Ingen filter, ingen fotos. Bare sådan som vores profil er, når vi ikke redigerer den med egne holdninger og værdier. Jeg har valgt at indlede med en kort individuel intro, og så den fællesmængde som tegner profilen af Danmark.

Briterne

Briterne elsker deres Commonwealth medlemmer, selvom kærligheden ikke altid er gengældt. Britiske efterretningsfolk har flere generationers tradition for at genoplade batterierne på Malta, og de er i sagens natur levende interesseret i internationale forhold. De fleste briter holder af Danmark, og de savner vores samarbejde i EU. Heldigvis er både vores bilaterale og NATO-baserede samarbejde aldeles tæt og velfungerende. De er særdeles begejstrede for Mette Frederiksens indsats i relation til Ukraine, og de har det bedste indtryk af både Løkke og Troels. For dem er regeringen kompetent og troværdig, og de ved, at ambassaden på Kastels vej opfatter danske politikere som deres fortrolige. Forløbet med Lars Findsen, Claus Hjort og nu Samsam samt advokat Offersens arbejde følger de så tæt, at de intet kan kommentere. Men blikkene signalerer kollegial medfølelse: ”Friendship and trust beats politics, and we hope you understand.”

Rumænerne

Den kvindelige rumænske læge på 32 er her med sin mand og en lille søn på 8. Hun har fortalt om valget. Hendes mand var meget lidt glad for, at jeg spurgte ind til de politiske forhold, så han gik en tur langs kysten af bart ubehag. Han har en bror, som knap kan løfte sig fra sin plastikhavestol, fordi han kom på tværs af den rumænske mafia.

Hun kender Novo`s produkter, og hun læser en del om danske samfundsforhold. Søsteren har længe forsøgt at blive sygeplejerske i Danmark, men de har efterhånden mistet troen på, at vi er interesseret i veluddannede indvandrere; “Det er ufatteligt hvad I bruger på overvægtige, hjemmegående kvinder, som ikke må forlade hjemmet for deres mænd. Men en ung højtspecialiseret sygeplejerske… Det tager årevis at få på plads. Hvis det var anderledes, ville jeg uden ophør søge beskæftigelse i Danmark, men jeg orker ikke, hvis man skal bukke og skrabe, når man ikke ligger nogen til last. Efter min mening er næsten alt i Danmark godt, men I lefler for fagbevægelsen.”

Maltheserne

Malta rummer uvurdérlige rigdomme fra korsfarerne, og det er gået dem godt, som en lille velhavende nation. Malta er medlem af EU, den monetære Union og Commonwealth, men ligesom Cypern, Østrig og Irland, så er de ikke NATO-medlemme. Men de har en stående énstemmig invitation til at blive optaget, hvis ønsket opstår. Maltheserne kender selvsagt Danmark godt via EU-samarbejdet, og de ser Danmark som et forbillede på grøn omstilling.

“Malta er faktisk det EU-land, som producerer mest affald per indbygger, og danske Cowi arbejder med etablering af et stort nyt affaldshåndteringsanlæg. Danmark er på mange måder et forbillede for os, fordi I udvikler jeres turisme uden at belaste klima og miljø. Her kan vi godt blive bedre.”

Egypterne

Egypterne er gode at kende, når det handler om at forstå den historiske baggrund for konflikterne i Mellemøsten. Dronningen har skabt et fornemt image for danskere – en hel generation tilbage – ved at være ydmyg og vidende og deltage i arkæologiske udgravningsprojekter. Aktive fighterpiloter udtrykker sig selvsagt kortfattet og formelt, uanset om de er på ferie. Alt andet ville heller ikke være karrierefremmende. Men som egyptiske borgere med internationalt udsyn, kan man godt slæbe et citat ud; Vi respekterer generelt danskerne for altid at sondre mellem islam og fundamentalisme. Islamister har ødelagt mange muligheder for Egypten, vi bliver skuffede, hvis ikke I sætter jer ind i tingene og anser et helt folk for at være terrorister. Det er vi ikke, og det skader vores interne muligheder for at opdrage den unge generation, hvis jeres religionsfrihed kun omfatter jeres egen statsreligion. Bortset fra det, så har vi det bedste indtryk af danskere som åbne og vidende turister og forretningsfolk”.

