Danmark

Fagligt nederlag: Knækkede Den Perfekte Storm dansk journalistik?

En kraftig kritik af dansk journalistik rejser sig i kølvandet på #MeToo. Det sker efter nye afsløringer om TV2-sagen, som trækker et langt spor af procesfejl. Særligt DR og TV2 står på mål for krads kritik.

Hør artikel

Getting your Trinity Audio player ready...

Indblik har tidligere afsløret manglende kritisk sans overfor den feministiske agenda fra Danmarks Radios og TV2’s side. Nu bringer Jes Dorph-Petersen en kraftig kritik af journaliststanden fordi han mener, den har forholdt sig for ukritisk til #MeToo.

»Jeg har fornemmet noget, der ligner en æresfrygt for bevægelsen – at mange journalister behandlede budskaberne med samme ærbødighed som Billed Bladet behandler kongehuset«, udtaler Jes Dorph-Petersen i et eksklusivt interview med Indblik. Han uddyber:

»Jeg ved ikke, om det skyldes en frygt hos journalisterne for shitstorme og for at gå imod noget, de tror har momentum i tidsånden – eller det er fordi journalisterne selv er så store tilhængere af metoo, at de ubevidst går i en slags kampagnemode og dermed slukker for alle fagets nødvendige relæer«, siger han, inden han slår fast:

»De fleste medier har en tydelig håndskyhed for at gå kritisk til metoo-processerne«, udtaler den tidligere TV2-vært overfor Indblik.

Også advokat Mette Grith Stage, som ydede juridisk bistand til Jes Dorph-Petersen under #MeToo-sagen ved TV2, undrer sig over situationen:

»Det kan i min opfattelse godt handle om noget politisk korrekthed. Nu havde der været en metoo-bølge og ingen tvivl om hvilket hold, man skal være på, hvis man vil være politisk korrekt. Og så har TV2 haft brug for at ofre nogen, så TV2 kunne sige, at man ganske vist var »byens største horehus« tilbage i 80’erne, men nu tager vi konsekvenserne af det og tager afstand fra det. Vi sidder ikke på hænderne. Og så kan man sige, det virker til at Dorph bare blev ofret i processen«, har advokaten udtalt til Indblik.

Indblik har tidligere kontaktet TV2 for kommentarer i sagen, men har fået oplyst fra TV2s presseafdeling, at man betragter sagen som afsluttet og ikke ønsker at udtale sig om den.

Noget tyder dog på, at der findes et markant mådehold mod at forholde sig kritisk til #MeToo-bevægelsen, for i 2021 bragte Avisen Danmark en undersøgelse , som viste at knap halvdelen af Folketingets medlemmer ikke ønskede at deltage i #MeToo-debatten.

Feministisk mediebias i #MeToo

»Det grelleste eksempel var jo radiovært Gitte Hansens jubeldans og hyldestspørgsmål til Janni Pedersen på P1. Men det er også tydeligt i dækningen, at medierne ikke rigtig vil se de her komplicerede sager fra den anden side«, udtaler Jes Dorph-Petersen om et interview hos DR, hvor værten var tydeligt stillingstagende.

Dorph-Petersen er selv part i en sag hos TV2, der har medført både krads kritik fra Advokatnævnet og Datatilsynet – for Advokatnævnets vedkommende lyder kritikken på tilsidesættelse af god advokatskik, og Datatilsynet fastslår at undersøgelsen brød både oplysningspligten og persondataforordningen.

»I »min« sag har det for eksempel været umuligt at få nogen journalister til at undersøge den proces, som ellers har modtaget hård kritik i både Advokatnævnet og Datatilsynet«, siger Jes Dorph-Petersen, og uddyber:

»Afgørelserne er godt nok blevet refereret som nyheder, men kun ud fra korte referater, der stod på Ritzaus Bureau og i Advokatwatch. Ikke èt medie har bedt om at få den fulde tekst i afgørelsen fra Datatilsynet til gennemlæsning. Det undrer mig«, udtaler han til Indblik.

»Jeg siger ikke, at journalister skal forsøge at jorde og nedgøre metoo-bevægelsen. Men den skal naturligvis behandles med præcis samme skepsis og kritik, som alt andet«, slår Jes Dorph-Petersen fast.

