Fra Drøm til Mareridt i Valby

"Jeg kan se på nettet, at du aktivt støtter Danmarksdemokraterne, er du racist?" Spørgsmålet til en ny økokriminel samarbejdspartner er meget naturlig for den libanesiske palæstinenser Wael, som er hovedperson i den nye bog "Hvidvaskeren" Den kvindelige direktør har specialiseret i at tømme virksomheder for værdier inden banken lukker kontiene og svarer: "Nej jeg er ikke racist, men jeg bryder mig ikke om kriminelle indvandrere".
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

Vores hovedperson Wael ser sig omkring i firmaets ventelokale, og der er udelukkende kriminelle indvandrere, som søger hjælp til selskabstømning. Denne anmelder af “Hvidvaskeren” kan ikke undgå at sammenligne den entreprenante kvindelige direktørs aktive støtte til Inger Støjberg – med den kendte Socialdemokratiske toprocker Peter Moesgaards nære forhold til Statsministeren. Dialogen hos selskabstømmervirksomheden illustrerer bogens åbne og ærlige indføring i den kriminelle underverden. Det er råt for usødet.

Forfatteren og genren

Den erfarne graverjournalist og dokumentarist, Svante Karlshøj Ipsen, har redigeret Waels biografi, og det samarbejde er blevet til et helstøbt portræt af en talentfuld kriminel indvandrer.

True-crime er blevet en fantastisk populær genre, fordi den giver et indblik i en verden, som er fremmed og lukket for de fleste. “Hvidvaskeren” giver et troværdigt svar på hvorfor Wael valgte en kriminel løbebane, og den bør inspirere både lovgivere og alle os andre, til at tænke over hvordan vi kan animere unge til at tage en uddannelse i stedet for lette penge.

Fra drøm til mareridt

Waels rejse starter i Beirut og ender i Akacieparten ude ved Spinderiet i Valby. Rejsen starter med drømmen om at blive politibetjent og ender med ny identitet efter en lang og omfattende karriere som topkriminel.

Lille Wael blev moppet i skolen, fordi hans far var krigsinvalid, og i folkeskolen lærer han 2 ting: Wael bliver rigtig dygtig til dansk og ligeså dygtig til at slås. Det er vigtige kompetencer for den udadvendte Wael, som kan “finesse” – alt fra hvide bankdamer i Glostrup til sit store netværk af indvandrere. Wael har sprogøre og taler simpelthen godt dansk, og så er han voldsparat. Om Wael er en afstumpet fyr som slås, når argumenterne ikke rækker, eller om det er hans evindelige forbrug af stoffer, der får ham til at være udadreagerende, kan man overveje under læsningen. De fleste voldsparate er dårligt formulerende og kompenserer med truende adfærd. Sådan opfatter jeg ikke Wael.

Fra uniform til rygmærke

Wael kommer i erhvervspraktik som politibetjent, og han får faktisk en god forståelse for ordensmagtens måde at tænke på. Det er en kæmpe fordel for ham, at han sender på samme kanal som de, der skal holde ham i ørerne. Wael kan begå sig og få venner i Hellerup, London og Aarhus. Han kan sætte sig i respekt hos Bandidos og Loyal to Familia og han er meget dygtig til at begå sig i toppen af hierarkiske systemer. De mange unoder og ulovligheder til trods, så er Waels straffeattest ren i en lang årrække. Men den slags har et naturligt udløb, når man fortsætter sin kriminelle løbebane.

I lære som tyv

Wael er en kompetent profil, der bliver sidemandsoplært i tyverier og handel med hælervarer Jo større forretning des mere behov for beskyttelse, og da kokainen begynder at fylde, bliver han ven med rygmærkerne og får først status som hangaround på Blågårds Plads og på Amager. Senere som fuldgyldig rocker i Næstved. Efter nogle slemme udfald på karrierevejen, får Wael lyst til at skifte fra vold til klejner. Herefter stifter Wael så bekendtskab med økonomiske kriminelle, og via oplæring får han overblik over fødekæden fra skyldnere – der kan udnyttes som stråmænd og donorer – over moms-karusseller samt overbelåninger og frem til den farlige hvidvask af varme penge.

