|
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Allerede d. 2. august var Dr. Roy Spencer ude med den globale månedstemperatur for juli måned, målt med satellitterne og udgivet i regi af UAH. Resultatet var, at det beherskede fald siden toppen for godt et år siden ser ud til at fortsætte. Juli måned endte med en temperaturafvigelse på +0,36 grader celsius, ned fra +0,48 oC i juni og fra ca. +0,9 oC, da temperaturen var på sit højeste. Afvigelsen er i forhold til gennemsnittet fra 1991-2020.

Vi er således igen et stykke under de 1,5 grader, der anses for at være den sikre grænse for “klimaforandringerne”. Om det bliver midlertidigt eller temperaturen inden for måneder eller år når der op igen, er der ingen, der ved. Men faktum er, at vores måneder over “grænsen” udmærkede sig ved at være forholdsvis stilfærdige rent statistisk set. Selvfølgeligt blev der råbt op i forbindelse med hver eneste oversvømmelse, naturbrand, hedebølge eller storm. Medierne forsøgte at bilde os ind, at de alle var værre og farligere, fordi den globale temperatur er steget med de ca. 1,5 grader siden udgangen af kulden i Den Lille Istid. Det er selvfølgeligt noget vrøvl, al ædruelig statistik viser ikke nogen udvikling til det værre af ekstremvejret over de seneste 120-150 år.
Det kan man læse meget mere om i den nye rapport fra det amerikanske energiministerium, hvor Roy Spencer er blandt forfatterne. Klimarealisme omtalte i går rapporten, hvis titel er “En kritisk gennemgang af følgerne af drivhusgasudledninger for USA’s klima”.
A Critical Review of Impacts of Greenhouse
Gas Emissions on the U.S. Climate
Her kan man læse et længere afsnit om de desperate forsøg fra klima-alarmisternes side på at sammenkæde den globale opvarmning med hyppighen og styrken af ekstremvejrs-tilfældene. Det er meget mere politik end videnskab, fordi hvis statistikkerne ikke viser nogen udvikling i tallene, så kan man heller ikke påstå, at der er en sammenhæng.
Rapporten kigger også nærmere på de store temperaturkurver, sammensat af tusindvis af målestationers resultater, og den giver en god indsigt i, hvordan byvarmen er med til at få opvarmningen til at se større ud end den rent faktisk har været. Rapporten gennemgår kritisk, hvordan IPCC (FN`s klimapanel) har forsøgt at gøre byvarmen til en bagatel, et problem, der højst giver en lille fejl i den globale temperatur. Emnet forties eller IPCC henviser til “videnskabelige” artikler, som ingen sagkyndig kan tage alvorligt. Det er velkendt, at der er stor forskel i målingerne fra vejrstationer i byerne og dem på landet. IPCC citerer så en artikel, der ikke kan finde nogen forskel, men den definerer også “landlig” som byer med op til 10.000 indbyggere og endda 100.000 i Kina!
Der er dog ikke megen tvivl om, at det varmeste årti i USA i de sidste 150 år har været 1930-erne.