“Man kan altså godt skære det her til, så politiet både får rimelige værktøjer og så vi undgår uforholdsmæssige indgreb i vores rettigheder”, lyder det IT-Politisk Forening.
Af Claes Theilgaard, claes@indblik.dk
Flere EU-domme siden 2014 har slået fast, at det er ulovligt og i strid med menneskerettighederne. Og allerede i 2016 anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at praksis skulle ændres.
Alligevel fortsætter logningen af danskernes teledata.
Men nu har justitsminister Nick Hækkerup (S) langt om længe præsenteret et lovforslag, som skal gøre op med den ulovlige logning og tilpasse de danske logningsregler til EU-retten.
“222 sider, der skal skjule for alle journalister, at der ikke bliver ændret noget”
Desværre tyder det på, at lovforslaget i praksis blot vil videreføre den generelle logning af danskerne, lyder det fra Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening.
– Man behøver ikke tage den store sølvpapirshat på for at forudsige, at den generelle logning vil fortsætte.
– I virkeligheden er det her nye forslag kun 222 sider, der skal skjule for alle journalister, at der ikke bliver ændret noget, siger Jesper Lund i et interview med Indblik.
Læs det fulde interview med ham her.
Hvis ikke logning – hvad så?
I interviewet peger Jesper Lund på en anden løsning, der – sammenlignet med den generelle logning af teledata, der kører i dag – ifølge ham både ville være juridisk bæredygtig, beskytte borgernes privatliv og spare den danske stat en masse penge.
– Vi mener grundlæggende, at hastesikring er vejen frem, siger Jesper Lund og uddyber:
– Det betyder, at når der f.eks. er sket alvorlig kriminalitet i et område, at så kan politiet gå til teleselskaberne og bede dem om ikke at slette data i de specifikke områder. Senere kan politiet så komme med en dommerkendelse og få dataene udleveret.
Hastesikring – også kendt som “quick freeze” – er noget, som modstandere af logning i hele EU har advokeret for i 15 år, tilføjer formanden for IT-Politisk Forening.
Kombineres dette med en reelt målrettet logning mod f.eks. personer med tilknytning til miljøer med alvorlig kriminalitet, har man ifølge Jesper Lund “en god løsning”.
– Man kan altså godt skære det her til, så politiet både får rimelige værktøjer og så vi undgår uforholdsmæssige indgreb i vores rettigheder.
– Hvis man følger det forslag, vi i IT-Politisk Forening har skitseret, ville vi have noget, der er juridisk bæredygtigt, vi ville spare en masse penge, og vi ville støtte borgernes privatliv langt bedre.
Sagen om ulovlig logning
I et høringssvar til Justitsministeriets lovforslag uddyber Jesper Lund og IT-Politisk Forening deres løsningsforslag.
Du kan finde høringssvaret her.
Logning af teledata betyder i praksis, at alle SMS’er og telefonopkald foretaget af danske borgere bliver registreret af teleselskaberne. Der bliver registreret, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvilket tidspunkt opkaldet eller SMS’en har fundet sted. Ydermere logges adgang til internettet for enhver internetaktivitet.
Disse data kan så udleveres til politiet i forbindelse med efterforskninger.
Flere domme siden 2014 ved EU-retten har dømt praksissen med at logge alle borgeres teledata ulovlig og i strid med menneskerettighederne.
Ifølge EU-retten er logningen en krænkelse af borgernes ret til privatliv og deres ytrings- og informationsfrihed.
Efter EU-dommene er lande som Sverige, Norge og Tyskland stoppet med at logge deres borgeres teledata.
Selvom det således i mange år har stået klart, at logningen af danskernes teledata er ulovlig, har flere justitsministre fortsat praksissen i Danmark.
Allerede tilbage i 2016 anerkendte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, at reglerne om logning skulle laves om, men at den ulovlige praksis skulle fortsætte, indtil reglerne blev ændret.
