Kaptajn Carlsen blev hædret i julen 1951 både i København og New York for sit mod og ordentlighed, da han blev på Flying Enterprice indtil skibet, gik ned. Det var fuldt berettiget, men dengang var det kun de færreste som vidste, at skibet afgik fra Hamborg – på trods af en elendig vejrudsigt – fordi en værdifuld last af Zirconium fra Kola-halvøen skulle nå USA for at færdiggøre Nautilus – verdens første atomdrevne ubåd. Et amerikansk flådefartøj fik monteret en wire over til det nødstedte Enterprise, således at fragtpapirerne og andre spor kunne forblive hemmelige – også på bunden af Nordsøen. De fleste mener at de 5 tons Zirconium, blev hævet af amerikanske dykkere, og anvendt i Nautilus.

Når sikkerhedspolitiske interesser anvendes i argumentationen til at flytte Grønland ud af Rigsfællesskabet og ind i Free Association programmet sammen med Marshalløerne, Palau og Mikronesien, så kan muligheden for udvinding af sjældne metaller være en.

Ny kontakt med USA

Med den nyåbnede lufthavn i Nuuk, er der opstået en luftbro mellem helt almindelige amerikanske turister og den del af Rigsfællesskabet, som USA har været åbenlyst interesseret i, siden Danmark opnåede folkeretlig accept af den grønlandske relation – i forbindelse salget af de Vestindiske Øer.

Anders Dall har for DR interviewet lederen af det amerikanske konsulat i Nuuk – Monica Bland – omkring muligheden for at lade Grønland orientere sig mere mod Nordamerika, blandt andet med planer om at etablere et nyt forum for samarbejde med regeringer og parlamenter i Alaska og de canadiske områder Yukon, Northwest Territories, Nunavut og Nunavik.

Alex Cray, Trumps tidligere stabschef, har gjort sig tanker om en såkaldt ‘Compact of free association’-aftale med Grønland. Den aftale, USA har med tre ø-nationer i Stillehavet, som er strategisk vigtige for USA.

Free association aftalen giver USA fri adgang til, at sikre sine forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser med militær på landjorden, mod at yde økonomisk bistand i de pågældende lande. Aftalen vil også give grønlænderne mulighed for at bo og arbejde i USA.

USAs sikkerhedspolitiske interesse i Grønland er bygget om det faktum, at ballistiske missiler fra Rusland, skal passere Grønland, før de rammer Nordamerika. Altså er et forsvars-skjold på Grønland, en oplagt mulighed for at opdage og tilintetgøre fjendtligt angreb.

En Handelskrigs konsekvenser

Biden anlagde en uforsonlig linie i forhold til Kina baseret på Trump`s første tid som præsident, og Trump strammede gevaldig op i valgkampen. Siden Nixon og Kissinger “åbnede Kina i 1972”, har det store kommunistiske rige udviklet sig fra uland til iland. Væksten har bragt Kina op i en slagstyrke, hvor USA opfatter Xi og hans folkerepublik som en form for ond supermagt.

Uanset store interne problemer med en smadret ejendomssektor, og et overvågningssamfund så brutalt, at det skaber intern uro, er det et faktum, at Kina er løbet fra USA på langt hovedparten af fremtidens vækstbrancher. Kina har også indledt oprydningen på miljø og klima.

Selv om USA har accepteret Et-kina politikken siden konsensusaftalen blev indgået i 1992, opretholder USA en sikkerhedsgaranti for den udbrudte demokratiske enklave Taiwan. Kynisk betragtet har det nok ikke skadet interessen for Taiwan, at her ligger en af Verdens stærkeste udviklings- og produktionsmiljøer for de mikrochips, som er livsnødvendige for den vestlige verdens økonomiske motor. Hvis den amerikanske administration iværksætter en réel handelskrig, kan det bringe Taiwan ud, hvor der er potentiale for en verdenskrig. Helt grundlæggende for USA og EU er det dog, at produktion af mikrochips, forudsætter adgang til sjældne metaller og ikke mindst en ekspertise, der befinder sig primært i Kina.

