Ejerskab og kontrol med Grønland er afgørende for USA, og hvis grønlænderne skulle beslutte at foretrække et selvstyre uafhængigt at Rigsfællesskabet, så kan Grønland vælge den vej.

Hvis vi skal være venlige overfor læsningen af Trumps formulering; “Ejerskab og kontrol er afgørende”, så kunne købstilbuddet være relevant i en situation, hvor Grønland står alene og uden for NATO. Grønlænderne må i den situation overveje om købstilbuddet vil være relevant. Virkeligheden er jo, at hverken Danmark isoleret – eller Grønland isoleret – kan forsvare sig uden beskyttelse udefra. Det er selve rationalet bag artikel 5 i Den Nordatlantiske traktat. Samtidig skal NATO landene kunne forsvare sig selv, indtil hjælp fra de andre NATO kommer frem. Det siger sig selv, at Grønland ikke kan varetage egen sikkerhed, og derfor ikke vil kunne være selvstændigt NATO-medlem.

Amerikanske toldmure

Trump driver et politisk trusselsregime hvor der skydes med toldtariffer og manglende sikkerhedsdækning for at skaffe flere kunder i butikken USA. Før jul var det Canada og Mexico, men i realiteten er det Kina, EU, England og kort sagt resten af verden, der skal købe nogle flere varer i USA for at undgå toldmure. Kravene til EU om at lægge våben og ammunitionskøb i USA harmonerer ikke med kravet om, at EU i hovedtræk skal være i stand til at varetage sikkerhedsopgaven selv. Men stilen er lagt. Handelskrig eller amerikansk producerede produkter.

Særlig dansk undtagelse

Trump vil dog gerne gøre en undtagelse for toldmuren for Rigsfællesskabets vedkommende. Efter Trumps opfattelse er det OK at slække på varekøbene, hvis bare vi sælger Grønland. For nationalt sindede danskere lyder det nærmest sindssygt, men det har amerikanske præsidenter ment siden de fik sluttet borgerkrigen. Præsident Andrew Johnson fremsatte et reelt købstilbud i 1867, og det har i realiteten stået ved magt siden. Under forhandlingerne om Jomfruøerne 1917, ville amerikanerne også gerne have inkluderet Grønland og efter anden Verdenskrig gentog Harry Truman tilbudet. Så lige der, er Trump på linie med traditionen.

Der er også en anden væsentlig detalje. Trump forestiller sig ikke at Grønland skal være “stjerne 51 på stars and stripes”, det er OK, hvis bare verdens største ø tilsluttes Free Associations programmet. Det kunne lyde som noget der sagtens kunne kombineres med Kongehuset og Rigsfællesskabet, Men ejendomshandlen kan kun afsluttes, hvis Grønland udmelder sig af Rigsfællesskabet – må vi forstå.

Folkeretlig er det relevant at sondre mellem dengang koloniherrer handlede med land og folk, og efter FN og det regelbaserede retssystem – som i vidt omfang blev designet af USA under ledelse af Eleanor Roosevelt sidst i fyrrene. Bare sådan, at ingen tænker, at salget af Grønland bare er at lave søg og erstat på salgsaftalen vedrørende De Vestindiske Øer – for det ikke tilfældet.

Men lad os se på Grønland i præsident Trumps optik. USA vil gerne sikre sig Washingtons herredømme over sjældne jordartsmetaller og militær sikkerhed for Nordamerika via Grønland.

Hvis vi forestiller os, at det danske blok-bidrag på godt 4 mia. kr fordobles til 8 mia. udbetalt i dollars – og betalingen overtages af USA – så er Grønland da i gang. Hvis American Coast Guard også overtager tilstedeværelsen rundt om øen med den amerikanske hær synligt tilstede på landjorden og USA bygger et skjold og styrer dronerne i Nordatlanten for egen regning, så taler vi jo en økonomi, som Danmark ikke vil kunne løfte i Rigsfællesskabet.

Amerikansk check til julefrokost

Mens vi tager Trumps tanker alvorligt, så skal der nok være en og anden dansk julefrokost, hvor deltagerne har spekuleret i, hvad vi skal bruge det store danske salgsprovenu til, når nu Trump sender checken. Indblik skal ikke ødelægge den løftede stemning med tilbagevirkende kraft, men kongeriget har jo været i markedet så sent som salget af Jomfruøerne. Det var en rigtig kolonimagt som solgte De Vestindiske Øer for dollars, og som samtidig afkrævede og modtog en anerkendelse af de danske besiddelser i form af Grønland. Det kan sammenlignes med russernes salg af Alaska. Land og folk handles hen over hovedet på lokalbefolkningen.

