Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
For nylig eksploderede en raket af typen SpaceX, verdens største nogensinde, kort efter opsendelsen fra Boca Chica i Texas. I medierne blev det straks udlagt som en fejl og fiasko, men Elon Musk, som ejer SpaceX, så det som en vej til mere succes. Så ved vi, hvad vi gjort forkert og kan rette det næste gang.
For Elon Musk ved fra fødslen og lever efter, hvad andre lærer som en lektie i videnskabsteori, nemlig at fremskridt sker gennem trial-and-error, gennem at prøve og fejle og så nå det bedre og nærme sig det perfekte.
Derfor skal vi ikke være bange for at fejle, men tværtimod se det som en læringsvej og som kilde til bedre viden.
Elon Musk er verdens rigeste mand, og han har selv tjent hver en dollar fra ingenting på kun 50 år. Derfor fortjener han en biografi. Men Walter Isaacsons tykke bog om Elon Musk er ikke bare en rygklappende, feel-good biografi om manden, men en grundig og velresearchet bog, som Musk ikke har set før den var færdigtrykt (Walter Isaacson, Elon Musk, Forlaget Gutkind 2023, 705 sider, 399 kr.)
Walter Isaacson er en erfaren forfatter til biografier af kendte personligheder som Da Vinci, Einstein og Steve Jobs, men han er også mediemand og har været chef på Time Magazine og CNN. Og professor i historie. Han har fået helt frie hænder til at følge i hælene på Musk i to år og interviewe ham og hans familie- og bekendtskabskreds og forretningspartnere. Og så frit skrevet biografien.
Og det er spændende læsning.
Elon Musk er født i Pretoria i Sydafrika i 1971 og flyttede som 18-årig til Canada, hvor hans mor kom fra og havde familie. Han kunne ikke komme ind i USA og begyndte at gå på universitetet, mens hans mor, som var skilt fra faderen i Sydafrika, arbejdede hårdt med tre jobs for at betale sønnen og senere også broderen.
Musk var fra barn af bidt af computerspil og science-fiction og læste fysik, men fik aldrig en ph.d., flyttede til Silicon Valley i1994 og kastede sig ud i tech-industrien som energisk iværksætter. Med salget af PayPal i 2002 blev han milliardær, men det blev kun begyndelsen til noget meget større.
Han etablerede Space-X og ville kommercialisere raketter og satellitter. Hidtil havde NASA stået for det, en gammel statslig virksomhed som var vant til at bruge penge. Musk formåede at bygge raketter langt billigere end hidtil, og det store gennembrud kom i 2000, da præsident Obama gav grønt lys for at en privat aktør som Musk forsynede verden med brugbare satellitter.
Men historien om Space-X er vildt spændende. De første raketter blev sendt op fra en stillehavsø langt fra USA, hvor de ikke kunne få tilladelse, og de tre første raketter mislykkedes. Men Musk troede på projektet. Ufatteligt hvor han fik den vilje fra?
Senere sendte han stribevis af større raketter, Falcon 9, i omløb om jorden til blandt andet satellitter til hans Spacelink-system. Space-X gjorde det med 500 ansatte, mens Boeing prøvede på det med 50.000 ansatte.
Samtidigt gik han ind i gang med elbiler og var med til at bygge Tesla op. En bil som også måtte gennem mange svære fødsler og fadæser, men som i dag virkelig viser sit værd og sin funktionalitet. I dag kan danske brugere let sammenligne Tesla med andre elbiler og selv vurdere kvaliteten.
Der er flere andre firmaer og projekter undervejs, men Space-X og Tesla er de største og mest imponerende.
Walter Isaacson beskriver også indgående de mange konflikter og samarbejdsvanskeligheder, som førte frem til succeserne. Mange medarbejde gik deres vej eller blev fyret, partnere kom i strid om ejer- og lederskab, hele tiden har man fornemmelsen, at Musks projekter balancerer på randen mellem succes og fiasko – for at så at ende på den rigtige side.
Og meget af det må tilskrives Elon Musks personlighed. Han er voldsom engageret i alle sine projekter, har fuld ingeniørmæssig viden om store dele af processen, han involverer sig i de mindste detaljer, men uden at afspore eller blokere som ledere tit kan gøre.
Han indretter sine kontorer ved samlebåndet så han kan være hands on med det meste. Og en pude til at sove et par timer om natten under skrivebordet. Hver lille ting kan undersøges og gøres bedre.
Med Tesla-produktionen er Musk gået tilbage til den ellers afskrevne samlebåndsproduktion, hvor hele produktet laves på fabrikken. Han outsourcer ikke til fremmede lande. Musk vil kontrollere hele processen, ’maskinen der bygger maskinen’ er lige så vigtig. I Berlin byggede Musk en Teslafabrik på rekordtid, som nu spytter biler ud.
Men mest af alt besidder Musk en ekstrem risikovillighed. Han tror på sine ideer og er ikke bange for at forsøge at realisere dem. Isaacson bruger udtrykket ’virkelighedsfordrejende viljestyrke’ om Musk, men det lykkes. Åndens løsen er dens bedrifter.
Inden læsning af bogen troede jeg, Musk var halvgal, fordi han vil til Mars med en bemandet mission. Men han sætter mål for at have noget at stræbe efter, og gerne langt ude i tid og sted. Og nu skal det ikke undre, om han kan nå Mars og komme tilbage igen, selvom det er lidt svært at se formålet.
Elon Musks sidste store engagement var i 2022 købet af det sociale medie Twitter, som han omdøbte til X. Pris: 44 milliarder dollars! Bevæggrunden er forståelig, nemlig at befri mediet fra venstreorienteret censur, men her er han gået ind i en anden slags geschæft, og det bliver spændende hvordan det udvikler sig. Han er allerede godt viklet ind i mange problemstillinger.
Elon Musk beskrives også af Isaacson som Asperger-autistisk – hvilket Musk selv mener han er – og uden stor empati for sine medmennesker. Lidt gal skal man nok være for at kunne og turde det, som han bedriver, men faktisk forekommer Musk mig overraskende sensibel. Han hulker i tre uger, da hans første barn dør en vuggedød. Han er mere gift med sit arbejde end med sine koner, og derfor forliste tre ægteskaber, men sådan er han. Idealet for de fleste er nok mere en socialdemokratisk mand i fodformede sko, der kommer hjem hver dag kl. 16 og tager sine slippers på og hjælper til med madlavningen. Musk virker på ingen måde moralsk anløben. Og jeg er personligt langt mere tryg ved at Elon Musk har stor indflydelse på verden end folkevalgte præsidenter. Jeg er også mere tryg ved at Musk bestyrer Twitter/X end at Margrethe Vestager kontrollerer det, trods mange skæverter fra Musks side. Og det er næppe til at tro, at rigide fagforeninger i Sverige vil have held til at stoppe Teslas fremvækst.
Musk er verdens rigeste mand. Selvom hans første kone citeres for, at han aldrig nogensinde snakkede om penge. Det kan måske forarge mange, at én mand ejer så meget. Men han er rig, fordi han har givet alle os andre, ja, en meget stor del af menneskene på jorden, bedre mulighed for at tale i mobiltelefon, bruge internet, GPS, Googlemap og alle de apps, som man snart er pligtig til at benytte. Han er rig, fordi han har gjort nytte. Og vi kan alle glæde os over den teknologi, som han har udviklet og solgt til verden.