Gaza er blevet udsat for intensivt bombardementer og hårde kamphandlinger, der har medført usete menneskelig omkostning. Allerede inden for de første uger af krigen blev flere tusinde palæstinensere – herunder et stort antal børn – dræbt. Gazas 2,2 millioner indbyggere blev fuldstændig afskåret fra el, brændstof og vand. I løbet af de efterfølgende måneder eskalerede konflikten yderligere og bredte sig også til Vestbredden, hvilket skabte en ny bølge af vold og usikkerhed for palæstinensiske civile.

De civile tab skyldes ikke kun de direkte angreb, men også sammenbruddet af livsnødvendig infrastruktur. Over 165.000 boliger blev i løbet af den første måneds tid beskadiget eller ødelagt. Hospitaler, skoler og anden civil infrastruktur er blevet ramt i stort omfang. Human Rights Watch beskriver ødelæggelserne som uden fortilfælde i nyere tid. Israelske styrker har bombet og ødelagt utallige hjem, skoler og hospitaler i Gaza. Der har været meldinger om behandling af patienter på hospitalsgange, mangel på medicin og operationer udført uden bedøvelse.

Uafhængige analyser anslår, at mere end 50.000 palæstinensere er blevet dræbt i krigen – Hamas-krigere, men flest civile, da Hamas gemmer sig blandt civile og dermed bruger mennesker som skjolde. Også et betydeligt antal palæstinensiske redningsarbejdere, læger og journalister er blevet dræbt, mens de udførte deres arbejde i felten.

Omkring 80 % i Gaza har enten mistet et familiemedlem eller fået en slægtning såret under krigen. Samtidig rapporteres tusindvis af mennesker fortsat er savnet. Ved begyndelsen af 2025 var mere end 14.000 palæstinensere meldt savnet i Gaza og på Vestbredden. Mange formodes at være begravet under sammenstyrtede bygninger.

Humanitær krise i Gaza

Gaza er i dag i ruiner, og de ca. 2,2 millioner indbyggere lever alt overvejende i fattigdom, sult, sygdom, sorg, usikkerhed og frygt. De israelske bombardementer og evakueringsordrer har påtvunget befolkningen masseflugt internt i Gazastriben, hvor civile er blevet presset sammen i stadig mindre områder.

Allerede ved udgangen af 2023 var omkring 1,7 millioner mennesker internt fordrevet som følge af kampene. Mange familier er blevet fordrevet adskillige gange.

Flere sygehuse og klinikker er blevet beskadiget eller ødelagt i kampene, og læger har måttet arbejde under umenneskelige forhold.

En vigtig grund til denne situation skyldes, at Hamas havde indrettet kommandocentre under hospitaler.

Manglen på rent drikkevand og fungerende kloaksystemer har udløst sygdomsudbrud og udgør en daglig trussel mod folkesundheden. Internationale humanitære organisationer, herunder Internationalt Røde Kors (ICRC), har gentagne gange slået alarm:

”Der findes intet sikkert sted for civilbefolkningen at søge hen”.

Støtter Hamas

På trods af den enorme pris, Gazas befolkning har betalt, er mange palæstinenseres vrede primært rettet mod Israel snarere end Hamas.

Uafhængige meningsmålinger viser, at et flertal af palæstinenserne holder Israel -og dets allierede – ansvarlige for civilbefolkningens lidelser i Gaza, mens kun en lille minoritet placerer hovedskylden hos Hamas.

I midten af 2024 svarede eksempelvis 63 % af de adspurgte palæstinensere, at Israel bærer skylden for Gazas lidelser, mens kun 8 % mente, at Hamas var skyld i situationen. Samtidig pegede 22 % på USA’s medansvar. Disse tal afspejler en udbredt opfattelse blandt palæstinensere af, at Israels militæraktioner og blokade er den primære årsag til den humanitære katastrofe i Gaza.

Holdningen til Hamas’ rolle og strategi er mere kompleks og har ændret sig over tid. I krigens første fase var der en betydelig opbakning blandt palæstinenserne til Hamas’ angreb den 7. oktober.

Omkring to tredjedele af de adspurgte støttede den udførte massakre mod civile israelere kort efter begivenheden, og næsten 80 % mente, at det havde sat Palæstina-spørgsmålet i centrum for verdens opmærksomhed.

Især på Vestbredden nød Hamas’ aktion indledningsvis opbakning som et dramatisk modsvar til besættelsen.

I Gaza, hvor befolkningen bar den fulde byrde af Israels modsvar, forblev der også en betydelig – om end noget mindre – støtte til angrebet trods de voldsomme omkostninger.

Som krigen trak ud, og de civile tab steg, begyndte støtten dog at erodere. Meningsmålinger fra begyndelsen af 2025 indikerer, at kun omkring halvdelen af palæstinenserne på nuværende tidspunkt stadig betragtede Hamas’ angreb den 7. oktober som “rigtigt” eller berettiget.

Særligt i Gaza steg skepsissen: I slutningen af 2024 mente 70 % af befolkningen i Gaza, at Hamas’ 7. oktober-aktion ikke havde gavnet det palæstinensiske folks sag, men tværtimod skadet den. Krigens langvarige ødelæggelser og manglen på et klar sejrsperspektiv har således fået mange til at tvivle på visdommen i Hamas’ valg.

Alligevel er der fortsat en betydelig del af befolkningen, der ser angrebet som en nødvendig påmindelse om palæstinensernes situation. (Det skal bemærkes, at næsten 90 % af palæstinenserne afviser, at Hamas begik bevidste grusomheder mod israelske civile under angrebet.))

Hamas’ popularitet blandt palæstinenserne er generelt blevet styrket i forhold til rivalerne i den palæstinske myndighed – om end populariteten er faldet en smule i løbet af krigen.

Bevægelsen bliver af mange stadig opfattet som mere handlekraftig end Fatah og præsident Mahmoud Abbas’ ledelse, der i høj grad mistede offentlighedens tillid. Krigen har yderligere svækket Abbas’ position, og kravet om hans tilbagetræden er fortsat udbredt og overvældende.

Vil  Hamas fortsat kontrollere Gaza?

Flere undersøgelser peger også på, at et flertal af palæstinenserne forventer, at Hamas fortsat vil kontrollere Gaza efter krigens afslutning, idet få har tiltro til hverken det internationale samfunds vilje til at sikre en anden styring, eller har tiltro til den svage palæstinensiske selvstyreadministration på Vestbredden.

Da israelske gidsler blev frigivet under våbenhvilen i 2025 ,så verden Hamas-krigere i fuld formumming med arabiske pandebånd og maskinpistoler forvandle udleveringen af gidslerne til  Hamas-kampagner. Dette har givetvis medvirket til Netanyahu seneste eskalering af kamphandlingerne i Gaza. Israel vil under ingen omstændigheder acceptere Hamas fremadrettet, hvilket USA med Trump i spidsen er enig i.

Trods alt det blod, der er udgydt, synes krigen at have påvirket palæstinensernes syn på fremtiden og konfliktløsning. Støtten til væbnet kamp mod Israel er faldet, mens ønsket om forhandlinger er steget mærkbart i løbet af det seneste år. Samtidig holder omtrent halvdelen af palæstinenserne fortsat fast i visionen om en to-statsløsning som den foretrukne politiske løsning. Dette er et udtryk for, at håbet om en fredelig løsning trods alt lever videre – selv midt i desperation og ødelæggelse.