Derudover er det jo lidt muntert, at Stauning som står fadder til: “Rigtige Socialdemokraters afvisning af ordner og ridderkors – for den slags hænger man jo kun på idioter”, når netop Stauning modtog en guldnål som anerkendelse for sin indsats for at få folkeretlig anerkendelse af Nordøstgrønland ved Haag-domstolen – efter det årelange opgør med Norge først i trediverne.

Dansk vrede

Når Konservative, Liberal Alliance og for så vidt samtlige regeringsbærende partier, raser over Trumps offensive købstilbud, så er det velbegrundet. For det første har amerikanerne jo anerkendt de danske interesser lang tid før FN blev født i San Francisco. For det andet er Rigsfællesskabet meget positivt indstillet i forhold til et udvidet og intensiveret samarbejde med USA, og for det tredje er Rigsfællesskabet en statsretlig og folkeretlig realitet, som man ikke forventer at en allieret angriber.

Geopolitisk betyder Grønland stort set alt forstået på den måde, at København spiller i en helt anden vægtklasse, fordi vi er tilstede i Grønland. Derudover leverer Danmark en stor del af centraladministrationen i tæt samarbejde med selvstyret. Kan vi klare os uden Grønland? Det kan vi, men så skal vi vænne os til at blive reduceret væsentligt i global politisk betydning.

Er valget mellem Danmark og USA kompliceret for grønlænderne?

På overfladen er det meget let, fordi det er et valg mellem principper og penge. Principperne er jo den nationalistiske grønlandske selvopfattelse, hvor man helst ser, at de selskaber, som sælger ydelser til grønlænderne, skal være grønlandsk ejet og grønlandsk ledet.

Den selvopfattelse passer meget dårligt med et indbyggertal på 57.000.

I Danmark med små 6 mio. indbyggere, er f.eks. forsikringsselskaberne overvejende udenlandsk ejede. Hvis man forestiller sig, at der skal etableres f.eks. full-service forsikringsselskaber til at varetage det grønlandske marked for personer, ejendomme, selskaber og biler, skal der betales præmieniveauer, som slet ikke harmonerer med betalings formåen på øen. Principperne på det økonomiske område, er jo blandt andet SU til studerende med adgang til gratis uddannelse, og adgang til tolkning for grønlandske medlemmer af folketinget.

Det økonomiske kan USA sagtens matche, men grønlænderne skal nok lige se på de andre medlemmer af Free Associations programmet, før de forestiller sig, at USA forgylder oprindelige folkeslag.

Principperne under amerikansk ejerskab kræver nok lidt tilvænning. Grønlændere er eks. vant til at kunne få hjælp til abort. I et omfang som regiet af USA, handler abort om nogle religiøse ideer som betyder, at selv undfangelser – som er sket ved seksuelle overgreb fra nærtstående – kan blive problematiske. Grønlænderne skal være smerteligt bekendt med, hvor mange sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, disse paradigmeskifter kan få på Verdens største ø. Men det er i den nuværende lovgivning befolkningens suveræne ret at vælge.

Nazisterne havde fokus på Grønland

Nazisterne havde allerede i 1918 ideer om at udføre bombetogter rettet imod New York gennemført med zeppelinere hen over Grønland. Nazisternes aktiviteter under Anden Verdenskrig, koncentrerede sig dog om etablering af vejrstationer, og det lykkedes at holde Luftwaffe meteorologisk opdateret under det meste af krigen. Det skal dog nævnes, at der var nazister med interesse for mere end vejret, på Verdens største ø og begrundelsen for amerikansk tilstedeværelse i Grønland i 1940 blev motiveret med at undgå en konfrontation med nazisterne så tæt på amerikansk interessesfærer.

Monroe-doktrinen.

Monroe doktrinen tilbage fra 1823 regulerede i mere end hundrede år før Anden Verdenskrig den isolationisme, som var udbredt – ikke mindst hos industrimagnater og velhavere.

Hovedsynspunktet var, at europæerne skulle holde sig væk fra det Syd- og Nordamerikanske kontinent, mens europæerne selv måtte kontrollere eget geografisk område.

Grønland hører geografisk til det amerikanske kontinent, men da man ikke havde haft opgør med Danmark, som i øvrigt var så lille, at det ikke udgjorde en trussel, lod man det ligge. Dog irriterede det amerikanerne, at danskerne bare lod Grønland ligge som en isklump, i stedet for at give øen en modernisering på linje med Alaska!