Den gængse forståelse er blevet til, at kineserne bor ovenpå verdens eneste forekomster af sjældne metaller – men sandheden er en andet. Når geologer skal forklare, hvorfor en del jordmetaller er så sjældne skyldes det, at deres sparsomme mængde er spredt ud over jordlagets globale udstrækning og tilmed ofte blandet op med andre grundstoffer. De er svære at spotte med det blotte øje, for de er indkapslet med andre grundstoffer i mineraler, som ligner helt almindelige sten.

En række af de sjældne metaller findes i grundfjeldet under indlandsisen i Grønland. Den slags kan godt forklare, hvorfor en række nøglespillere tæt på Trump, tænker at det vil være en god ide, at undersøge muligheden for at flytte Grønland til Free Association programmet. USA har dog også mange gode grunde til ikke at bruge dette argument voldsomt i den offentlige debat.

Vestlig vækst byggede i mange år på arbejdsdeling. De rige lande outsourcede det slidsomme og beskidte industri-arbejde med den lave værditilvækst og beholdt selve rettighederne til de færdige produkter. Forskning, udvikling og branding blev hjemme i ilandene, mens ulandene overtog det andet. Efter anden verdenskrig begyndte japanerne så at kopiere biler og forbrugerelektronik, De udviklede industrien, blev bedre uddannede og kom på højde med – eller overgik – den gamle verdens produkter.

Kineserne har gjort det samme. I dag er det ekspertisen, som gør kineserne stærke.

Minedriften blev overladt til kina

Det er arbejdskrævende og dyrt, at udvinde de sjældne metaller. Kineserne – som sidder på ca. 33% af de eftertragtede forekomster – var medinvestorer, da USA og Grønland gravede efter metaller. De sikrede sig dog, at al videreforarbejdning foregik i Kina. I dag har kineserne et faktuelt monopol, når man taler om forekomsterne og de nødvendige kompetencer for mining. Eneste potentielle udfordrere er Australske Tanbreez med Mount Weld minen, de russiske forekomster, et grønlandsk potentiale i Kringlerne syd for Kvanefjeld og en genstart af Mountain Pass. Det bliver ekstremt dyrt og voldsomt miljøbelastende at erstatte kineserne på dette felt.

Vesten har mistet ekspertisen, og den omfatter både viden om, hvor råstofferne er tilgængelige, og hvordan vi henter dem i ren form. Men værst af alt, vi bruger en masse sjældne metaller, og de vil eksplodere i pris, hvis vi ikke kan købe dem i Kina.

BMW-ledelsen i München har længe råbt vakt i gevær om, hvad en moderne bil kommer til at koste, hvis ikke vi har en god samhandel med Kina. De fleste high end BMW’ er sælges i øvrigt til Kina.

USA`s Handelskrig

Toldmure vil få mange amerikanske varer til at stige i pris. Det skyldes at importen fra Kina er stor, og ofte indeholder halvfabrikata. En tæt aftale med Grønland løser næppe problemet med metallerne, for selv om man kan købe og smigre 50.000 grønlændere ud af Rigsfællesskabet – hvilket ikke er sandsynligt – og selv om man herefter kan charmere og presse de samme 50.000 Grønlændere til at give los for minedrift, så vil det tage overordentlig lang tid og koste overordentlig mange penge, før man kan hente råmateriale op fra fjeldet. Derudover skal USA jo ikke være delvis afhængig af 50.000 grønlændere, så værdien af Grønland på det felt er antageligt overvurderet. Men så er der de sikkerhedspolitiske argumenter oven i.

Grønlands ressourcer spiller en vigtig rolle i det geopolitiske spil mellem stormagterne. Mens selvstændighedsbevægelser i Grønland kan have ambitioner om øget autonomi kan Rigsfællesskabet fortsat være en stabil ramme for udvikling og beskyttelse af Grønlands interesser. De sjældne metaller og deres betydning for fremtiden gør Grønland til en nøglespiller i en kompleks global situation.