[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Hvem peger Danmark på som den næste chef for WTO?

Danmark er ifølge Udenrigsministeriet en stærk støtte af WTO og et effektivt multilateralt handelssystem. Fra dansk side arbejder vi målrettet for fair handel og fælles handelsregler, som er til gavn for alle lande, ikke mindst de fattigste udviklingslande.
Af Søren Skafte, redaktion@indblik.net
I forhold til WTO er Danmark forpligtet af sit EU-medlemskab til at lade EU føre forhandlingerne. Den 16. juni 2020 sagde udenrigsminister Jeppe Kofod i Folketinget om WTO:
“Regeringen er enig med forslagsstillerne i, at WTO for nuværende ikke er i stand til effektivt at adressere udfordringerne fra unfair handelspraksis som mangelfuld håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller uigennemsigtige statslige subsidier. Her er hovedudfordringen sagt lidt firkantet, at WTO-reglerne er utidssvarende i forhold til Kina og andre lande med stærk statsstyring af økonomien. Som et lille åbent land er Danmark dybt afhængigt af et velfungerende multilateralt handelssystem.”
Udenrigsministeren fortsatte:
“Derfor lægger regeringen stor vægt på, at vi fra dansk side via EU styrker indsatsen for at modernisere WTO’s regelsæt. Organisationen skal reformeres, så mere tidssvarende regler kan håndteres, altså de konkrete udfordringer, vores virksomheder kommer ud for i den globale økonomi. Reformindsatsen skal have et bredt sigte om at sikre færre og ensartede globale konkurrencevilkår for alle WTO’s medlemmer frem for at fokusere på enkeltlande. Vi skal arbejde gennem EU, både fordi WTO og handelspolitik er EU-kompetence, og fordi det er det mest effektive. Hver især er EU-landene jo i virkeligheden for små til at påvirke de globale spilleregler. Kun ved at stå sammen og tale med én og stærk stemme kan vi opnå positive forandringer.”
Fire nominerede til posten som generalsekretær
Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organization, WTO) i Geneve begyndte i juni processen med at vælge en ny generaldirektør til at erstatte Brasiliens Roberto Azevedo, der træder tilbage et år før tid i slutningen af ​​august.
Nomineringerne er åbne indtil 8. juli, og foreløbig har der meldt sig en række kandidater, og fire er officielt nominerede fra Egypten, Mexico, Nigeria og Moldova. Normalt bruger WTO ni måneder på at vælge en ny chef, men man ønsker nu at korte processen ned til tre måneder. Ambitionen er at finde den nye chef ved konsensus, men processen kan ende med en afstemning.
Azevedos efterfølger kan se frem til vanskelige forhandlinger om grundlæggende reformer i WTO, der af USA og andre er stærkt kritiseret for at være handlingslammet. WTO’s ministerkonferencen, der afholder møder mindst hvert andet år, har den øverste beslutningskompetence, men organisationen er i øvrigt præget af et omfattende bureaukrati med et vareråd, et råd for tjenester (services) og et intellektuelt ejendomsråd, som alle rapporterer til et generalråd ud over mange arbejdsgrupper og udvalg.
WTO blev oprettet i 1995 og erstattede den såkaldte almindelige overenskomst om told og handel – “General Agreement on Tarifs and Trade, GATT” som verdens globale handelsorgan med 164 medlemslande. Organisationens sæt af styringsregler stammer fra Uruguay-runden i GATT-forhandlingerne, der fandt sted fra 1986 til 1994, og udgør stadig det grundlæggende regelsæt for de 164 medlemslandes multilaterale handel med varer.
Det grundlæggende princip i WTO er en såkaldt MFN-klausul (Most Favoured Nation) som forpligter et WTO-medlemsland til at enhver indrømmelse, fordel eller beskyttelse, der ydes til et andet land, skal udstrækkes til alle andre WTO-medlemslande. Sigtet er simpelthen, at intet enkelt land skal have en handelsfordel i forhold til andre.
Udover varer regulerer WTO i princippet også handelen med tjenester, intellektuelle ejendomsrettigheder herunder ideer, koncepter, design, patenter m.v.
