Et spørgsmål om havstigning – af almen interesse…

Hvorfor er havet ikke steget i Vendsyssel, når eksperter fortæller, at isen afsmelter ved polerne?
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

?

Undertegnede er født i 1962 og har alle mine dage boet i Strandby nord for Frederikshavn.  Strandby er en havneby, hvor jeg har levet hele mit liv, fisket og som nu sejlet med sejlbåd. Den båd jeg har nu, er båd nr. 13 i rækken

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor vandstanden ikke er steget i mit område??  Mener, det er 25-30 år siden at konger, regenter, statsledere og eksperter m.v. valfartede til Arktis og Antarktis, hvor de ved selvsyn kunne konstatere at isen var smeltet med stigende vandstand til følge.

Hirsholmene er en fredet ø, intet er lavet om i min levetid. Kommer der ofte og hopper i vandet fra den samme sten, som dengang jeg var 6 år. Den ligger i samme afstand fra vandspejlet, som den altid har gjort.

Er der ikke en eller anden (ekspert) der kan oplyse os andre, om hvornår vandet stiger?

I mit 63 år lange liv har vandstanden IKKE ændret sig så meget som en millimeter og hvis den gør, lover jeg at æde min havnecykel.

Med venlig hilsen

Peter K. Thomsen

!

Hej Peter,

Vandstanden i Frederikshavn er ifølge målingerne kun steget med i alt ca. 5 mm de seneste 100 år. Så dine observationer er gode nok.

Samtidigt er verdenshavene i gennemsnit steget med ca. 20 cm i samme tidsrum.

Hvorfor er der den forskel?

Det skyldes simpelthen, at Vendsyssel siden 1920 har hævet sig med knap de 20 cm.

Hele den nordlige del af Danmark var trykket godt ned af kilometer-tykke iskapper under sidste istid, og det pressede overfladen ned. Da isen smeltede for godt 12.000 år siden, blev landet befriet for det tryk, og lige siden har det hævet sig støt.

Omkring Frederikshavn svarer det så netop til den globale havstigning. Tager man til Oslo og måler vandstanden i fjorden, vil man finde, at den faktisk er faldende. Det skyldes, at det sydlige Norge hæver sig mere end det globale hav.

Havstigninger, som vi oplever dem, er altid en kombination af, hvad der sker på land, og hvad havet gør.

Med venlig hilsen

Søren Hansen

Civilingeniør.

[adning id="17957"]

Fik du læst?