Energiforbruget og særlig elforbruget vokser hurtigt med alt fra Ai til elbiler, og Danmark planlægger fortsat at leve godt af at handle med energi.  Det forudsætter en betydelig udbygning og terrorsikring af energi-infrastrukturen samt en øget energiproduktion. Danmark har forpligtet sig til, at sikre den øgede energiproduktion indenfor de vedtagne udledningsmål, og da Norge måske lukker sit udvekslingskabel med Danmark, er det bydende nødvendigt med en øget dansk elproduktion nu. På en række transport – og industriområder, forudsætter det adgang til grøn brint.

For den almindelige forbruger er brinten ikke så synlig. Men for flybranchen, tung industri, tung transport og skibsfarten er den af afgørende betydning. Ligesom på forsvarsområdet, må vi kunne stole på, at når målsætninger på energiområdet bliver udmeldt, så gør vi en seriøs indsats for at leve op til målsætningerne. Når vi kræver, at transporten nedbringer udledningerne, så er det ikke urimeligt at stille et modkrav til, at samfundet skal sikre at infrastrukturen og kerneproduktet er klart som aftalt. Det handler om troværdighed i forhold til erhvervene, kunderne og vores omverden.

Oprindelig blev PtX (Power-to-X) introduceret som anlæg, der kunne udnytte overskudsstrøm fra sol og vind til at producere e-brændstoffer. Tankegangen minder lidt om når man tiltænker fremtidige kernekraftværker, at de kan tændes, når der opstår kritiske energibehov.

I realiteternes verden ved vi, at nedbrud afværges ved stabil og permanent drift. PtX-anlæggene arbejder ved høje temperaturer, og egner sig ligesom de fleste kernekraftværker til stabil drift. Ideen med at bruge overskudsstrøm til øget brintproduktion, er i mange tilfælde at foretrække – fremfor batterilagring. At slukke for anlæggene udenfor serviceintervallerne er ikke optimalt. De mange forsinkelser med PtX anlæggene har givet anledning til kritik og bekymring.

Fra test til drift

Hvis vi går 4-5 år tilbage, var der andre spillere og andre PtX projekter i front, men det ser ud til, at der er lys for enden af tunnellen. Mest fordi alle markeder starter med de første modige. Da først Tesla rullede, så kunne mange andre også lave elbiler. Og så faldt prisen på batterierne. First movers!

I virkeligheden er det ikke så overraskende, at det tager tid at få PtX-anlæggene i drift. Finansieringspakkerne forudsætter en sikkerhed for, at der er aftagere – og ingen har lyst til at binde sig til en produktion, der risikerer at ende som en vis svensk batterifabriks forlis.

PtX anlæggene er i forvejen avanceret teknologi, som skal optimeres. Derudover er der en verden af muligheder for at tilpasse anlæggene til forskellige miljøer og opgaver. Først når man har en kundeportefølje, kan man målrette produktionen til de varer som efterspørges  af slut forbrugeren. Der er betydelig forskel på at servicere marineforbrændings-motorer og jetturbiner – leveringssikkerheden er altid afgørende.

Hvad forbruger et PtX anlæg?

PtX anlægget skal have stabil tilførsel af varme, CO2 og særdeles rent vand.

1) Anvendelse af overskudsvarme har i mange år været et afgiftsmæssigt vildnis for virksomhederne, og sådan er det også for PtX.

2) CO2 kan potentielt mindske planlagte for CO2-fangst, hvis PtX-anlægget kan få CO2 leveret fra et anlæg som alligevel udleder.