Hvis en virksomhed beslutter at investere i et fremmed land ved for eksempel at oprette et kontor i dette land, vil WTO’s regler (og dermed et lands lokale love) styre, hvordan det kan gøres. Teoretisk set, hvis et land er medlem af WTO, kan dets lokale love ikke være i modstrid med WTO’s regler og forordninger, der i øjeblikket regulerer ca. 96,4 pct. verdenshandelen. Hvis der opstår en handelstvist, arbejder WTO for at løse den. Hvis et land f.eks. etablerer en handelsbarriere i form af en toldsats mod et bestemt land eller en bestemt vare, kan WTO udstede handelssanktioner mod det krænkende land. WTO vil også arbejde for at løse konflikten gennem forhandlinger.
Krav om reformer i WTO
Trods alle gode hensigter, har WTO ikke i tide været i stand til at håndtere stigende protektionisme, dybe recessioner forårsaget af finanskrisen og COVID-19-pandemien og voksende handelsspændinger, især mellem De Forenede Stater og Kina.
Efter dødvandet i de multilaterale forhandlinger med WTO om Doha-udviklingsdagsordenen har USA, EU og andre lande været nødt til at finde alternative metoder til at sikre bedre adgang til tredjelandes markeder. Derfor er der i de senere år udenom WTO indgået en række frihandelsaftaler, som rækker langt videre end til nedsættelse af toldsatser og handel med varer.
I WTO-sammenhæng er Kina et særligt problem. Kina blev medlem af WTO i 2001, men medlemskabet har ikke afholdt Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande – stjålet intellektuelle rettigheder, tvunget udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.
Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, har argumenteret for i de amerikanske handelsforhandlinger: Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.
Præsident Donald Trump og USAs finansminister, Steven Mnuchin, har offentligt anklaget Kina for at manipulere med kursen på den kinesiske valuta, yuan.
Hvis præsident Donald Trump gør alvor af truslerne om at trække USA ud af WTO, vil det betyde enden på organisationen.
Kandidaterne til posten som generaldirektør i WTO
Ngozi Okonjo-Iweala (Nigeria), bestyrelsesformand for den globale vaccinealliance Gavi.
Okonjo-Iweala, 65, er økonom og udviklingsspecialist, der har fungeret som Nigerias udenrigsminister og finansminister og som administrerende direktør for Verdensbanken. Den tidligere Harvard- og MIT-studerendes arbejde har involveret bestræbelser på at gøre immuniseringsprogrammer økonomisk bæredygtige.
Hun syntes at have regional opbakning fra Vestafrika.
Hamid Mamdouh (Egypten), i øjeblikket advokat i Genève, men tidligere handelsforhandler for Egypten og tidligere WTO-embedsmand, som var med til at udarbejde en aftale om handel med tjenester under Uruguay-runden.
Mamdouh, 67, rådgiver i øjeblikket G20-formandskabet, Saudi-Arabien, om handels- og investeringsspørgsmål.
Amina Mohamed, (Kenya) sports- og kulturminister. Mohamed, 58, er en tidligere kenyansk ambassadør for WTO, der var den første kvinde, der formand for WTO’s General Council i 2005.
Hun forsøgte i 2013 forgæves at blive generaldirektør i WTO. Ifølge hendes CV taler hun fire sprog, har en juristgrad og er en “fremragende strateg og visionær”, der er fortaler for bred deltagelse i WTO-reformprocessen.
Arancha Gonzalez Laya (Spanien), spansk udenrigsminister.
Som advokat fungerede hun som stabschef for den daværende WTO-chef Pascal Lamy mellem 2005 og 2013. Måske er hun uacceptabel for den amerikanske administration på grund af anstrengte forbindelser med Washington under Lamys ledelse.
Phil Hogan (Irland), europæisk handelskommissær.
Han er på sin anden embedsperiode som europæisk kommissær – tidligere dækkede han landbruget. Han er også politiker fra centrum-højrepartiet Fine Gael. Han har også fungeret som minister i to irske regeringer.
Hogan går ind for reformer i WTO og er enige med De Forenede Stater og Japan om behovet for at opdatere globale regler for industrielle subsidier.
Tudor Ulianovschi, (Moldova) tidligere udenrigsminister.
Ulianovschi, flydende i fire sprog, var udenrigsminister mellem 2018-2019 og var tidligere diplomat og har en vis erfaring i den private sektor.
Jesus Seade (Mexico), 73 år, seniorhandelsmedarbejder i den mexicanske regering.
Mexico nominerede Seade, der hjalp med at omarbejde den nordamerikanske frihandelsaftale, til WTO den 8. juni. Han har tidligere undervist på universiteter i Hong Kong.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7744″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”7876″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][qk_post id=”8136″][/vc_column][/vc_row]