Netop den journalistiske dækning af #MeToo var omdrejningspunkt da Dansk Journalistforbund i 2021 udkom med sin “Guide: Bedre dækning af MeToo og sexisme”, af Lene Rimestad og Lotte Rosdahl. Guiden, som skal sikre en god #MeToo-dækning, fremlægger en række journalistiske retningslinjer, tager dog selv stilling allerede i indledningen:

»Kernen af metoo handler om god og dårlig opførsel, om at sikre gode og trygge omgangsformer og skabe et godt og trygt miljø for alle«, står der i guiden, som fortsætter med et citat fra bestyrelsesmedlem i den feministiske forening Everyday Sexism Project, Zen Donen:

»Metoo bliver ofte beskrevet som noget, der giver folk problemer med at opføre sig frit (’Man tør efterhånden ikke sige noget mere’), men omvendt kan man sige, at hvis ingen opførte sig grænseoverskridende overfor andre, ville mange flere kunne opføre sig frit – frie for chikane, overgreb og udskamning og mistænkeliggørelse, når man siger fra«, står der.

På Everyday Sexism Project Danmarks hjemmeside fremgår det klart, at foreningen – som er udsprunget af Dansk Kvindesamfund – har en aktivistisk slagside:

»Vi arbejder primært med sexisme rettet mod kvinder og piger. Det gør vi fordi, det engelske projekt er sådan indrettet, men også fordi kvinder – både historisk set og i dag – er dem, der overvejende udsættes for sexisme«, skriver foreningen, som også nævner medierne på sin hjemmeside:

»Sexisme er udbredt i medierne med udsendelser som »min kone er skidesur«, hvor kønsstereotyper betragtes som sjovt og en universel sandhed«, står der.

Feminist, journalist eller ordenspoliti?

Guiden fra Dansk Journalistforbund forholder sig til sager, hvor der kun findes en anklagende parts påstand – såkaldte »påstand mod påstand«-tilfælde:

»Selv hvor krænkelsen er foregået i en juridisk gråzone, er foregået uden egentlige vidner, og der kun er en side af sagen at fortælle, så kan det være nødvendigt som journalist at lade en erfaringskilde dele sine oplevelser – og bruge den dokumentation, som kilden har«, påstår guiden.

Guiden lader altså forstå, at der er et behov for at journalister bringer anklager, uanset om der er dokumentation eller vidner. Den uddyber:

»Vi sidder som medier i en position med magt, idet vi beslutter, hvad der skal bringes, og hvordan det fremstilles. Medier har dermed et medansvar for, om dækningen eksempelvis påvirker kvinder og mænd lyst til at stå frem og fortælle om erfaringer, medansvar ogerkendelse«, og: »Medierne har som eksplicit mål at være den fjerde statsmagt ved at holde øje med magtmisbrug«, står der i guiden.

Men den aktivistiske forankring har vakt massiv kritik. En af guidens forfattere, Lotte Rosdahl, har blandt andet udtalt, at medierne bør afholde sig fra at bringe røster som komiker Brian Mørk . En udtalelse, komikeren selv tog kraftig afstand fra:

»Ud over at jeg nu åbenbart er en ekstrem stemme i ligestillingsdebatten og skal censureres fra medierne, uden at være helt klar over, hvad det er, jeg mener, der er så ekstremt, i ligestillingsdebatten, så er jeg bare blevet brugt som sensationsvinkel i en artikel om ikke at bruge mig som sensationsvinkel i debatten. Meta hedder det vist«, udtalte Mørk i et modsvar .

At der er en politisk agenda bag ønskerne i forhold til #MeToo-journalistikken, efterlader Lotte Rosdahl selv ingen tvivl om:

»Jeg håber, guiden kan være med til at fastholde dækning af emnet og kvalificere dækningen. Det er vigtigt, hvad vi som medier gør, fordi vores dækning kan få konsekvenser langt ud i samfundet, og hvis vi bagataliserer det, risikerer vi at lukke munden på rigtig mange ofre«.

Direkte adspurgt udtalte hun overfor netmagasinet Lixen i 2021:

»Det kommer an på, hvordan man definerer aktivisme. Vi vil gerne forandre noget i samfundet, så på den måde er det aktivisme, men for os er guiden et grundlag for at diskutere nogle ting. Jeg synes ikke, vi går ud og siger, at det skal gøres på en bestemt måde Vi siger bare: Overvej det her. Overvej, om jeres viden er god nok, og om kvinderne bliver repræsenteret«.