Rusland:

“We all breathe the same air.”

Her foreslår Kennedy en omfattende atomnedrustning.

Efterfølgende foreslog en række indflydelsesrige amerikanere at standse JFK, før han blev genvalgt.

Nogle vil ramme justitsministeren, nogle vil hævne svinebugtsaffæren, nogle vil sikre bevillingerne til CIA og FBI, nogle er dødtrætte af overklassedrengene i Det Hvide Hus. Stadig flere er seriøst trætte af at dele elskerinder med præsidenten. Men alle er rystede over, at præsidenten har mistet kompasretningen, og nu ikke længere kan kende forskel på de gode og de onde.

Kennedy, Palme og Trump skaber foragt og modvilje hos magtfulde borgere, som hader kommunister og som enten er vant til at betale for at få dem dræbt, eller selv lever af at likvidere. Disse folk er i stand til at omgå demokrati og retssystem, fordi de er uddannet til netop det. De er den indre fjende og drives af, at de ser deres politiske leder udvikle sig til en sikkerhedsrisiko.

De skriver ikke læserbreve. De handler!

Væbnet konflikt holder live i verdens største våbenindustri

Siden Anden Verdenskrig har USA været involveret i en række væbnede konflikter over hele verden;

• Korea-krigen (1950-1953)
• Vietnamkrigen (1955-1975)
• Invasionen af Grenada (1983)
• Invasionen af Panama (1989-1990)
• Golfkrigen (1990-1991)
• Krigen i Afghanistan (2001-2021)
• Irakkrigen (2003-2011)
• Interventionen i Libyen (2011)
• Kampen mod ISIS (2014-nu)

Det er i grove træk denne form for Global Policing og aktivistisk sikkerhedspolitik, som de tre statsledere gerne vil have standset. Uanset om man sympatiserer med tanken, er det derfor, at eks. Taiwanere og Ukrainere med rette ligger badet i sved hver nat. Trump er den tredje, som vil lukke verdens politistation.

Der er andre – Carter og Obama – der har tænkt tilsvarende tanker. Disse tre er gået frygtløst til stålet.

Hvis man generelt er modstander af attentater, kan man sige, at det er for sent at forhindre drabet på John og Oluf Palme, mens der stadig er mulighed for at undgå en gentagelse for Donald Trump´s vedkommende.

Forventningsafstemning

CIA forklarede til Warren rapporten i 1963, at de intet kendskab havde til den alene agerende skytte i skolebogslageret. De fleste historikere ved, at det er et ringe cover up, som i øvrigt blev formuleret af FBIs direktør. Derfor er det tilfredsstillende, at vi nu får bekræftet, at CIA havde overvåget Lee Harvey Oswald fra hans tid på luftbasen i Japan med de avancerede U2 Photo jets, over afhopningen til Minsk, ægteskabet med Marina og den videre afhopning til Dallas samt forsøget på at få visum til Cuba via Mexico.

Nu ved vi, at Lees post er blevet dampet op, læst og forsigtigt lagt tilbage i lukkede kuverter. I virkeligheden er JFK drabet et sjældent eksempel på, at FBI redder CIA, som var gået langt ud over deres beføjelser. Hoovers vigtigste outcome var, at han slap for den fyreseddel, som Kennedy-brødrene havde stillet ham i udsigt.

Sandheden om Oswald kan være, at CIA havde infiltreret KGB-programmet RYAN for falske afhoppere. Denne særlige form for kontraspionage, gjorde det muligt for amerikanerne, at “sælge forkerte data om U2 flyenes flyvehøjde og tankkapacitet, og samtidig glæde KGB med at have adgang til en afhopper, som var fascineret af både Kennedy og Castro, og var villig til at skade den ene for at komme tæt på den anden”. Både KGB (senere FSB) og CIA havde velfinansierede programmer for falske afhoppere.

Da godt halvdelen af amerikanerne har været overbevist om, at Lee Harvey Oswald ikke var den eneste, som skød og ramte præsidenten siden midt i tresserne, så blev CIA og FBI ramt af en mur af politikere og medier, som krævede, at de to tjenester blev gennemgået med tættekam.

En særlig specialitet for alle, som følger CIAs og FBIs kamp for at fastholde Warren rapporten som den evige sandhed er, at når vi opdaterer antallet af mistænkelige dødsfald kort tid før, de centrale vidner er tilsagt i retten. Og så må vi ikke glemme de mange regneark med oversigter over sagsakter, som er blevet væk ved oprydning efter vandskade. Derudover dokumenter, som har været bortkomne og er returneret i opdaterede versioner. Selv de pæneste amerikanere har fået mistanke om, at FBI og CIA er rigtig dygtige til at opklare forbrydelser hurtigt, særlig hvis de selv kan komme under anklage…

Warren Kommissioner arbejdede i ’63 og ’64, og de centrale vidner begyndte at blive dræbt, så snart afhøringerne startede.

