Drivhusgasser – måske rart at få styr på…

Vi har alle hørt om drivhusgassen CO2, som vi udleder i store mængder og som medfører en global opvarmning, der er med til at fremkalde farlige klimaforandringer. Men hvad går det hele ud på, og er der andre drivhusgasser?
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

Siden midten af 1800-tallet har menneskeheden i støt stigende grad brændt kul, olie og gas af til at dække vores voksende energiforbrug. Det har medført en kolossal stigning i velstand og velfærd for store dele af Jordens befolkning, der i øvrigt er vokset kraftigt.

Imidlertid har forbruget af disse fossile brændstoffer medført store udledninger af forbrændingsproduktet CO2, og vi kan konstatere, at det har ført til en ophobning af CO2 i atmosfæren. I 1850 var indholdet således 280 ppm (parts per million – milliontedele), mens det nu er nået op på ca. 420 ppm.

Umiddelbart synes det ikke at være meget, vi taler om indhold på 0,04 procent i atmosfærens luft. CO2 er også vital for planternes liv, og det lidt større indhold har da også vist sig at fremme plantevæksten globalt. Jorden er blevet grønnere.

Men CO2 er også en drivhusgas. Hvad vil det sige? Jorden modtager al sin energi fra solen. Solens stråler går gennem atmosfæren og rammer jordens eller havets overflade og varmer dem op. De afgiver så stråling den anden vej, en stor del af den er såkaldt infrarød stråling – dvs. varme (det er den infrarøde stråling man mærker, når man står ved siden af et bål). Denne stråling sendes ud i verdensrummet. Hvis Jorden skal bevare den samme temperatur, skal der helst udsendes lige så meget energi med den infrarøde stråling, som Jorden modtog med sollyset. Hvis der udsendes færre infrarøde stråler, vil Jordens temperatur stige.

Her kommer CO2-en ind i billedet. Den vil nemlig opsuge noget af den udgående infrarøde stråling og efterfølgende kaste den ud i alle retninger, hvorved noget kommer tilbage til jordoverfladen og bevirker en opvarmning. Jo mere CO2 i luften, desto kraftigere vil denne virkning være.

Nu er CO2 imidlertid slet ikke den mest betydningsfulde drivhusgas, det er vanddamp. Vandet fordamper hele tiden fra havene, og der er ca. 100 gange mere vanddamp i atmosfæren end CO2. Vanddampen bliver løbende fortættet til skyer og derefter falder vandet ned igen i form af regn.

Der er dog konstant så meget vanddamp til stede i atmosfæren, at den permanent hæver Jordens temperatur med 33 grader celsius. Hvis ikke den var der og gav en drivhuseffekt, ville Jorden være bitterlig kold at bebo, og der ville næppe være meget liv.

Der er andre drivhusgasser, metan og lattergas. De er kun til stede i meget små mængder, 0,1 – 0,5 % af CO2’s, men menes til gengæld at have en meget kraftigere drivhuseffekt. I klimaregnskaberne omsætter man indholdet af disse gasser til de såkaldte CO2-ækvivalenter (”CO2e”), så det totale indhold af drivhusgasser kan beskrives med ét tal. Da metan som sagt virker kraftigere, ganger man dens indhold med ca. 25 for at få det tilsvarende CO2e-tal. Lattergas har en endnu større effekt, men indholdet i atmosfæren er meget mindre.

Virkningen af atmosfærens stigende CO2e-indhold på den globale temperatur er genstand for intens forskning. Der er ikke spor enighed i klimavidenskaben om, hvad f.eks. en fordobling af CO2e-indholdet fra de 280 til 560 ppm (som vi kunne nå omkring år 2100) vil medføre af temperaturstigning. Forskerne har spået alt mellem 1,8 og 5,6 grader celsius. IPCC, FN’s Klimapanel, har lagt sig fast på en forventet stigning omkring 3 grader.

Nu er der generel enighed om, at CO2 i sig selv ikke kan bevirke denne stigning. Jo mere CO2, man udleder i atmosfæren, desto mindre effekt vil den sidst tilførte CO2 have. Der indtræder en slags mætning. Derfor vil fordoblingen af CO2e i sig selv medføre en temperaturstigning på under én grad. Det er jo ikke alarmerende på nogen måde.

Klimaforskningen opererer derfor med en teori om, at den forøgede temperatur vil medføre et stigende indhold af vanddamp i luften. Det er logisk nok, varmere luft kan indeholde mere vanddamp. Denne forøgede mængde vanddamp vil derefter medføre en meget kraftigere drivhuseffekt, og så kan vi nå op på de 3 graders global temperaturstigning eller mere.

Imidlertid er denne antagelse højst usikker. Klimaforskernes computermodeller, som bruges til forudsigelserne af fremtidens temperatur, er meget dårlige til at simulere vanddamp, skydannelse og nedbør. Man ved derfor ikke, om den stigende temperatur i realiteten vil medføre flere skyer, der virker kølende på Jorden, da skyerne bortkaster sollyset inden det overhovedet når jordoverfladen. Forskerne løser problemet med vanddamp ved at indlægge nogle antagelser om dens virkning i deres computermodeller, men det er ikke videnskabeligt velbegrundet på nogen måde.

Konklusionen må være, at det er hævet over enhver tvivl, at vores CO2-udslip medfører en global opvarmning, men hvor stor den bliver i fremtiden, f.eks. ved ovennævnte fordobling af indholdet, er yderst usikkert.

Af særlig interesse for Danmark er metanens rolle som drivhusgas. Metan udledes primært i landbruget som følge af husdyrhold, hvor f.eks. kvæg naturligt udleder en del metan som et led i deres fordøjelse. Da metan anses for at være så kraftigt virkende, udgør de formodede udledninger på årsbasis en signifikant del af Danmarks samlede CO2e. Derfor rejses der politiske krav om store reduktioner i husdyrholdet.

Imidlertid er der stor usikkerhed om, hvor meget den enkelte ko udleder, der er tal i litteraturen på mellem 9 og 105 kgCO2e pr. 100 gram protein produceret. I praksis benytter man nogle faktorer vedtaget af IPCC, og udfører komplicerede beregninger på dem. Om det giver resultater, der har ret meget med virkeligheden at gøre, kan man godt tvivle på.

Metan har en gennemsnitlig levetid i atmosfæren på ca. 10 år. Derefter nedbrydes den til den langt svagere drivhusgas CO2. Det betyder reelt, at hvis antallet af kvæg f.eks. i Danmark er uforandret over årene, så kan deres udledninger ikke bidrage til stigningen i atmosfærens indhold, jfr. fig. 1.

 

Fig. 1

 

 

Danmark havde i 1960 ca. 3,6 millioner køer, nu er tallet nede på 1,6 millioner. Så man skal lede efter stigningen blandt andre kilder, og her er det nærliggende at se på naturgasudvindingen globalt, herunder den danske biogas.

Lattergassen tegner sig også for en væsentlig del af landbrugets bidrag, udledningen beregnes ud fra brugen af kunstgødning og er selvfølgeligt også behæftet med stor usikkerhed.

Teorien om drivhusgasserne som årsag til en katastrofal global opvarmning er intuitivt nem at forstå, men virkeligheden er, som altid, meget mere kompliceret. Men der er ingen grund til at frygte en ”klimakrise”. Den er der ikke.

[adning id="17957"]

Fik du læst?