Klicheen erstattes af et levet liv

Vi kender rejsen fra lille fyr som får en hård start i livet og frem til fængsel og truslen om pludselig død. Men det bliver let til en kliché – til en livshistorie uden mellemstationer og valgmuligheder. Og sådan er det her liv heldigvis ikke. Vi har behov for at høre en ærlig og tillidsfuld beskrivelse af rejsen frem imod katastrofen. Hvidvaskeren er et succesfuldt og hudløst ærligt billede af et levet liv, som lidt hårdt sagt, er summen af en lang serie forkerte valg.

Et realitetscheck på vores velfærdssamfund

Jeg tog med vores unge ven på rejse gennem det velmenende velfærdssamfund, som danner rammen om folkeskolen, fritidsklubberne, ungdomsforsorgen, boligpolitikken, ghettoerne, familien, kammeraterne, de stjålne knallerter, politiet, politikerne og drømmene om vestegns-chicks og politiskolen. Jeg besøgte de fysiske rammer og talte med advokater, journalister, domsmænd og lokalpolitikere, som kender til denne rejse. Ligesom bogens forfatter kan jeg bekræfte historiens troværdighed på enhver måde. Det er en historie uden filter, som med varme og ærlighed kommer dybere end true-crime normalt har båndbredde til.

Portræt af Valby Langgade

Det er et portræt af Valby Langgade og det tætbebyggede kvarter på grænsen mellem 2000 Frederiksberg og 2500 Valby. Når man har læst specialstrafferet, og ved en del om kriminalstatistik og tilbagefald, er der ikke mange overraskelser. Til gengæld er det en velskrevet og troværdig fortælling om det levede liv. Det er immervæk lettere at blive overlæge, hvis man lever i Hellerup, end hvis man lever i Akacieparken.

De generelle kvalifikationer er samtidig dem, der ødelægger et ellers spændende og oplevelsesmættet liv. Kokain og knust glas til næsen er nemlig et grundvilkår for at holde nerverne i ro, og fjerne den realitetssans, som ofte ville forhindre de mest dumdristige og indbringende forretninger.

Vi slutter med KATASTROFEN

Bogen afsluttes med et portræt af retssamfundet, når det ikke lever op til vores idealer.

Jeg håber at medlemmerne af retsudvalget læser bogen, og tager konkret action på et af de få områder hvor vi kan lære noget af amerikanerne.

  • Når en kriminel afgiver fuld tilståelse og samarbejder med politiet om at afdække et lukket område, sådan at anklagemyndigheden kan få standset bagmændene, så skal vi passe på den tiltalte, som sætter livet på spil i samarbejde med politiet.
  • Det et ikke rimeligt, at exit programmet forbeholdes bandekriminelle. Enhver kriminel som løber risiko for liv og førlighed i form af trusler rettet imod sig selv og sine nærmeste bør have adgang til vidnebeskyttelses-programmerne. Ellers bliver det jo sådant, at topkriminelle søger optagelse i motorcykelklubberne for at komme ud af kriminalitet.

 

Samsam-sagen spøger

Med al respekt for de engagerede medarbejdere i exit enheden og PET, så minder hele forløbet en del om Samsam sagen. Man fornemmer at specialmedarbejderne er idealister, som lover at systemet virker.

Det gør det så ikke. Læs selv bogen!

Om du kniber en tåre over de kæmpe tillidssvigt som Wael udsættes for – eller du bliver vred, er for mig ligegyldigt, men det er simpelthen ikke godt nok.

Og nej – det er ikke lang tid siden. Og nej – Wael er ikke noget dumt svin. Han kan forhåbentlig bruge sin situation til at få en ny start i livet, hvor Straffeloven ikke bliver anvendt som idékatalog til en festlig aften.

Tak for en vigtig bog.

 

[adning id="17957"]

Fik du læst?