Her følger en gennemgang af udviklingen i de danske elpriser i marts måned. Igen er udgangspunktet Energinets spotpriser, dvs. renset for tariffer, afgifter m.v. Fig. 1 viser priserne, time for time gennem hele måneden.

Fig. 1: De danske elpriser time for time, gennemsnit for hele landet, i marts måned. Den røde kurve er gennemsnit for 24 timer.

Det er åbenlyst, at solcellerne for alvor får indflydelse her i marts, hvor solen står højere på himlen og der er flere dage uden skyer. Det giver voldsomme svingninger mellem nat og dag, og elprisen nærmer sig mange gange nul og bliver endda ind i mellem negativ.

Gennemsnitsprisen for marts endte for hele landet på 62 øre/kWh, det er noget lavere end tallet for februar, der nåede 86 øre. Det er tydeligt nok de mange dyk midt på dagen, der nu for alvor begynder at få indflydelse. Resten af tiden ligger niveauet oppe omkring 80-90 øre/kWh. Til sammenligning lå prisen i gennemsnit for hele 2024 på 53 øre.

Antallet af timer i marts måned med negative priser blev for hele landet 23. Der var flere i Jylland, 29 men færre på øerne: 17.

Det er tydeligvis midt på dagen, når solcellerne giver mest, at prisen dykker. Men i virkeligheden er det nok ikke så meget de danske solceller, der er ansvarlige, men snarere de tyske. De begynder at levere meget store mængder strøm midt på dagen. Fig. 2 viser den uge, hvor de danske priser var lavest, omkring d. 22. marts. Man ser her, hvordan der netop den dag var en del vind og så et kæmpe bidrag fra solcellerne. Fænomenet er det, som tyskerne kalder en Hellbrise – ”Sommerbrise” og som forventes at udgøre en stigende trussel mod den tyske elforsyning, som vi har beskrevet tidligere.

Fig. 2: Den tyske elforsyning i ugen 17.-23. marts. Den sorte kurve øverst er forbruget. Gul er produktionen fra solcellerne, lysegrå landvind, mørkere grå havvind. Orange er naturgas, mørkebrun stenkul og lysebrun brunkul. Skala i MW. Kilde: Energy-Charts.

Selvom brugen af kul og gas i Tyskland d. 22/3 var skruet ned på et minimum, så blev der alligevel produceret et overskud af strøm på ca. 15.000 MW, den skulle så foræres væk til naboerne, eller tyskerne skulle snarere betale for at komme af med den.

Danmark kunne faktisk selv bruge lidt af strømmen, fordi havvinden løjede af lige i nogle timer dér midt på dagen, og vi havde et lille underskud af elektricitet. De kørende kraftværker var skruet helt i bund, se fig. 3.

Tyskland har bragt sig selv i en temmelig umulig situation med den voldsomme udbygning med især solcellerne. Ejerne er garanteret meget høje priser pr. kWh, de betales af staten, uanset hvad markedsprisen måtte være. For 2025 ligger taksterne for mindre solcelleanlæg mellem 7 og 12 eurocent pr. kWh, det svarer til 50-90 øre/kWh. Når strømmen så skal foræres væk til nul, hænger den tyske nation på en kæmpe regning. Det har Rolf Schuster fra Vernunftkraft illustreret på fig. 4, der igen viser marts måned i år.

Fig. 4: De lysegrønne toppe med blåt omrids er de løbende udgifter til vedvarende energi for den tyske stat. De blå områder er den reelle værdi af produktionen fra sol og vind iht. markedspriserne. De røde toppe under nul er tabet pr. time for Tyskland. Alle tal i mio. EUR pr. time

Her ser man time for time, hvad regeringen udbetaler i støtte (kurven over nul). Dernæst hvad Tyskland taber time for time, i form af markedsprisen minus støtten ganget med produktionen (røde kurve under nul). Bemærk situationen omkring d. 22 marts, hvor der kontinuerligt blev tabt penge over tre døgn.

Tabel 1 viser en sammentælling af tallene, i marts måned udbetalte regeringen således knap 2,4 milliarder euro i støtte til strøm, der kun kunne sælges for lidt under 1,1 milliard, hvorefter der var et tab på godt 1,3 mia. euro.

Tabel 1: Marts måneds tal for Tyskland, fra oven maks.-, middel- og min.-tal pr. time og nederst summen for hele måneden. Venstre kolonne: Den udbetalte støtte, derefter markedsværdien, derefter forskellen mellem støtte og markedsværdi. Th. de reelle markedspriser. Alle tal i euro. Kilde: Vernunftkraft