1. Lee Harvey Oswald: Den formodede morder blev dræbt af Jack Ruby to dage efter Kennedy-mordet, hvilket forhindrede ham i at vidne.
2. Jack Ruby døde af lungekræft i januar 1967, mens han ventede på en ny retssag. Nogle hævder, at han blev forgiftet. Under alle omstændigheder, fik han stadig større daglige doser med angstdæmpende medicin af dem, som han frygtede ville likvidere ham. I muntert lag kalder agenterne det for at dø af skræk. Det er en udbredt epidemi, når man kritiserer magten.
3. Dorothy Kilgallen var en journalist, der havde interviewet Jack Ruby, og hun døde under suspekte omstændigheder i 1965, lige før offentliggørelsen af hendes research. Ved et fordømt uheld forsvandt samtidig hendes noter og manuskript. Men det kan jo være et tilfælde, som Hoover så elskværdigt forklarede…
4. Mary Pinchot Meyer er måske en af de mest oversete af præsidentens elskerinder. Hun var var gift med Cord Meyer som var højtstående CIA-agent, og hun deltog aktivt i MK Ultra programmet, som i halvtresserne og tresserne udviklede sig til en lille delstat midt i CIA koncernen. MK Ultra havde fokus på mindkontrol, og meget tyder på, at både Lee Harvey Oswald, Sirhan og en række andre lejemordere, var tilknyttet programmet, som omfattede alt fra LSD over telepati til mere traditionel hypnose. Mary Meyer var ikke kun en societypige og elskerinde til JFK, hun havde nogle tanker som mange danskere vil kende tilsvarende fra Niels Bohr. Altså ideen om at dele viden med Russerne og normalisere forholdet mellem supermagterne, for at sikre freden. Højrefløjen i USA har holdt hende personligt ansvarlig for at have påvirket JFK til at tænke det, de opfatter som dødsensfarlige tanker, og som blev foldet ud i universitets-talen kort før drabet i Dallas, om at: “We all breathe the same air.”

Når jeg nævner Bohr er det fordi, det kan bidrage til forståelsen af hvor stærke antikommunistiske kræfter, der hersker i dele af det amerikanske samfund. Kræfter som ikke nødvendigvis nøjes med at skrive læserbreve…

Under alle omstændigheder blev Mary Meyer myrdet i 1964 før FBI kunne afhøre den unge kvinde. Med risiko for at fornærme amerikanernes objektivitet, tillader jeg mig at nævne, at de fleste vidner oplevede mødet med FBI og løgnedetektorerne – mere som vidneforberedelse og trusler, end som afhøring. Hoover havde forberedt afsløringer der ville smadre ægteskab og karriere for samtlige vidner, og hans agenter borede i de samme tilpassede forklaringer omkring JFK, indtil detektoren accepterede de indstuderede svar. Intet i Warren-rapporten stiller spørgsmål ved konklusionen.

Folk som er meget tro mod det konservative USA, kalder rapporten sjusket. Det mener jeg er en fornærmelse imod Earl Warren, som iøvrigt indsvor JFK i 1960. Den er et eksempel på, hvordan et krøllet ryatæppe ved uophørlig frisering og trimning kan komme til at ligne Monroe på natklub. Helt glat og skinnende blank.

Monroe, Exner, Arvad, Turnure og de øvrige elskerinder var siden de tidlige tressere udsat for utilslørede trusler fra FBI, eftersom tjenesten vidste fra aflytninger, at de unge kvinder havde kendskab til statshemmeligheder (pillow talk) og af til havde ageret sendebud mellem mafia, politikere, fremmede magter, medier og erhvervsinteresser.

Lyndon B Johnsons elskerinde har senere citeret Lyndon for at kalde mistænkte for “det militærindustrielle kompleks“. Og den købte Oliver Stone senere. Måske er det ikke hele sandheden, men formentlig tættere på end Warren-rapporten…

I starten troede et lille flertal af amerikanerne på Warren, men efter et års tid var der godt tres procent, som tænkte, at det vist var et komplot, som havde fjernet deres præsident. Vreden ulmede, og så kom kongreshøringerne. Det er denne vrede og håbløshed, som gør, at vi bør bidrage til at undgå gentagelser, også selv om man ikke bryder sig om en siddende præsident.

Det tog ca. 10 år fra drabet på Robert Kennedy og til sagerne begyndte at rulle i kongressen.

Nu skulle det frem, hvordan kennedyerne og Martin Luther og temmelig mange andre ulovligheder i realiteten var blevet gennemført for skattemidler…

Nu var gode råd dyre hos CIA og FBI – for der var jo stadig en del i live, som ikke var druknet akut i poolen i ’64, og en del af dem ville knække, hvis de kom i kongressen og skulle stå skoleret for Frank Church og hans kollegaer. Politikere kan være modbydelige, når det er på live-TV.

FBI og CIA tog selvsagt fat i alle politikere for at forklare dem, hvor lidt der skulle til for, at ulovlige kampagnebidrag og kønne assistenter ville myldre frem, hvis tjenesterne blev lagt ned. Truslerne omfattede selvfølgelig medier og lobbyister. Nogle tog imod gratis retssals-træning i bortforklaringer og akut demens. Andre mistede livsgnisten.

Den vigtigste er nok George de Mohrenschildt, som havde hjulpet med at skaffe Oswald en russisktalende omgangskreds og skaffe ham et job, hvorfra man kunne skyde ned i præsidentens limousine og den slags.

De Mohrenschildt havde løst mange opgaver for CIA, og han kunne let have ødelagt historien om, at Lee handlede på egen hånd. Så han døde af skudsår i 1977, lige efter at være blevet kontaktet af HSCA (House Select Committee on Assassinations).

De Mohrenschildt død blev erklæret som selvmord!