PtX økonomien

Etableringsomkostningerne er selvsagt en afgørende del af businessplanen, så hvis PtX-anlægget kan indgå i symbiose med donorer, som alligevel skal bygges, er det selvsagt oplagt. Her er det oplagt at lede efter et kulfyret værk. Kul har i mange år været en miljø- og klimabelastning for lande som Kina og Polen. I årevis kunne de tyske dieselproducenter hovedrystende se på, at kulfyrede værker fortsat væltede ultrafine partikler ud i atmosfæren mens rene dieselmotorer med Adblue blev lagt for had. I Europa blev kul langsomt fortrængt, hvilket flyttede kritikken mod Kina. Men billedet vendte til det værre, da Tyskland med kort varsel lukkede sine CO2 – og partikelfri kernekraftværker – og i visse tilfælde erstattede dem med brunkul.

Fra carbonklumper til sol og blæst

Fjord PtX er integreret med Nordværk, Aalborg Forsyning og CIP, som har skruet PtX’ et sammen med fokus på produktion af flybrændstof.

Nordjyderne i Fjord-projektet kommer til at springe direkte fra kul til VE. De fleste må tage det i faser. Fjord planlægger at bygge en platform der leverer 150 MW i ‘26 og klippe snoren i ‘29.

Anlægget kommer til at producere 3 – 4 gange så meget Sustainable Fuel Aviation (SAF), som det vil kræve at erstatte det jetfuel, som i dag anvendes til den samlede danske indenrigsflyvning.

De danske indenrigsruter til Sønderborg, Billund, Karup, Tirstrup, Aalborg og Rønne bruger 25 – 30 mio. liter jetfuel p.a., og Fjord PtX kommer i 2030 til at levere 110 mio liter.

Det betyder at Danmark kan tilbyde nødtankanlæg til udenrigstrafikken. Tankninger ind og ud af Københavns Lufthavne omfatter 1200 mio liter jetfuel, så markedet kan trække 10 Fjordanlæg. Der er med andre ord behov for at øge produktionen.

Kassøe er mest avanceret

Et andet eksempel på PTX integration er Kassøe ved Aabenraa, som er integreret både fysisk og ejerstrukturelt med Danmarks største solfarm. Kassøe er målrettet skibstrafikken og har en stor del af sin produktion afsat til Maersk. Kassøe er med ca. 45 mio. mindre end de to andre vi ser på i denne artikel, til gengæld er det first to market og vil inden sommer, kunne levere fuld power samt overskudsvarme til fjernvarmeselskabet. Kassøe har både Syddansk og Aalborg Universitet med ombord, og det er nok fordi projektet er “verdens første” på flere områder. Spændende men også risikabelt at bygge skibet mens det sejler.

Esbjerg er kæmpestort

Høst PtX på Esbjerg Havn ligger med afstand i den effektmæssige superliga med 1.000 GW. Høst er en tung investering som kommer til at ligge i den ene ende af det helt nye brintrør til Tyskland, der lige er vedtaget i Folketinget. Tyskerne efterspørger i den grad brint til tungindustrien, og i øvrigt grøn strøm til afløsning af fossilt kul og gas. Høst ligner begyndelsen på den mega energieksport som iøvrigt blev præsenteret første gang på Esbjerg Havn. Den oprindelige energieksport til Tyskland bygget op omkring energiøerne i henholdsvis Nordsøen og sydvest for Bornholm i Østersøen.

Den tyske infrastruktur er længere fremme i Østersøen end på den tyske vestkyst, og midt under forhandlingerne om moderniseringen af den tyske infrastruktur betød den amerikanske handelskrig med Kina, at EU blev trukket med i et toldopgør med Kina, som har truet den tysk bilindustri. Hele forløbet satte fokus på, at tyskerne er afhængige af kinesisk samarbejde på digitalisering, for at skabe de mest avancerede biler.  Den tyske krise blev toppet med en politisk krise, og den samlede effekt fik tyskerne til at bede EU om at overtage en mere aktiv rolle på udvikling af et fælles energinet.

Den udvikling skal Danmark meget gerne være en del af, som eksportør.

Brintrøret, brinttakstationerne langs E45 og serviceringen af de store europæiske rederier vil forhåbentlig bidrage til at genrejse Danmarks næststørste eksportmarked og EUs største økonomi.