Handelskrigen mod Kina er kun lige startet

Trump startede, Biden fulgte op og EU tilsluttede sig. Statsstøtte er ødelæggende for den frie konkurrence, og en kamp mellem statskasser skal mødes med importafgifter, der stiller konkurrenterne lige. Den officielle forklaring lyder meget enkel, men der er mange måder at gavne konkurrencekraften på, og det er et globalt skakspil.
Hør artikel
Getting your Trinity Audio player ready...

 

USA er stort set det eneste marked, hvor virksomhederne kan vækste uden eksport. Og da også handelskrige eskalerer og medfører ”civile tab”,  har en handelskrig imellem USA, Kina og EU potentiale til at ændre erhvervsvilkårene på verdens største markeder.

Fredag den 4. oktober illustrerede, hvad der er på spil.

De tre kamphaner

Kina er presset af en faldende arbejdsstyrke, fordi etbarnspolitikken nu slår igennem med fuld kraft og fordi kapitalberedskabet eroderer i halen på Evergrandes sammenbrud på ejendomsmarkedet og fordi Kina er tvunget til at øge værditilvæksten ved, at kravle op i værdikæden. I stedet for at være værksted og samlefabrik for hele verden vil Kina nu selv udvikle, markedsføre og brande færdige produkter på de markeder, som skaber størst profit; AI, søgemaskiner, health care, elbiler, solceller, mobiltelefoner, grøn brint, vindmøller og små modulære kernekraftværker – for at nævne nogle vigtige.

Make America Great Again

Trump fremhævede blandt andet Danmark i weekenden. Det handler om, at vores uddannelsessystem er blandt verdens bedste og ligger i top 3, mens USA roder rundt langt nede i listen med en placering i fyrrene – selv om amerikanerne bruger lige så mange penge per elev som de bedste lande. Præsidentkandidaterne vil kunne finde et tilsvarende billede på medicin. Vi har lige set Novo forsøge at forklare, at det er langtfra alle pengene der ender hos danske medicinalvirksomheder, når amerikanerne køber danske produkter i USA. Mange har lagt mærke til, hvordan luftkabler hænger i guirlander langs vejene i USA og at digitaliseringen halter i det offentlige osv.

Det skyldes på et vist stræk, at amerikanske skatteydere har betalt svimlende summer for vores sikkerhed lige siden Pearl Harbour…

Det er muligt at Trump har været udiplomatisk i kritikken af bl.a. Danmark, når vi siden den kolde krig har snoet os uden om at betale det aftalte kontingent til Nato. Men han har jo ret, og vi er først ved at rette op på det nu. Der er masser af grunde til at Reagans gamle MAGA slogan fænger i USA, for der er behov for investeringer i alt fra infrastruktur til ældrepleje. Så får vi besøg af isolationismen, som stikker sit hoved frem, hver gang USA skal betale for en ny krig langt hjemmefra! USA kunne have brugt pengene på at etablere moderne infrastruktur med jordkabler og nye highways hjemme i USA.

Trump har skærpet tonen helt vildt, for et par uger siden gav han producenten af landbrugsmaskiner – John Deere fra Illinois – besked på hvilken ondskab de ville møde, medmindre de opgiver planerne om at flytte produktionen til Mexico. Så lidt respekt for den kommercielle beslutningskompetence. Men vi er nødt til at tage til efterretning, at spillereglerne er ændret.

Gaveboden lukker.

EU under oprustning

De 27 medlemslande er skruet lidt anderledes sammen end Kina og USA. For det første skal vi arbejde på to platforme, fordi sikkerhedspolitik ligger i Nato regi. For det andet har vi udstrakte mindretalsbeskyttelsesregler på en lang række områder spændende fra flertal, over kvalificeret flertal og til enstemmighed.

Handelspolitik er EU’s kernekompetence, men praksis kræver særligt en ændret amerikansk holdning til sikkerhedspolitik – at EU tager meget mere ansvar for våbenproduktion og kritisk infrastruktur. Derudover er der den stående vittighed på Pennsylvania Avenue; Ring lige til Europa, det her er vigtigt! Men hvilket telefonnumner har Europa?

Erfarne folk skal nok komme igennem, men når toilettet står i flammer, så er der jo en pointe her: “Hvem tegner Europa når det virkelig gælder?” Og kan man nu stole på, at en aftale er en aftale? Trump kender jo Victor Orban ret godt fra kampagnesporet, og han er jo fungerende formand ovre i Europa. Kan man så stole på, at hvis Viktor siger, at den klarer vi, så er der lukket for billige kinesiske elbiler i alle 27 lande?”

Der er selvsagt plads til ironi over Atlanten, men der er lidt kortere vej fra tanke til handling i Beijing og Washington!

Den 4. oktober blev handelskrigen til lovgivning i EU

Der var spænding forud for EUs beslutning om fastholdelse og skærpelse af importtolden på kinesiske elbiler.

Bilproducenterne var splittede forud for afstemningen. BMW, Audi, Porsche og Mercedes har Kina som deres største eksportmarked, og de er med god grund nervøse for kinesiske sanktioner. Bilmærkerne opfordrer EU-Kommissionen til at finde en forhandlingsløsning med Kina i stedet for det, der minder om protektionisme. Tesla, Volvo og Polestar bakker op med samme begrundelse.

