[vc_row][vc_column][vc_column_text]De danske hospitaler plages af aftalebureaukrati og dårlig vagtplanlægning. Alene i Region Hovedstaden er der f.eks. over 6.000 såkaldte lokalaftaler om, hvordan vagtplanerne skal tilrettelægges. Det resulterer i, at der sidste år blev udbetalt hele 460.832 overtidsbetalinger i regionen.
Af Carsten Steno, carsten@indblik.net
Hospitalerne er hårdt pressede og mangler konstant medarbejdere. Det hører vi hele tiden. Men skyldes dette alene manglende bevillinger, eller kunne det tænkes at arbejdet i sektoren kunne tilrettelægges mere hensigtsmæssigt?
Indblik.nets research viser, at komplicerede overenskomster og uhensigtsmæssig vagtplanlægning – ofte udført urutinerede medarbejdere på skift – er en del af problemet.
Derfor foreslår eksperter, at overenskomsterne forenkles, så de appellerer til et større ledelsesengagement og en øget professionalisering af vagtplanlægningen. Det er særligt vigtigt, fordi der nu skal indføres nye IT-systemer til at understøtte vagtplanlægningen.
Alene i Region Hovedstaden er der 6.000 lokalaftaler mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne, om hvordan vagtplanerne skal tilrettelægges.
Samtidig blev der i 2020 udbetalt overtidstillæg på 460.832 vagter i denne region. Det svarer til, at hver eneste af regionens godt 36.000 medarbejdere i sundhedsvæsenet får overtidsbetaling hver måned .
Tallene bekræftes af en Enhedschef for Systemer og HR Vagtplanlægning i Region Hovedstaden, David Tobias Bøggild-Damkvist.
Komplicerede aftaler
De mange lokalaftaler, der indeholder bestemmelser om normperioder (hvor lang tid vagtplanlægningen gælder), vagttillæg, ulempebetaling, hviletid samt hvornår vagterne må lægges, gør det kompliceret at lægge vagtplaner.
Samtidig viser den omfattende overtidsbetaling, at en bedre vagtplanlægning måske kunne sikre større kapacitet og bedre driftsøkonomi i hospitalssektoren.
De 6.000 lokalaftaler er en følge af et kompliceret aftalesystem mellem arbejdsgivere og fagforeninger i sundhedssektoren. Det er udviklet over mange år. Lag på lag er lagt på aftalerne ved hver ny overenskomstforhandling, og der er sket mange lokale tilpasninger.
Lige nu er Region Hovedstaden ved at indføre et nyt IT-understøttet vagtplansystem. Her gør de mange aftaler, som systemet skal tage højde for, det selvsagt ikke lettere at lave IT-systemer.
Men det omfattende aftalekompleks er kun en del af problemet.
Proceskonsulent i region Nordjylland, Mari-Ann Simonsen, der har 30 års erfaring som sygeplejerske foruden en HD i organisation og ledelse, har skrevet en rapport om ”Strategisk Vagtplanlægning”.
Her fremgår det, at vagtplanlægningen i hospitalsvæsenet, der er helt afgørende for hospitalsvæsenets økonomi, fortrinsvis sker på afdelingsniveau.
Især blandt de yngre læger, men i nogen grad også i andre faggrupper, skifter opgaven som vagtplanlægger ofte, da den uddelegeres til nyeste ankomne uddannelseslæge, der kun er i afdelingen i et halvt til et helt år.
Det kan være noget af en uriaspost at lægge vagtplaner, fordi der både skal tages hensyn til de mange overenskomstregler, personalets private ønsker og behovet for at have den rigtige bemanding og de rigtige kompetencer til stede, når der er brug for det.
Af samme grund er det vigtigt, at afdelingslederne tager ansvaret for vagtplanlægningen. Men i praksis ender problemet med at få alle de mange hensyn til at gå op ofte hos vagtplanlæggerne, der i mange tilfælde kun sidder med opgaven i kort tid. Følgen bliver, at hyppige regelbrud, dårlig optimering af ressourcerne og utilfredse medarbejdere.
For megen fokus på regler
Mari-Ann Simonsen siger i dag, at der i alle regioner nu arbejdes på at gøre vagtplanlægningen bedre.
– Det arbejde handler om ledelse af vagtplanlægning, som der ikke har været så meget fokus på. Man har hidtil haft megen fokus på overenskomstdelen – at man overholder de aftaler, love og regler, som ligger her, så de ansatte får den løn, de tillæg og den arbejdstid de skal have.
– Men hvis man kun har fokus på det og ikke på procesdelen, hvor man får samling på aktiviteterne og overblik over ressourcerne, så har vi en kæmpe udfordring, forklarer Mari-Ann Simonsen.
– Der er kommet mere opmærksomhed på vagtplanlægningen og der er gjort fremskridt, men vi er langt fra i mål tilføjer hun.
– Det ville bestemt være en fordel at få de mange overenskomster og lokalaftaler forenklet og gjort mere overskuelige. Det arbejdes der også på. Men det handler i lige så høj grad om at få forankret ansvaret og beslutningerne omkring vagtplanlægningen hos ledelsen. Det kan ikke overlades til vagtplanlæggeren.
Stort potentiale for forbedringer
Enhedschef for HR-Systemer og vagtplanlægning i Region Hovedstaden, David Tobias Bøgild-Damkvist, peger på, at halvdelen af de 6.000 lokalaftaler vedrører forskellige normperioder – altså om der skal vagtplanlægges for 13, 20 eller 27 uger ad gangen for en afdeling. Ser man bort fra det, er der måske kun 3.000 aftaler.
Normalt når man laver IT-systemer prøver man forinden at reducere den kompleksitet af regler, adfærd og aftaler, som systemet skal kunne håndtere. De 6.000 lokalaftaler er dog ikke forenklet i den forbindelse.
– Disse aftaler er vores udgangspunkt. De er forhandlet mellem parterne. IT-mæssigt kan de dog godt håndteres, men det ville da blive lettere med færre aftaler. Der er helt klart et potentiale i at reducere kompleksiteten i vagtplanlægning og øge muligheden for at koordinere i stedet for snævert at planlægge inden for de forskellige faggrupper og afsnit.
– Vi vil også meget gerne uddanne og understøtte vores vagtplanlæggere, så de bliver dedikerede specialister, der så bakkes op af afdelingslederne. Derved kan man nyttiggøre det store overblik, som et nyt vagtplansystem skaber mulighed for.
– Det handler jo alt sammen om at vi indretter os til gavn for patienter og på en måde som også giver en god hverdag for medarbejderne. Løsningen er med andre ord en øget professionalisering af vagtplanlægningen, siger David Tobias Bøgild-Damkvist.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]