Luxusudgaven af Sicilien

Mens fiskerbådene vugger i spejlingerne fra neonreklamerne for “Sticky fingers” og “The Blind Stag”, lægger vi op til portrættet.

På Den blinde kronhjort, kan du blive klippet med sort håndklæde for øjnene, og en slidt Fender Telecaster på væggen. Her har de ansatte tattoos til op på kinderne, og så er frisørerne sande gentlemen med hestehaler.

Malta fik selvstændighed fra GB i ’64, og Chelsey Sports Pub, højrestyringen og den fine britiske sproghåndtering spores let tilbage til de charmerende briter, som var superstolte af Sean Connery og Beatles, da de slap korsridderne syd for Sicilien løs.

Malta er verdens tiendemindste stat, på en skala fra Vatikanstaten til Rusland. De er veluddannede og har en gennemsnitsindkomst over middel i EU.

Sådan ser vi ud på afstand

Danmark er på mange måder det, vi drømmer om selv at blive. Et trygt og ordentligt samfund, der tager hånd om de udsatte og ældre. Et rigt samfund som har skabt vækst uden at smadre klima og miljø.

I Egypten og Rumænien er retssamfund noget man bestikker sig til, i England kan den store underklasse ikke forsvare sig imod staten. De har simpelthen ikke råd til en advokat. Det er blevet et trist klassesamfund, og det de lovede os med Brexit har vist sig at være løgn og skuffelser. Malta er på en måde glade for at have sluppet England, eftersom respekten for borgerne er langt bedre i det Skandinavien som vi gerne vil lave en udgave af hernede i Middelhavet.

Vi tænker, at man kan stole på at få en fair rettergang, uanset race og indkomst i Danmark. Sådan er det desværre ikke mange steder.

I ligger med et elbilssalg på linie med Holland, Monaco og Norge, og I har så fed en lade infrastruktur, at mange af ladestanderne stort set aldrig bliver brugt.

Den måde I tager jer af diagnosebørn, handicappede og demente, det er milevidt fra den fattigmandsudgave som vi oplever. I England er sundhedssystemet ved at brænde sammen på tiende år, i Rumænien og Egypten har det aldrig været der, og på Malta har vi ambition om at kopiere jer. Men indrømmet, vi har langt igen.

Det er jo helt ufatteligt at I har så meget vind og sol, og at der er så pænt og rent i hele landet, og så har I tilmed næsten ingen statsgæld. Det er en gåde så godt I scorer. I har læsset penge til Ukraine, og alligevel betaler I jeres unge for at gå på universitetet. Det er en uopnåelig drøm for os.

I Rumænien har vi en masse yngre borgere, som er bosat i andre EU-lande, og de har været med til at vælge en mand uden relevant politisk erfaring. Ingen af os tør sige sandheden til et medie. Alle ved, at vi er styret af den rumænske mafia. Alle ved, at vi lever af at snyde med embargopapirerne, for at skaffe russerne omsætning.

I Danmark er der en fri presse, som tør tale magten imod. Hos os taler vi om popmusik, og siger, at vi ikke interesserer os for politik. Bare for ikke at komme til skade. I aner jo ikke, hvor godt I har det!

Briterne ved kun alt for godt, hvordan det står til i Cairo og Bukarest, og selv om de her briter ikke er typer som umiddelbart behøver frygte trusler fra kriminelle, så er det ret åbenlyst at både Malta og Danmark er smørhuller i sammenligning.

Når København nævnes, så hagler det ned med roser. For ikke nok med at Tivoli og omegn har ry for at være et trygt sted at holde ferie, men byen har jo nogle af verdens bedste restauranter. Udover englænderne, så er kendskabet til resten af fædrelandet på niveau med vores paratviden om f.eks. Nadur på Gozo.

De lokale forretningsfolk har også lagt mærke til dansk film generelt, X-Yachts i Haderslev og vores mange designermøbler. Fritz Hansen fylder godt både i Portomosa og London. Koglen og Svanen er også monteret synligt i mødelokalerne hos den lokale diamanthandler og få meter væk hos Rolex.

Jeg er sikker på at Indbliks læsere med et skævt smil kan genkende glansbilledet, og jeg er også overbevist om at vi kunne perspektivere det fine image med en fisketur i et par danske fjorde og den slags.

Men lige denne gang glemmer vi den kritiske fact finding, og luner os ved vores succes med global branding…