Er Trump på Epstein`s klientliste?

Da Donald Trump i 2016 lovede at "dræne sumpen", var det med et løfte om, at bekæmpe korruption, elitens magtmisbrug og det politiske establishment. I 2025 står vi med en præsident, der ikke blot har undladt at dræne sumpen, men lige nu også er kommet i centrum.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Den 7. juli offentliggjorde FBI og Departement of Justice et memo, der konkluderer, at Jeffrey Epstein døde ved selvmord, og at der ikke findes nogen klientliste. Det står i skarp kontrast til tidligere udtalelser fra den amerikanske Justitsminister, Pam Bondi, som i februar sagde: “Listen ligger på mit skrivebord”. Nu siger hun, at hun mente hele sagsmaterialet — og at det meste er børnepornografi, som aldrig vil blive offentliggjort.

Det har udløst et internt oprør i MAGA-bevægelsen:

 

  • Michael Flynn advarer om, at Epstein-sagen “ikke går væk”.
  • Steve Bannon siger, at Trump risikerer at miste “10% af MAGA-basen”.
  • Elon Musk kræver, at filerne frigives og kalder Bondis håndtering “pinlig”.
  • Laura Loomer og Alex Jones kræver Bondis afgang og kalder memoet en “hvidvaskning”.

 

Det moralske fundament

MAGA-bevægelsen er bygget på mistillid til systemet – FBI, domstolene og medierne. Trump har været oprydderen, der skulle afsløre eliten. Men nu viser det sig, at oprøreren Donald tilsyneladende beskytter systemet for at skærme sig selv.

FBI’s vicedirektør Dan Bongino, som tidligere tvivlede på Epsteins selvmord, har nu underskrevet det nye memoet og overvejer at træde tilbage i personlig skam.

FBI-direktør Kash Patel, som tidligere krævede offentliggørelse af klientlisten, har nu skiftet kurs og siger: “Conspiracy theories just aren’t true”.

Pan Bondi, som blev hyldet som MAGA’s sandhedssiger, er nu isoleret og under pres for at gå af.

Det er ikke bare en sag om Epstein. Det er et moralsk kollaps.

Trump beviser teorien om konspiration

Når noget er så utroværdigt, at befolkningen ikke tror på det, og staten forsøger at lukke diskussionen ned med en akavet bortforklaring, er det mistillid til statsmagten.

De kristne i MAGA- bevægelsen bryder sig ikke om, at Trump besøgte Epstein i Palm Beach, mens poolen til overflod var fyldt med mindreårige teenagepiger og da Trump kom tilbage til Mar-a-Lago, sagde han angiveligt til en ansat: “Typisk at Epstein låner poolen gratis ud til naboernes børn”.

Epstein havde en dom fra 2002 for omgang med mindreårige piger. Forundringen næredes hurtigt igen, da det lykkes at få Ghislaine Maxwell og Epstein stillet for retten og Ghislaine Maxwell dømt i 2021 for grooming og child sex trafficking. Specielt ligeledes, da Det Britiske Kongehus skandaliseres med Prins Andrew som den anklagede hovedpersonen, der endte med at måtte indgå forlig i sagen med Virginia Louise Giuffre. Hovedvidnet, der meget belejligt begik selvmord i april 2025!

Videre: På trods af, at Epstein ikke må være alene i cellen på noget tidspunkt, og på trods af at døren til cellen skulle være døgnovervåget af to betjente, og at der konstant var 2 aktive kameraer rettet imod cellen, Lykkedes det angiveligt Epstein at begå selvmord i sin celle.

Målløsheden indtræder, da det viser sig, at de to betjente var faldet i dyb søvn på vagten og tilmed havde lavet falske vagtskemaer og at begge kameraer tilfældigt fik terminalt digitalt multisvigt samtidigt. Alle disse helt af hinanden uafhængige og tilfældige uheld er selvsagt superærgerlige. Tilmed forsvinder hele bevismaterialet, og der formuleres memoer, som lukker sagen, fordi “der ikke er noget at komme efter”. Putin kunne næppe have arrangeret det bedre…

Sjældent har der været så meget at komme efter. MAGA-folket er rasende over maskefaldet.

Toldkrigen mod EU – strategisk afledningsmanøvre?

Samtidig med at Epstein-sagen får stigende opmærksomhed, har Trump annonceret en 30% told på EU-varer fra 1. august. Det virker meningsløst og er netop derfor måske meningsfuldt.

Når en leder er under pres, skaber han en ydre fjende. Det er klassisk politisk strategi.

Toldkrigen rammer alt fra franske oste til tyske biler og spanske lægemidler. EU’s ledere er i chok og forsøger at undgå en handelskrig, som vil ramme også amerikanske forbrugere så hårdt, at den er designet til skabe social uro. Det er ulykkeligt, hvis vi mister grebet om den iøvrigt sunde verdensøkonomi.

Trump siger, at tolden skyldes “trade deficits” og “national security”, men den indregner ikke hele det servicemarked af streamingtjenester og digitale licenser, som udgør hovedparten af de amerikanske indtægter.

Det virker, som et forsøg på at komme tilbage til et produktionssamfund fra halvtresserne. I bedste fald vil det smadre dollarens position – hvilket Trump ønsker – og i værste fald vil det indlede en global handelskrig.

Timingen er måske bemærkelsesværdig, når toldkrigen annonceres samme uge som Epstein-memoet. Det ligner en afledningsmanøvre, der skal flytte fokus fra det interne oprør i MAGA.

Midtvejsvalget 2026 og MAGA

Epstein-sagen kan vise sig at være mere skadelig for Trump end de uløste konflikter i Ukraine og Mellemøsten. Hvor udenrigspolitik ofte er fjern for vælgerne i USA, er Epstein-sagen personlig og moralsk. Den handler om tillid, om løfter, om retfærdighed.

Hvis MAGA-basen mister troen på Trump som oprydder, risikerer han at tabe 10% af vælgerbasen, som Steve Bannon advarer om, og måske tab af 40 sæder i Repræsentanternes Hus.

Trump forsøger nu at lukke sagen med ordene: “Let Pam Bondi do her job — she’s great“.

Men virker det? Oprøret i MAGA-bevægelsen vokser i alt fald. Epstein-sagen har afsløret en dyb krise i MAGA-bevægelsen. Trump, som skulle afsløre eliten, beskytter nu tilsyneladende systemet. Pam Bondi, som skulle frigive sandheden – et løfte afgivet af Trump`s ved indsættelsen – underskriver nu et memo, der lukker sagen.

FBI giver nu Trump medhold i, at ”der ikke er noget at komme efter.”

På weekendens Turning Point-konference i Tampa – hvor Epstein-sagen var det altoverskyggende tema – blev det tydeligt, hvor dybt splittelsen i MAGA-bevægelsen stikker. Charlie Kirk, som både er formand for Turning Point USA og en af Trumps mest loyale støtter, indledte konferencen med skarp kritik af FBI og Pam Bondi. Nu udtaler Kirk efterfølgende:”Jeg vil ikke tale mere om Epstein”.

Kirk har tidligere været bannerfører for gennemsigtighed og et opgør med eliten. Hans tavshed viser nu, hvor alvorligt Trump tillægger behovet for at stoppe al intern kritik. Det er ikke længere kun FBI og medierne, der skal stoppe med at stille spørgsmål – nu gælder det også MAGA’s egne stemmer.

At have været på Jeffrey Epsteins og Ghislaine Maxwell`s klientliste er ”livsfarligt”.