Mange vil huske at Hillary blev ansvarlig for at skabe sundhedsforsikringer til de mange lavtlønnede amerikanere som står uden. Det er der rigtig mange præsidenter der har knækket nakken på – før og efter Hillary. Og her skal vi lige huske, at en first lady ikke er forlenet med den demokratisk valgtes tillidserklæring fra folket. Når Eisenhower, Lindon B, Reagan, Carter og Bush senior senior gik ind i disse sociale spørgsmål, så havde de den aura af tillid fra folket, som opbygges ved at man bliver valgt til embedet. Det er ikke det samme som at være gift med den som har dømmekraften og den folkelige connection. Her er førstedamen m/k sårbar for kritik – ligesom man kender det fra kongelige i Danmark. Man har ikke personligt gennemført en valgkamp og vundet et flertal.

Præsidentvalg og ny FLOTUS bog.

Temaet med ægtefæller til præsidenter er ikke kun aktualiseret af det forestående valg, det er samtidig sat på mediernes agenda fordi der udkommer en ny bog skrevet af 2 danske journalister. Enkelte førstedamer vokser ud af skyggen, og bliver en selvstændig kompetence. Franklin D. Roosevelt var måske nok sin kone utro i årevis, men fortsatte til sin død i 1945 med at have Eleanor som sin dialogpartner og inspirator. Truman bad Eleanor Roosevelt fungere som formand for FN`s menneskerettighedskommission efter Franklin Roosevelts’ død. Eleanor skrev bøger, og en af dem fik Nelson Mandela smuglet ind i sin celle på Robben Island. Eleanor Roosevelt var på det niveau, som holdt begavede mennesker i live. Hun beskæftigede sig med den regelbaserede verdensorden. Værdierne som USA eksporterede sammen med Ferguson traktorerne i Marshall-pakkerne. Alt det som er på spil ved præsidentvalget næste år. Indblik er selvsagt seriøst optaget af det forestående amerikanske præsidentvalg – måske det mest afgørende i efterkrigsperioden.

Uanset målestokken så er der opbrudsstemning i det globale verdensbillede, og helt parallelt med stemningen før og under 2. VK indtil Pearl Harbour, så er der stærke isolationistiske kræfter i USA, der ønsker at holde Amerika ude af væbnede konflikter. Dengang som nu er modstanden mod den internationale retshåndhævelses forpligtigelse bredt sammensat. Modstanden imod Vietnam-krigen kombineret med de store opgaver på hjemmefronten, får mange amerikanere til at overveje det betimelige i, at få den unge generation hjem i ligposer til Arlington.

De seneste måneder har vi kunnet følge Elon Musk tvivle på indsatsen i Ukraine – på samme måde som Henry Ford tvivlede på indsatsen imod Nazisterne. Og vi er klar over, at langt de fleste amerikanere opfatter Kina som et større problem end Ukraine. Og tilmed noget som folk på den anden side af Atlanten, mener at vi selv burde betale for at klare i EU. Inderst inde forstår vi godt den amerikanske vælger. Nu er der brug for Biden i Tel Aviv – USA er tilbage i rollen som den globale spiller. Og den internationale efterspørgsel er umættelig i konkurrencen med den hjemlige agenda. Her må vi være smertelig bevidste om, hvad der afgør den snævre margin i swing-staterne.

De som er tættest på Præsidenten.

Ronald Reagan ville aldrig have påtaget sig forpligtelserne i Sacramento og senere på Pensylvania Avenue – uden at få Nancy med som personlig støtte og rådgiver. Forskellen mellem Clinton og de andre præsidenter er nok, at de andre lagde mere skjul på førstedamens rolle. Reagan var meget bevidst om at vælgerne ville straffe ham, hvis det nogensinde kom frem, at han havde givet Nancy mulighed for at lade astrologien bestemme ansættelsesprocedurer og timing af vigtige indsatser.

Woodrow Wilson lod sin ægtefælle glide ind i Vicepræsidentens rolle, da han fik et slagtilfælde og blev bundet til sygelejet. Det skulle se ud som han kørte butikken, men det var fruen i huset som tog rundt i landet og satte den præsidentielle dagsorden.

Kvindelige demokratiske kandidater og førstedamer er udsat for voldsom kritik. Både demokrater, republikanere og uafhængige falder dem i ryggen. En del er sexistisk og en del er politisk. Men der er en tendens til at republikanerne er mere partisoldater end demokraterne. Selv om mange republikanere skammer sig over Trumps kvindesyn og Sarah Palins mangel på almenviden, så er de mere loyale overfor deres ledere end Demokraterne.

Næste gang vi fokuserer på førstedamerne i Det Hvide Hus, bliver det med fokus på den nye bog fra Lindhardt og Ringhof. Lige nu ser det ud som om valget står mellem Jill Biden og Melania Trump.

To be continued..