Kauffmann, landsfogederne og Grønlandsstyrelsen

Den tyske besættelsesmagt havde i praksis afbrudt kommunikationslinierne mellem København og Godthåb efter 9. april. I praksis bestod det officielle Danmarks tilstedeværelse af delegationsrejser som aldrig nåede frem. De blev bremset, for at begrænse “nazisme under cover”. Derudover de to landsfogeder i Grønland og ambassadør Henrik Kauffmann i Washington.

Amerikanerne foretrak at forhandle med ambassadør Kauffmann, mens udenrigstjenesten og samarbejds-politikerne i København kogte af raseri. Den amerikanske coastguard patruljerer langs Grønlands kyster i 1940, og 9. april 1941 indgik ambassadør Kauffmann en aftale med amerikanerne, som nu også fik lov til at etablere baser på landområdet. Herfra eksploderer den amerikanske tilstedeværelse. Kauffmann aftalen har ingen udløb så amerikanerne var ikke juridisk forpligtet til at trække sig tilbage efter krigen.

Amerikanisering af Grønland.

Indonesien og Grønland oplevede under krigen en voldsom udvikling i løbet af få måneder. Danskerne havde blandt andet forbudt petroleum til belysning på grund af brandfaren. Med amerikanernes komme, blev de svage tranlamper udskiftet med moderne petroleumslamper, og det væltede ind med kataloger fra de amerikanske stormagasiner. Willys Jeeps og prostitution ændrede på få uger fangerkulturen i bidende kulde og mørke til en privatfinansieret gonoréindsats og kommerciel oplysning med amerikanske bombefly og jazzmusik. For at give indtryk af amerikanernes ganske omfattende aktivitet under WW2, landede Marlene Dietrich tre gange for at underholde, og der blev etableret 14 flybaser i Grønland. Thule Air base som i dag hedder Pituffik Space Base, er bare en af dem. Navneskiftet giver indtryk af hvordan fjendebilledet og forsvarsmidlerne har udviklet sig siden Monroe-doktrinen. Det unge USA frygtede mest England og Spanien, og forsvaret bestod af en flådefartøjer. Senere blev det nazisterne som forsøgte af sætte sig på Grønland, både i eget navn samt i form af norske og danske patruljer under nazistisk ledelse. Og under den kolde krig kom truslen i form af ballistiske missiler fra Rusland. Det gør den stadig.

Grønland kom på danske hænder

Uden at overdrive, så har kongeriget en lang historie tilbage fra Erik den Røde og vikingetiden fælles med Grønland. Vi springer frem til perioden med det Dansk/Norske dobbeltmonarki fra 1380 og frem til Danmark var tvunget til at afstå Norge til Sverige i1814, som følge af vores alliance med Napoleon. Grønland havde været knyttet til Norge, men den danske forhandler fik friholdt Grønland ved fredsforhandlingerne i Kiel i 1814. Nordmændene følte at de var blevet snydt i Kiel, hvorefter de blev taget ved næsen igen godt hundrede år senere, da Danmark fik amerikanernes folkeretlige anerkendelse i 1917. Til sidst blev Nordmændene – efter deres egen opfattelse – snydt af Stauning og Knud Rasmussen i forbindelse den internationale domstols afgørelse, som fastslog Danmarks ret til Nordøstgrønland først i trediverne. Den nazistiske leder Vidkun Quisling forsøgte under krigen at vriste Grønland tilbage fra Danmark.

Kan en fascination fra vikingetiden afvikles hos en ejendomsmægler.

Den danske Konge har seriøst stærke følelsesmæssige bånd til Grønland, som afspejler sig i det nye våbenskjold. En række danske kommuner – ikke kun Aalborg, Aarhus og København, men også Gentofte har i generationer haft programmer for grønlandske børn. Og hertil kommer de mange, som har arbejdet i Grønland. Det er langtfra alt der kan gøres op i penge – Grønland er integreret Danmarkshistorien. Det er den historiske kamp for at fastholde sammenholdet i Rigsfællesskabet, som er på spil hvis ikke vi kan finde fælles vej sammen med amerikanerne og NATO.

Økonomisk skal vi nok klare det, og der skal nok være en enkelt borger eller to, som er enige med Inger Støjberg ,i at simultantolkningen i Folketinget er et cirkus. Det handler i bund og grund om følelser, politik og et kongehus med nyt våbenskjold.

Hvis nogen tror, at en enkelt ejendomsudvikler fra NY kan se bort fra det, så er der plads til overraskelse fra årets start!

Note

Hvis du som læser har mod på at dykke ned i vores forhold til Grønland, så er der netop udkommet en bog skrevet af den danske historiker Peter Harmsen, med titlen; Grønland i Krig – Spillet om Arktis.