Tesla er globalt, og har deres største produktionskapacitet liggende udenfor Berlin. Derudover har de tætte samarbejder med underleverandører og Tesla-ejede samlefabrikker i Kina. Det betyder, at en del af Teslas egne biler bliver ramt af importtolden, fordi bilerne er licensbyggede i Kina.

Volvo og Polestar er også en spændende historie, al den stund at de to svenskagtige brands ligger under Geely paraplyen – som er kinesisk ejet. Volvo og Polestar har etableret produktionsplatforme for deres eldrevne 4-hjulstrækkere i Belgien og South Carolina for at undgå de nye toldmure, men det meste af modelprogrammet bliver ramt.

VW er hårdt presset økonomisk, og har fokus på aktiekursen. Det samme gælder for Stellantis som producerer Chrysler, Fiat, Citroën, Opel og Peugeot m.v.. 

Da EU vedtog de nye toldsatser, steg aktiekurserne straks hos de store producenter. Og det skabte ro hos de mest økonomisk pressede. Der blev dog i høj grad lyttet til producenternes ønsker om at forsøge med endnu en forhandling med Kina, og det fremgår af teksten, at kommissionen nu kan (ikke skal) pålægge told, men at tolden kan erstattes helt eller delvist af en forhandlet løsning. Der er meget på spil: Arbejdspladser, indtjening, positionering, fremtidige markedsvilkår, klima og miljø.

Beskæftigelse og aktiekurs

Arbejdspladserne er nok det, som vejer tungest i Europa og USA. I EU særligt, fordi den eksporttunge tyske økonomi er så meget under pres, at man håber på en forhandlingsløsning. De tre tyske nobelmærker sidder på hovedparten af verdensmarkedet for prestigebiler. Massesegmentet er indtil videre mere presset fra Kina, for selv om forbrugeren foretrækker en eldrevet Opel eller VW, så er forbrugeren ikke mere uvenner med sine penge, end at man er frisk på en avanceret kinesisk elbil, hvis den kan finansiere sommerferien og det nye køkken.

Mellemklassemarkedet er ramt hårdt, fordi Tesla har rigtig meget erfaring med at bygge avancerede elbiler til konkurrencedygtige priser. Tesla er født digital, mens europæerne kom sent ud af startboxen. Samtidig er det lykkedes kineserne at komme helt i front, med fine og ca. 20 procent billigere produkter. Her er beskyttelsen fra EU vigtig, men måske er forskningsstøtte en bedre løsning.

Satsningen på elbiler er også drevet af ønsket om at komme fri af despoterne i Mellemøsten. Samtidig ville EU-landene gerne have en fælles regulering af klimakravene til de enkelte brancher, for at undgå konkurrenceforvridning. Ønsket var så fremherskende, at de lande, som allerede havde opstillet mere ambitiøse mål end EU`s forslag opgav deres nationale lovgivning for i stedet at bidrage til en fælles regulering. Disse ændringer har flyttet perspektivet på beskæftigelsesområdet fra fremtid til nutid. Her skal vi huske, at tysk økonomi og beskæftigelse er eksportdrevet. Og når man først indskrænker markedet med restriktioner i forhold til Rusland, og dernæst følger op med toldmure, som risikerer at ødelægge det kinesiske marked, så har man ramt tyskerne i det dybe mellemgulv.

Efter en ødelæggende periode med sammenbrud på boligmarkedet og kæmpe fald i arbejdsstyrken, er Kina på vej op i værdikæden. Kina indgår som en helt afgørende samarbejdspartner i den samlede produktionsproces. Dette viser, hvor integreret det erhvervsmæssige økosystem er. En beskyttelse af Europæiske virksomheders indtjening risikerer, at være en bjørnetjeneste.

Medlemslandenes ønsker til EU.

Når elbilernes high-end marked er drevet af Kina, så er det en strategisk katastrofe, hvis ikke der er pres på – og finansiering til – at levere highend elbiler, som foretrækkes af velhavende kinesere. Porsche, Audi, BMW og Mercedes har avancerede løsninger til både el og emmisionsfri syntetisk fremstillet brændstof – desuden grøn brint med videre. Sandheden er at Kina og Japan, er foruroligende langt fremme på det punkt. Valg af energi har hidtil ligget i nationalt regie, men investorer har været tilbageholdne – de skal jo se en forrentning af deres midler. De aflyste nationale udbud har stået i kø, mens Kina har postet statspenge i nye projekter. Nu kan der opstå ønsker i medlemslandene om at varetage en koordineret EU-forskning og udvikling af grøn brint i mere konkurrencedygtige PTX-anlæg, små modulære kernekraftanlæg og andre teknologiske forudsætninger, for at komme på omgangshøjde med kineserne. Det sker ikke kun af hensyn til beskæftigelses – og erhvervsinteresser, men fordi de nationale handlingsplaner ikke har kunnet løfte de teknologier, som er forudsætninger for tilstrækkelig hurtig udbygning af fossilfri energiforsyning og økonomisk vækst.

En forudsætning for at deltage i en handelskrig er de rigtige produkter, med den rigtige teknologi, som bygger på den nødvendige forskning. Her er det amerikanske kapitalistiske system effektivt fulgt af Kina, hvor man ikke behøver at være enige over “amtsgrænser” og med vælgerne i øvrigt.

[adning id="17957"]

Fik du læst?